Skip to main content
Tømmermændsblues

Tømmermændsblues

By Anne Albrechtsen
Tømmermændsblues er en samtalepodcast, hvori værten, Anne Albrechtsen, og gæsten snakker om gæstens egne pinlige oplevelser. Konceptet heraf er at minde lytterne om, at man aldrig står alene med sine pinligheder, og da slet ikke følelsen af, at man har dummet sig.

Så hvis du ligger med den ene eller anden form for blues, så er du hjertens velkommen til at lytte med.
Listen on
Where to listen
Apple Podcasts Logo

Apple Podcasts

Breaker Logo

Breaker

Google Podcasts Logo

Google Podcasts

RadioPublic Logo

RadioPublic

Spotify Logo

Spotify

Tømmermændsblues m. Rasmus Wallbridge
Vi tager først og fremmest med Rasmus Wallbridge til Grønland, hvor han i skiundertøj smadrede et par glasskåle og jagtede et fly. Dernæst hopper vi tilbage til en kæmpe gymnasiefest, hvor der ved et uheld blev solgt urin i baren. Vi slutter ved et højskoleophold, som Rasmus af gode grunde, blev glad for, at han skulle væk fra... Intro: “Ponte de abril” by Steve Adams
34:40
May 14, 2021
Tømmermændsblues m. Maria Jencel
Maria Jencel er på banen, og vi tager med hende tilbage til folkeskole- og gymnasietiden, hvor hun blandt andet ser tilbage på billig polsk vodka og snaps med blandede følelser! Der var blandt andet dengang hun snavede Gustav i en dansktime.... Maria er skarp, sjov og skide sød i det nyeste afsnit og på trods af, at hun var højgravid, da vi optog afsnittet, så kunne hun nemt relatere til både fysiske og psykiske  tømmermændsblues! Intro: “Ponte de abril” by Steve Adams
42:07
April 30, 2021
Tømmermændsblues m. Sys Bjerre
I det nyeste afsnit fortæller Sys Bjerre om den værste walk of shame, jeg i mit liv har hørt om. Man får også fortalt historien, om dengang Sys overfaldt en uskyldig mand på et toilet. Det hele er ærligt og humorfyldt, og hvis du nogensinde har følt dig som en kegle, så synes jeg, du skal give det et lyt! Intro: “Ponte de abril” by Steve Adams
34:05
April 16, 2021
Tømmermændsblues m. Julia Sofia
Historier til børnebørnene, bræk på skulderen, død over ølbongs og “treo-tricket”. Det er bare nogle af de ting, som vi kommer omkring i dagens afsnit, når Julia Sofia deler ud af sine branderter. Der bliver også talt lidt om, at man altså sagtens kan opleve, at der bliver ringet hjem til mor og far, selvom man er langt over 18, og praktisk talt er “voksen”....  Intro: “Ponte de abril” by Steve Adams
35:10
March 26, 2021
Tømmermændsblues m. Sisse Sejr
Sisse Sejr stiller spørgsmålet “Who gives a shit?”. Så er man heller ikke vigtigere end det, og det er primært dig selv, der dagen efter tænker over, hvordan du opførte dig til festen! Meeeen på trods af denne selverkendelse så kan man stadig godt blive pinlig over sin egen opførsel. Blandt andet den melodi grand prix-diskussion, som man valgte at tage med sundhedsminister, Magnus Heunicke... Det forklares alt sammen i dagens afsnit. Og hey, har du nogensinde fragtet Sisse ud af Amager Fælled i snevejr, så skylder hun dig big time! Intro: “Ponte de abril” by Steve Adams
34:18
March 12, 2021
Tømmermændsblues m. Rosa
Jeg kan godt afsløre, at Rosa ikke ligger inde med de værste branderter, hvis man sammenligner med, hvad der ellers er blevet fortalt i tidligere afsnit. Men du kender hende måske som den ultimative glædesspreder? Hvilket helt klart bekræftes i dagens afsnit. Det gode humør er intakt, der er en stiksav som baggrundsstøj, og det hele er et stort kærligt kaos, når Rosa fortæller om, hvordan hun altid sikre sig selv den bedste fest! Intro: “Ponte de abril” by Steve Adams
26:05
February 26, 2021
Tømmermændsblues m. Pelle Peter Jencel
Pelle Peter Jencel fortæller om, hvordan han har kastet op både til lands, ikke til vands, men også i luften! Og vi når altså toppen af ynkelighedsbarometeret, når de fysiske tømmermændsblues gør sin indtræden i dagens historier! Det kan lyde lidt trist, men der var grin og smil over hele linjen, da de her historier blev fortalt, og jeg havde virkelig en fest, da der skulle optages med Pelle. En sand showman, der virkelig gør en dyd ud af at fortælle, lytte og ikke mindst leve! Intro: “Ponte de abril” by Steve Adams
54:47
February 12, 2021
Tømmermændsblues m. Anna Lin
Tredje afsnit er i luften, og Anna Lin snakker om, hvad der gennem tiden har givet hende tømmermændsblues! Det omfatter blandt andet en gammel gymnasiefest, snak om en lyserød sofa og stalking af en sød fyrs facebook! Så hvis ovenstående kunne have interesse, så give det endelig et lyt. Der bliver som altid også givet et par gode tips til, hvordan man fremadrettet undgår den dårlige samvittighed. God fornøjelse og rigtig god weekend! Intro: “Ponte de abril” by Steve Adams
25:58
January 28, 2021
Tømmermændsblues m. Ditte Julie
I slutningen af 2020 og i starten af 2021 blev mange julefrokoster af gode grunde aflyst. I dagens afsnit hører vi om en historie fra en tidligere julefrokost, der næsten overbeviser en om, at det måske var meget godt, at man ikke kom afsted til snaps i stride strømme og eventuelle pinligheder overfor sine kollegaer. Denne gang er Ditte Julie med som gæst, og det var en sand fornøjelse at høre Dittes relaterbare og ærlige historier! Så hvis du er typen, der bliver klodset og kærlig, når du er fuld, eller du blot har lyst til at høre om et par pinlige episoder udført af Ditte, så hop ind og hør dagens afsnit! Intro: “Ponte de abril” by Steve Adams
21:33
January 11, 2021
Tømmermændsblues m. Thomas Skov
I første afsnit af Tømmermændsblues er Thomas Skov med som gæst. Hvis du giver det et lyt, kan du høre om, hvad Thomas tænker om tømmermændsblues, hvordan han engang vågnede i Jesu krybbe på Herning gågade og yderligere fortæller han om, hvorfor Otto, Thomas' søn, aldrig får en kat! Så hvis håret gør ondt, du har deciderede tømmermændsblues eller blot har brug for at høre om andres pinligheder, så lyt med her. Redigering: Rikke Huan Clemmensen, Heidi Albrechtsen og Anne Albrechtsen Musik/intro: "Ponte de abril" af Steve Adams 
23:45
December 27, 2020