Skip to main content
Hjernecast - en podcast om livet med en hjerneskade

Hjernecast - en podcast om livet med en hjerneskade

By Hjernecast

Hjernecast er Hjerneskadeforeningens podcast om de liv der leves med en hjerneskade. Vi taler med mennesker som selv lever med en hjerneskade, med pårørende og med fagpersoner som hver dag gør deres bedste for at hjælpe hjerneskaderamte videre i livet.

På vores YouTube-kanal www.youtube.com/hjerneskadetdk kan du finde tekstede versioner af Hjernecast.

Vært: Susan Søgaard
Alt det tekniske: Kenneth Kinastowski
Available on
Apple Podcasts Logo
Castbox Logo
Google Podcasts Logo
Overcast Logo
Pocket Casts Logo
PodBean Logo
RadioPublic Logo
Spotify Logo
Currently playing episode

Hjernecast #08 - Fysioterapeut Søren Hein Sommer

Hjernecast - en podcast om livet med en hjerneskadeAug 08, 2018

00:00
45:46
Træthed efter hjerneskade med neuropsykolog Kristoffer Petterson

Træthed efter hjerneskade med neuropsykolog Kristoffer Petterson

Hjernetræthed

Neuropsykolog Kristoffer Petterson fortæller om træthed efter at have fået en blodprop i hjernen, en traumatisk hjerneskade, en hjerneblødning, skade i hjernen pga. iltmangel ved fx hjertestop eller drukning, hjerneskade pga. forgiftning, hjernetumor, meningitis, infektion i hjernen, betændelse i hjernen eller anden årsag til erhvervet hjerneskade


Sæson 7 er produceret af Batavia Media.
Vært/interviewer: Aida Rischel
Musik: Dries van der Hagen

Oct 02, 202322:53
Hovedpine efter hjerneskade med Henrik Schytz

Hovedpine efter hjerneskade med Henrik Schytz

Hovedpine efter hjerneskade

Hvad er hovedpine? Hvilke typer af hovedpine findes der? Hvad er post-traumatisk hovedpine?

Overlæge Henrik Schytz fra Dansk Hovedpinecenter på Rigshospitalet fortæller om hovedpine efter hjernerystelse og hjerneskade, herunder om intensiteten af post-traumatisk hovedpine og hvordan det påvirker hverdagen og arbejdsevnen hos dem som er ramt. Henrik fortæller også om at diagnosticere og behandle forskellige typer af hovedpine, samt om hvordan man kan håndtere sin hovedpine.


Sæson 7 er produceret af Batavia Media.
Vært/interviewer: Aida Rischel
Musik: Dries van der Hagen

Jul 13, 202314:55
Erhvervet hjerneskade med neuropsykolog Lone Vesterager Martinus

Erhvervet hjerneskade med neuropsykolog Lone Vesterager Martinus

Erhvervet hjerneskade
Hvad er er erhvervet hjerneskade? Hvad vil det sige at hjernen er plastisk? Hvad er neuroner, og hvilken funktion har de? Hvilke konsekvenser er almindelige efter en hjerneskade. Hvilke funktioner kan genoptrænes, hvordan og hvor længe? Hvordan får man hjerneskade? Neuropsykolog Lone Vesterager Martinus fra center for hjerneskade fortæller om hjernen og erhvervet hjerneskade, herunder betydningen af motivation og egne forventninger.


Sæson 7 er produceret af Batavia Media.
Gæst: Neuropsykolog Lone Vesterager Martinus
Vært/interviewer: Aida Rischel
Musik: Dries van der Hagen

May 01, 202323:44
Smerter efter hjerneskade med Hanne Lund Hansen

Smerter efter hjerneskade med Hanne Lund Hansen

Smerter efter hjerneskade
Hvad er smerter for en størrelse? Hvilke slags smerter findes der? Hvorfor er smerter komplekse? Hvordan påvirker smerter livet? Psykolog Hanne Lund Hansen fra Vejlefjord Rehabiliterings børneneurocenter fortæller om smerter efter erhvervet eller medfødt hjerneskade, herunder at håndtere sin smerte.

Sæson 7 er produceret af Batavia Media.
Vært/interviewer: Aida Rischel
Musik: Dries van der Hagen

Mar 15, 202316:39
Hjernetid: Hvordan man håndterer ferier eller andet som bryder de daglige rutiner

Hjernetid: Hvordan man håndterer ferier eller andet som bryder de daglige rutiner

HVORDAN TACKLER MAN FERIER NÅR MAN HAR EN HJERNESKADE?

Rutiner er essentielle i hverdagen med en hjerneskade. Uanset hvor godt man planlægger, vil livet tvinge dig til at bryde rutiner, for ikke alt kan planlægges. Noget sker uforudset. Andet, som skoleferier og fødselsdage, bryder rutinerne, men er ikke uforudsete hændelser. De kan planlægges. I denne podcast deler Ditte sine råd til hvordan man håndterer ferietider, højtider, fester m.m.

___

Ditte Sommer har tre skader/sygdomme: Idiopatisk Intrakraniel Hypertension (IIH), trigeminusneuralgi og hjerneskade efter meningitis. Ditte er gift med Michael og sammen har de tre børn.

Ditte blogger på hjerneskadet.dk og i samarbejde med Hjerneskadeforeningen laver hun denne podcastserie om familieliv, parforhold, sex og kærlighed i et liv med kognitive skader, træthed, sygdom og børn.

Produktion og vært: Ditte Sommer

Jan 30, 202309:26
Unge Hjerner // Josefine – Det er jo et arbejde jeg har givet dem, selvom det ikke var med vilje

Unge Hjerner // Josefine – Det er jo et arbejde jeg har givet dem, selvom det ikke var med vilje

Josefine er 30 år [RED: Vi får sagt 29 i udsendelsen, men det er forkert] da hun en morgen ikke kan mærke vandet fra hanen ramme sin hånd og heller ikke kan tale. Ambulanceredderne som kommer, afviser at hun kan have en blodprop i hjernen, for hun er så ung. Josefine når dog at få trombolyse og bliver langsomt bedre. Efter udskrivelsen begynder hun træning med en talepædagog og beslutter at hun for alt i verden skal tilbage og gennemføre sin universitetsuddannelse.

Josefine har et godt netværk som passer på hende og støtter hende. Det er nødvendigt, for der er meget hun ikke længere selv kan klare, men omsorgen gør hende vred og urimelig, for den minder hende om sin egen skrøbelighed. Hun skammer sig over at være blevet en byrde for sin familie.

Lyt til Josefines fortælling og tanker om det at skulle forholde sig til at være blevet en anden, danne en ny identitet og føle skam, skyld og dårlig samvittighed over for alle som forsøger at hjælpe.

 
Josefine med i Hjerneskadeforeningens netværk Unge Hjerner.  
Læs mere på foreningens hjemmeside: hjerneskadet.dk

Hjernecast produceres af Hjerneskadeforeningen.
Vært og tilrettelægger: Susan Søgaard  
Optagelse, lyd og klipning: Kenneth Kinastowski

Nov 01, 202253:28
Hjernetid: introduktion til podcast om parforhold, sex og kærlighed i et liv med hjerneskade

Hjernetid: introduktion til podcast om parforhold, sex og kærlighed i et liv med hjerneskade

Ditte Sommer har tre skader/sygdomme: Idiopatisk Intrakraniel Hypertension (IIH), trigeminusneuralgi og hjerneskade efter meningitis. Ditte er gift med Michael og sammen har de tre børn.

Ditte blogger på hjerneskadet.dk og i samarbejde med Hjerneskadeforeningen laver hun denne podcastserie om familieliv, parforhold, sex og kærlighed i et liv med kognitive skader, træthed, sygdom og børn.

Produktion og vært: Ditte Sommer

Oct 07, 202204:03
Unge Hjerner // Malte – Jeg er meget mere tilfreds i verden

Unge Hjerner // Malte – Jeg er meget mere tilfreds i verden

Malte er 23 år og står på tærsklen til en fremtid som professionel cykelrytter og skal flytte til Spanien for at cykle. Kufferterne er så godt som pakket da han en aften dårligt kan holde balancen. Det viser sig at alle hans balancenerver er ødelagte af årsager ingen kan forklare. Malte VIL forfølge sin karriere og får insisteret på en operation som ikke hjælper, men til gengæld giver ham voldsom og permanent hovedpine. Erkendelsen er en lang og hård proces, men drømmen er knust, og det kaster Malte ud i en 4-5-årig depression. I dag er Malte 29 år og kalder sin sygdom en gave, på trods af daglige smerter og balance- og synsproblemer. Hans nye fokus er at hjælpe andre, og han har derfor startet et fundraisingprojekt for Hjerneskadeforeningen. Målet er at cykle 230.000 kilometer – en for hver person i Danmark som lever med en erhvervet hjerneskade – og undervejs indsamle 230.000 kroner til foreningens arbejde.

Lyt til Maltes fortælling om at få knust sin fremtidsdrøm og rejse sig efter fem års depression med en ny mission og et positivt syn på tilværelsen.
Følg Malte og hans vej mod 230.000 kilometer og kroner på: hjerneskadet.dk/malte-cykler/

Hjernecast produceres af Hjerneskadeforeningen.
Vært og tilrettelægger: Susan Søgaard  
Optagelse, lyd og klipning: Kenneth Kinastowski

Sep 23, 202243:51
Unge Hjerner // Nicolai – Magten over min tilværelse har ligget i hænderne på andre

Unge Hjerner // Nicolai – Magten over min tilværelse har ligget i hænderne på andre

Nicolai er 16 år gammel da han i sommerferien mellem 9. og 10. klasse styrter på sin knallert og bliver slynget mod et træ. Han kommer først til sig selv cirka 2,5 uger senere i en hospitalsseng i Hvidovre. Nicolai er forvirret og træt, men har ingen anelse om hvad styrtet har medført, og hvad det kommer til at betyde for hans liv. Da han bliver udskrevet fortsætter han livet hvor han slap. Ad en direkte vej mod nederlag, ensomhed og depression. 8-9 år efter ulykken møder han for første gang ligesindede som han kan identificere sig med, og det hjælper ham med at finde sig mere til rette i tilværelsen. Podcasten er optaget på et tidspunkt hvor han afventer en afgørelse om førtidspension. Han er da blevet 32 år. I halvdelen af sit liv har han følt sig som kastebold i systemet: “Der har været mange år hvor magten over min tilværelse har ligget i hænderne på nogen som slet ikke har haft forudsætningerne eller kvalifikationerne for at kunne udtale sig om mig. Det har været sindssygt frustrerende," fortæller han i denne episode af Hjernecast.

Lyt til Nicolais fortælling og tanker om det at få en hjerneskade som ung uden hjælp til at forstå hvorfor man ikke længere er som før.   
Nicolai med i Hjerneskadeforeningens netværk Unge Hjerner.  
Læs mere på foreningens hjemmeside: hjerneskadet.dk

Hjernecast produceres af Hjerneskadeforeningen.
Vært og tilrettelægger: Susan Søgaard  
Optagelse, lyd og klipning: Kenneth Kinastowski

Aug 20, 202238:09
Unge Hjerner // Anne – Der er 1000 grader af en hjerneskade

Unge Hjerner // Anne – Der er 1000 grader af en hjerneskade

Anne er 27 år da hun i april 2020 bliver ramt af to blodpropper i hjernen. Det viser sig at hun i årene inden har haft en række TCI-er, altså små forbigående blodpropper. Anne er heldig. Hendes genoptræning begynder inden for det første døgn og efter knap to uger bliver hun udskrevet næsten direkte til forløb på Center for Hjerneskade. Annes hjerneskade er næsten helt usynlig. Den værste følge er klart hjernetrætheden som afholder hende fra at arbejde på fuld tid. Men den har alligevel ændret hendes identitet og valg i livet hvor hun føler at hun må tænke mere over alting. Alting er lidt mere sat på spidsen. Anne har fuldt ud accepteret at det at hun har en hjerneskade, for altid vil være en DEL af hendes identitet, og hun er glad for samværet med andre unge med hjerneskade, selvom skaderne er helt forskellige. For uanset hvor man er i sit forløb, og hvor langt man er kommet, gør det en forskel at have ligesindede at spejle sig i – både dem som er længere, og dem som ikke er kommet så langt endnu. Lyt til Annes fortælling og tanker om det at have en hjerneskade som man det meste af tiden kan skjule for andre.

Anne er med i Hjerneskadeforeningens netværk Unge Hjerner.
Læs mere på foreningens hjemmeside: hjerneskadet.dk

Hjernecast produceres af Hjerneskadeforeningen.
Vært og tilrettelægger: Susan Søgaard
Optagelse, lyd og klipning: Kenneth Kinastowski

May 31, 202239:59
Unge Hjerner // Kevin – Troede det var stress

Unge Hjerner // Kevin – Troede det var stress

Kevin har hele sit liv haft ondt i hovedet. Da hovedpinen for alvor tager til, er han midt i 20'erne, tæt på at afslutte sit kandidatstudium på Copenhagen Business School og derudover altid travlt beskæftiget med fritidsinteresser og venner. Der er med andre ord knald på Kevins liv. Han tænker at det må være stress der gør at han kan få det så dårligt at han han kaster op og hverken kan gå eller stå. Kevin prøver at planlægge sig ud af det, men det bliver ikke bedre, og en dag går det helt galt. Han ryger med ambulance til akutmodtagelsen hvor lægerne opdager en stor cyste i hjernen som skal fjernes omgående. Efter operationen oplever han massiv træthed, hukommelsesvanskeligheder og meget mere, men tænker at det må arbejdes væk. Så han knokler igen derudad. Lyt til 28-årige Kevins historie som er optaget cirka tre år efter operationen.

Kevin er med i netværket Unge Hjerner.

Hjernecast produceres af Hjerneskadeforeningen.
Vært og tilrettelægger: Susan Søgaard
Redigering: Kenneth Kinastowski

Apr 22, 202239:42
Unge hjerner // Freja – Altanulykken på Falster

Unge hjerner // Freja – Altanulykken på Falster

Mange har en erindring om en frygtelig altanulykke på Falster i 2016 hvor seks unge mennesker under en fest stod på en altan der pludselig forsvandt under dem. Blandt de seks unge der styrtede til jorden, var 20-årige Freja. Ulykken var skyld i at Freja fik en skade i hjernen. I denne episode fortæller Freja om ulykken og den hårde tid efter at hun bliver vækket fra sin koma, om lynende hurtigt at hoppe direkte tilbage i sit ungdomsliv og først senere begynde at erkende skadens begrænsninger, om pludselig at blive identificeret som hende fra ulykken, om at vælge at leve positivt selvom fremtiden er væsentligt forandret, om når ens skade er usynlig, og om at omgive sig med farver (lyserød som klart den foretrukne) og ikke være det mindste bange for altaner.

Freja er med i netværket Unge Hjerner.

Hjernecast produceres af Hjerneskadeforeningen.
Vært og tilrettelægger: Susan Søgaard
Redigering: Kenneth Kinastowski

Mar 15, 202238:59
Synæstesi med Thomas Alrik Sørensen

Synæstesi med Thomas Alrik Sørensen

Blandt hjernens mange opgaver er at modtage og tolke de mange input som kommer fra vores sanser. Men nogle hjerner gør det på en besynderlig måde, så bogstaver har en farve eller former har en smag. Det hedder synæstesi når sanserne på den måde rodes sammen. Men hvorfor sker det? Er P så altid samme farve, eller skifter det? Er det arveligt? Kan man få synæstesi af at slå hovedet? Er der nogen særlig fordel ved at have synæstesi? Få svar på disse og mange flere spørgsmål i denne Hjernecast om synæstesi. Gæst og synæstesiekspert er lektor på Institut for kommunikation og psykologi på Aalborg Universitet Thomas Alrik Sørensen.

Du kan læse om forskningssamarbejdet The Synesthesia Project her:
https://www.communication.aau.dk/research/knowledge_groups/cnn/synesthesia/

Hjernecast produceres af Hjerneskadeforeningen.

Vært og tilrettelægger: Susan Søgaard Redigering: Kenneth Kinastowski

Sep 11, 202049:54
Hukommelse med Lone Vesterager Martinus

Hukommelse med Lone Vesterager Martinus

Hukommelse er en svigefuld og mystisk størrelse. Ja faktisk har vi ikke bare én hukommelse, men flere hukommelser som har hver sit formål. Hukommelse handler om at huske - men er det altid hukommelsen der svigter når der er noget vi glemmer? Kan vi træne eller spise os til bedre hukommelse? Og er indkøbslister egentlig en god ide? Få svar på disse og mange flere spørgsmål i denne Hjernecast om hukommelse. Gæst og hukommelsesekspert er neuropsykolog Lone Vesterager Martinus fra Center for Hjerneskade.

Hjernecast produceres af Hjerneskadeforeningen.

Vært og tilrettelægger: Susan Søgaard
Redigering: Kenneth Kinastowski

Jun 23, 202054:09
Hyldest til hjernen med Lone Vesterager Martinus

Hyldest til hjernen med Lone Vesterager Martinus

Hjernen er et vildt organ. Lige meget hvor godt vi tror vi har lært den at kende, overrasker den os med nye evner og muligheder. I denne episode af Hjernecast gennemgår vi hjernen fra inderst til yderst. Vi taler om det fantastiske ved hver en del, og også hvad er sker når noget går i stykker. Vores gæst er denne gang neuropsykolog Lone Vesterager Martinus fra Center for Hjerneskade.

Hjernecast produceres af Hjerneskadeforeningen.

Vært og tilrettelægger: Susan Søgaard
Redigering: Kenneth Kinastowski

May 25, 202052:09
Medvind: Tre søstre, tre oplevelser (3/3) – Milles historie

Medvind: Tre søstre, tre oplevelser (3/3) – Milles historie

Mille Møller Nielsen er i denne episode gæst hos sin søster Silke. Mille er den ældste i søsterflokken. Efter farens ulykke blev hun værge for sin far og stod pludselig med ansvaret for sine mindre søskende. Mille fortæller om hvordan det er at få det ansvar når man selv er ulykkelig og selv har brug for omsorg og tid og plads til at være ked af det. I dette tredje og sidste afsnit af Medvinds “tre søstre, tre oplevelser" fortæller Mille om hvordan hendes overlevelsesmekanisme tog over, men også hvordan det resulterede i at hun gik ned med stress mens hun var i gang med sin kandidatuddannelse.

Vært: Silke Møller Nielsen

Tilrettelægger: Silke Møller Nielsen

Komponist og klipper: Jens Michael Østergaard

Oct 22, 201934:16
Medvind: Tre søstre, tre oplevelser (2/3) – Lærkes historie

Medvind: Tre søstre, tre oplevelser (2/3) – Lærkes historie

Lærke Møller  Nielsen gæster sin søster Silke i denne episode af Medvind og fortæller sin version af farens ulykke. Det var Lærke som forsøgte at vække faren til bevidsthed i de lange minutter hvor de ventede på ambulancen, den morgen han blev fundet i familiens opgang. Silke og Lærke sætter sammen med en tredje søster et særligt fokus på den vigtige pointe at mennesker håndterer og reagerer på vidt forskellige måder selvom situationen er den sammen.  Silke fortalte i sidste uge om hvordan hun isolerede sig og ikke veg fra sin fars side. Lærke gjorde det modsatte.  Hun tog afstand alt der skete derhjemme, og distraherede sig selv fra virkeligheden med arbejde, venner og festligheder. Har Lærke mon i dag affundet sig med at have en senhjerneskadet far?


Vært: Silke Møller Nielsen

Tilrettelægger: Silke Møller Nielsen

Komponist og klipper: Jens Michael Østergaard

Oct 16, 201934:58
Medvind: Tre søstre, tre oplevelser (1/3) – Silkes historie

Medvind: Tre søstre, tre oplevelser (1/3) – Silkes historie

Silke Møller NIelsen gæster selv denne episode og fortæller sin egen historie.  Sammen med sine to storesøstre sætter Silke et særligt fokus på den vigtig pointe: mennesker håndterer og reagerer på vidt forskellige måder selvom situationen er den sammen. Da pigernes far blev udskrevet fra Hammel Neurocenter, blev han Silkes førsteprioritet. Hun jeg tøvede ikke med at aflyse gymnasiefester eller fødselsdage, for blot at kunne sidde på sit værelse og registrere at far var okay. Til sidst blev det usundt. Silke gav ikke sig selv plads til at oplade og samle den energi som hun havde brug for. Sådan er det heldigvis ikke mere. Hør i afsnittet hvordan Silke tacklede det at få sin far hjem igen efter 5 måneders genoptræning, og hvilke udfordringer det gav os som familie.


Vært: Silke Møller Nielsen

Tilrettelægger: Silke Møller Nielsen

Komponist og klipper: Jens Michael Østergaard

Oct 08, 201937:10
Medvind: 'Pårørendes oplevelser' med neuropsykolog Louise Gade

Medvind: 'Pårørendes oplevelser' med neuropsykolog Louise Gade

Louise Gade er forløbsansvarlig neuropsykolog på Ringstedhave. Med sin ekspertise inden for feltet, forklarer Louise hvor kompleks vores hjerne er, og reflekterer over påstanden om at ikke to hjerneskader er ens. Louise har i sit arbejde næsten mere kontakt med de pårørende, end med den hjerneskadede. Hun oplever ofte at pårørende har svært ved at sætte ord hvordan de har det, fordi de har dårlig samvittighed over de følelser de har, i kontrast til den hjerneskadede.


Vært: Silke Møller Nielsen

Tilrettelægger: Silke Møller Nielsen

Komponist og klipper: Jens Michael Østergaard

Sep 23, 201941:51
Medvind: Jeg følte mig som en morder (Susan Rise del 02)

Medvind: Jeg følte mig som en morder (Susan Rise del 02)

Susan Rises far kommer ud for en trafikulykke den 20. juni 2017. Bilen rammer så kraftigt at han ryger ud af sin invalidescooter. Det første der rammer asfalten, er hans hoved. Herfra går det meget stærkt. Susan, der er enebarn, sidder pludselig med sin fars skæbne i hænderne og skal tage stilling til om det liv der muligvis venter faren, vil være værdigt.

Dette er anden del ud af to med Susans historie. I denne anden del fortæller hun om den følelse af uretfærdighed som hun har oplevet i forbindelse med sin fars ulykke. Susan har fået professionel hjælp og har fundet nogen at snakke med der også er pårørende til en senhjerneskadet. Hør i dette afsnit hvad de to ting har givet hende i forhold til at skulle håndtere den omvæltning hendes fars død har bragt med sig.

Vært: Silke Møller Nielsen

Tilrettelægger: Silke Møller Nielsen

Komponist og klipper: Jens Michael Østergaard

Sep 09, 201934:55
Medvind: Når du pludselig står med din fars skæbne i hænderne (Susan Rise del 01)

Medvind: Når du pludselig står med din fars skæbne i hænderne (Susan Rise del 01)

Susan Rises far kommer ud for en trafikulykke den 20. juni 2017. Bilen rammer så kraftigt at han ryger ud af sin invalidescooter. Det første der rammer asfalten, er hans hoved. Herfra går det meget stærkt. Susan, der er enebarn, sidder pludselig med sin fars skæbne i hænderne og skal tage stilling til om det liv der muligvis venter faren, vil være værdigt. Dette er første del ud af to med Susans historie. I denne første del fortæller hun om hvordan hun håndterede sin fars ulykke, og hvilke valg hun måtte tage undervejs.


Vært: Silke Møller Nielsen

Tilrettelægger: Silke Møller Nielsen

Komponist og klipper: Jens Michael Østergaard

Sep 09, 201931:54
Medvind: Jeg vil stå på hovedet for ham og hjælpe ham alt det jeg kan – altid

Medvind: Jeg vil stå på hovedet for ham og hjælpe ham alt det jeg kan – altid

Pia Lydholms mand får i 2008 komplikationer efter en operation af en aneurismeblødning. Det resulterer i at han bliver senhjerneskadet. Sammen har de tre børn som på skadestidspunktet er mellem 6 og 8 år. Da Pias eksmand kommer hjem for at bo igen, er det tydeligt for hende at ingenting er som før. I to år prøver hun at få hverdagen til at fungere, men ender med at tage det svære valg: de må skilles. Cirka 7 år er gået siden skilsmissen. Pia står i dag et rigtig godt sted, og både hun og børnene har stadig tæt kontakt med børnenes far.

"Hjernecast: Medvind" er en podcast om at være pårørende til et menneske med en erhvervet hjerneskade.

Vært: Silke Møller Nielsen

Tilrettelægger: Silke Møller Nielsen

Komponist og klipper: Jens Michael Østergaard

Aug 19, 201944:54
Medvind: Husk at sige til de mennesker du elsker, at du elsker dem

Medvind: Husk at sige til de mennesker du elsker, at du elsker dem

Mød Line Christensen i dette introducerende afsnit af "Hjernecast: Medvind". Lines papfar blev i januar 2018 ramt af en blodprop og er i dag beboer på et bosted for yngre hjerneskadede i en alder af 54 år. Line fortæller om de konsekvenser hjerneskaden har haft i forhold til hendes relation til ham, og hvordan hun i dag arbejder på at kunne acceptere at hendes papfar aldrig bliver den samme som den mand hun voksede op med. "Hjernecast: Medvind" er en podcast om at være pårørende til et menneske med en erhvervet hjerneskade.

Vært: Silke Møller Nielsen

Tilrettelægger: Silke Møller Nielsen

Komponist og klipper: Jens Michael Østergaard

Aug 05, 201935:50
HJERNECAST #15 Angst og ptsd efter hjerneskade (del 2) med Mia Svendsen og Mette Underbjerg

HJERNECAST #15 Angst og ptsd efter hjerneskade (del 2) med Mia Svendsen og Mette Underbjerg

Angst oplever mange efter at være ramt af en hjerneskade. I del 2 uddyber vi hvad der forstås ved angst og ptsd. Vi taler også om hvordan man opdager og diagnosticerer angst og ptsd, og om hvordan man på Vejlefjord screener de patienter som kommer på et ophold for angst. Med i studiet er neuropsykolog Mia Svendsen og forsknings- og udviklingschef Mette Underbjerg fra Vejlefjord Rehabilitering.

Jul 04, 201940:48
HJERNECAST #14 Angst og ptsd efter hjerneskade med Mia Svendsen og Marta Jarmoluk

HJERNECAST #14 Angst og ptsd efter hjerneskade med Mia Svendsen og Marta Jarmoluk

Angst oplever mange efter at være ramt af en hjerneskade. PTSD kan følge med det alvorlige trauma som udløste skaden. Men hvad er angst og ptsd for noget? Hvad er symptomerne? Hvordan kan angsten stå i vejen Og hvordan får man hjælp – eller kan hjælpe sig selv – til at håndtere livet? Få svar i denne podcast hvor vi taler med henholdsvis fysioterapeut Marta Jarmoluk og neuropsykolog Mia Svendsen fra Vejlefjord Rehabilitering.
Jun 14, 201946:16
HJERNECAST #13 Den neuropsykologiske undersøgelse

HJERNECAST #13 Den neuropsykologiske undersøgelse

Den neuropsykologiske undersøgelse kan give dig afklaring og forklaring på det der er svært at forstå, men den er frygtet af mange. For hvad skal der ske når man skal igennem denne undersøgelse – eller test som den også bliver kaldt. Neuropsykolog Lone Vesterager Martinus fra Center for Hjerneskade fortæller os i denne podcast alt hvad vi har brug for at vide om den neuropsykologiske undersøgelse, herunder hvorfor den er sådan et godt værktøj i rehabiliteringen efter en hjerneskade og absolut ikke noget vi skal frygte.
Mar 11, 201940:12
HJERNECAST #12 – Talepædagog Mette Tinggaard Henriksen

HJERNECAST #12 – Talepædagog Mette Tinggaard Henriksen

Logopæd Mette Tinggaard Henriksen fra Vejlefjord Rehabilitering fortæller om talepædagogens/logopædens arbejde og hvordan man kan hjælpe folk med kommunikationsvanskeligheder på grund af en hjerneskade. Vi taler blandt andet om de forskellige måder en hjerneskade kan påvirke ens evne til at kommunikere, og om hvilke hjælpemidler der findes, og hvordan man som pårørende/omgivelser kan hjælpe en som er ramt på kommunikationen. 

Jan 09, 201947:26
HJERNECAST #11 – Musikterapi, med stud. cand.mag i Musikterapi, Emil Eriksen

HJERNECAST #11 – Musikterapi, med stud. cand.mag i Musikterapi, Emil Eriksen

Musik har det med at få de fleste områder af hjernen til at reagere. Sange vækker følelser og får os til at smile, mindes og græde. Rytmen får os til at bevæge fødder og fingre, måske ligefrem bryde ud i dans. Men musik som terapiform – hvad er det? Og hvordan kan musikterapi bruges i rehabiliteringen af mennesker med erhvervet hjerneskade?
Dec 15, 201840:26
HJERNECAST #10 – Seksualitet og hjerneskade, med neuropsykolog Iris Dam

HJERNECAST #10 – Seksualitet og hjerneskade, med neuropsykolog Iris Dam

Sex er et helt basalt behov som næsten ligger på linje med behovet for at spise og drikke. En hjerneskade kan desværre have store konsekvenser for den del af livet. Af mange årsager. I denne udgave af Hjernecast taler vi med neuropsykolog Iris Dam om seksualiteten efter en hjerneskade – herunder hvad man som hhv. fagperson, pårørende og den som er ramt af en hjerneskade kan gøre.
Nov 19, 201846:03
Hjernecast #09 – Samarbejde på tværs: neuropsykologi og ergoterapi

Hjernecast #09 – Samarbejde på tværs: neuropsykologi og ergoterapi

Hvad vil det egentlig sige at et genoptræningssted arbejder tværfagligt? Hvad laver en ergoterapeut – eller en neuropsykolog? Og hvad er det som de helt særligt kan gøre sammen? I denne episode af Hjernecast taler vi med to neuropsykologer og en ergoterapeut som arbejder tæt sammen i genoptræningen af beboere på Vejlefjord Rehabilitering. Vi taler blandt andet om hvordan man hjælper patienter til en meningsfuld hverdag, hvad man kan forvente hvis man skal genoptræne på et sted som Vejlefjord, og hvordan fagpersoner arbejder med at inddrage pårørende. Medvirkende: ergoterapeut Grethe Foget, neuropsykolog Pernille Thyge og ledende neuropsykolog Iris Dam.
Sep 26, 201847:37
Hjernecast #08 - Fysioterapeut Søren Hein Sommer

Hjernecast #08 - Fysioterapeut Søren Hein Sommer

Hvad laver en fysioterapeut? I denne episode af Hjernecast taler vi med Søren Hein Sommer som er fysioterapeut og ejer af klinikken Apofysio der er én af Danmarks ganske få specialiserede fysioterapeutklinikker som udelukkende behandler mennesker med erhvervet hjerneskade. Søren fortæller om hvordan han og kollegerne hjælper mennesker som er blevet ramt af en hjerneskade, til en bedre livskvalitet.

Vi taler blandt andet om fysisk træning, motivation, inkontinens, hvornår det kan betale at træne – og hvornår man nogle gange skal sige “stop”, hvor lang tid efter en hjerneskade træningen stadig kan gøre en forskel, det gode træningsforløb og meget, meget mere.
Aug 08, 201845:46
Hjernecast #07 - Neurooptometrist Maria Beadle

Hjernecast #07 - Neurooptometrist Maria Beadle

Omkring 60% af alle mennesker, som rammes af en hjerneskade, får problemer med synet. På trods af omfanget af synsforstyrrelser og synsnedsættelser, de mange forskellige former for funktionelle synsskader og ikke mindst de enorme komplikationer der opstår i hverdagen når synet ikke fungerer som det skal, er det en ofte overset følge af en hjerneskade. Det er ikke usædvanligt at den ramte selv ikke har opdaget problemet med synet, og heller ikke at den ramte finder måder at kompensere for det, så omgivelserne ikke sådan lige opdager problemet. Maria Beadle er neurooptometrist. Det er en optiker som har specialiseret sig synet når det er hjernen som er gået i stykker. Maria er blandt andet tilknyttet Vejlefjord Rehabilitering og hjælper der de hjerneskaderamte som er i et rehabiliteringsforløb på stedet. I denne episode af Hjernecast fortæller Maria om sit arbejde med at hjælpe mennesker som er blevet ramt af en hjerneskade til at fungere bedre i hverdagen ved at træne deres syn.

Jun 12, 201843:07
Hjernecast #06 - Lea Lykkegaard, hydrocephalus

Hjernecast #06 - Lea Lykkegaard, hydrocephalus

Hydrocephalus er det man også kalder vand i hovedet. Der findes ingen kur, men man kan behandle, blandt andet med en shunt, så den ramte kan leve et normalt liv. Der er bare det at en shunt sjældent holder, så er man ramt af hydrocephalus skal man typisk gennemgå flere hjerneoperationer i sit liv. I denne udgave af Hjernecast taler vi med Lea Lykkegaard som er mor til Vera på 7 år som har haft hydrocephalus næsten hele sit liv.

Jun 12, 201838:17
Hjernecast #05 - Identitet med Susan J.

Hjernecast #05 - Identitet med Susan J.

"Jeg har jo ingen identitet, føler jeg, når jeg ikke arbejder. Jeg går til genoptræning med mit hoved, men det er jo ikke den jeg er. Det er jo en proces. Det er jo bare en proces til den, som jeg skal blive." Susan har været hjerneskadet i 8 år. Hun er milevidt fra den person hun var de første år efter skaden, men hun er stadig ikke samlet helt. Lyt til Hjernecast 05 hvor vi taler om identitet, udvikling og accept.

Jun 12, 201843:31
Hjernecast #04 - Cammilla Noomi Mohr

Hjernecast #04 - Cammilla Noomi Mohr

Fysioterapeut Cammilla Noomi Mohr kæmpede med følger efter en hjernerystelse i ti år. En dag fandt hun frem til en metode som hjalp hendes hjerne i bedring, og i dag hjælper Cammilla andre hjernerystede med at få en bedre hverdag med hjernerystelsen.
Jun 12, 201841:02
Hjernecast #03 - Dries Van der Haegen

Hjernecast #03 - Dries Van der Haegen

"Han sagde: Du tager 10 minutters pause, og så fortsætter du!" - sådan lød beskeden til Dries Van der Haegen efter at han i forbindelse med sit arbejde fik 150 kg. jern i tindingen. De næste 3 år ved Dries ikke rigtigt hvad der har ramt ham, og hvorfor det hele er blevet så svært. Først tre år senere hører han for første gang en sagsbehandler bruge ordet 'hjerneskade'. Så faldt det hele på plads, og Dries forstår for første gang, hvad han i virkeligheden kæmpede med.
Jun 12, 201845:37
Hjernecast #02 - Ung med hjerneskade

Hjernecast #02 - Ung med hjerneskade

”Det er svært at se sine kammerater komme videre i livet, når jeg ikke selv har mulighed for det.” Sådan falder ordene fra Anders der blev hjerneskadet som kun 15-årig. Anders har ligesom andre børn og unge der er ramt af en hjerneskade, lidt mange tab. I denne Hjernecast taler vi om livet som ung med en hjerneskade - og de konsekvenser skaden har for de unge.
Jun 12, 201843:53
Hjernecast #01 - Livet med afasi med Vibeke Sporon-Fiedler

Hjernecast #01 - Livet med afasi med Vibeke Sporon-Fiedler

Vibeke Sporon-Fiedler er ramt af afasi på grund af en hjerneskade. I Podcasten fortæller hun om sit liv med afasi - undertiden støttet af sin mand Gustav, der ofte har måttet fungere som tolk i Vibekes liv. Hav tålmodighed og lyt! Lyt til Vibeke fortælle, og så vil du høre at bare fordi man har mistet sine ord, betyder det ikke at man ikke har noget at sige.
Jun 11, 201843:45