Mannakorn

Spontan refleksion og bøn over bibelvers.

En spontan refleksion over et bibelvers og til sidst en bøn.

Dit tørre land skal forvandles til kildevæld.

Om at vente på Gud. En spontan refleksion over et tilfældigt bibelvers.

Spontan refleksion over skriftsted. Om lidelsens problem. Om tryghed i livet. Ingen færdige svar. Men mulighed for et møde med Gud.

Spontan refleksion over skriftsted.

En spontan refleksion på et tilfældigt bibelvers.

En spontan refleksion på et tilfældigt bibelsted.

Om vandringen på søen. Og om at finde modet til at tage skridtet ud, hvor vi ikke kan bunde, men er afhængige af Gud og udretter mere, end vi evner i kraft af os selv.

Der er en styrke i at kunne holde fast i taknemmeligheden under alle forhold.

Gud opgiver ikke. Heller ikke, når vi ikke selv kan se nogen vej frem. Gud baner vejen.

Tænk, hvis vi var fri af trangen til at søge andre menneskers anerkendelse.

Håbet om opstandelsen fra de døde giver os et andet perspektiv på livet, også når vi ikke umiddelbart ser nogle resultater af vores slid med at tage imod og række Guds kærlighed videre.

Verset er afslutningen på en af mine yndlingsfortællinger: Vandringen på søen. Her kommer Jesus midt i stormen og kaosset og viser sig som en sand ven for Peter. Det er der stort håb i, for Peters ven er også Guds søn. Og Guds søn er også vores ven. Også midt i vores kaos.

Om at Gud vil være vores sol og skjold, give os nåde og ære - og hjælpe os til at vandre i oprigtighed.

Der er ikke altid så stærk sammenhæng mellem det, jeg tror og håber på, og den måde, jeg handler og tænker på i hverdagen. Men Guds nærvær i mit liv er ikke begrænset til min evne til at være nærværende over for Gud.

Om velsignelsen, som er med i hver gudstjeneste.

Om at føre et liv, som svarer til Kristi evangelium. Ikke et perfekt liv, men et “målrettet” liv.

Gud ønsker ikke underkastelse men samarbejde. Vi er ikke bundet i slaveri, men sat fri til at leve og tænke som Guds børn.

Al Himlens rigdom er tilgængelig for os her og nu. Himlen er en åben invitation.

Vi skylder kun at elske hinanden med en ubegrænset kærlighed. Det er både meget enkelt, meget smukt - og også urealistisk?

Om at bygge op igen og finde styrke i glæden i Gud.

Om at lade Gud tage initiativet.

Om at forlade alt.

Nogle gange er beslutningen nok.

Jeg kan godt synes, jeg går på skælvende ben for tiden. Men Gud omgiver mig og beskytter mig. Det har jeg brug for at hvile i i dag.

Om udholdenhed i kriser.

Helt enkelt: Pas på dig selv og elsk Gud.

Vi hverken kan eller skal klare det hele selv. Vent lidt og se, hvordan det mørke hav splittes i to, så du kan gå tørskoet gennem dit kaos.

Der er i sig selv håb i at holde fast i håbet om, at det ender godt. For det er Guds ånd, der giver os udholdenhed.

Den helt rigtige tekst ind i min uro og forvirrede tanker. “Dog ved jeg, at min løser lever”.

Jeg blev udfordret igen, allerede på andendagen. Lukker jeg mit hjerte, når jeg ser en broder eller søster i nød?

“Mannakorn” er et eksperiment, som jeg prøver af her på podcasten.
Det handler om at lytte til Gud ved at bruge Bibelen og blive udfordret i det. Jeg ved ikke på forhånd, hvad jeg vil sige, men jeg trækker et tilfældigt bibelord og reflekterer spontant på det. Og slutter med en bøn.
Det bliver ærligt. Nogle gange bliver det godt. Nogle gange sjovt. Nogle gange alvorligt. Nogle gange uinspirerende. Men altid ærligt.
Fremover skal hver episode være kortere. Gerne omkring 5-7 min. Men der er bl.a. en intro til at begynde med denne gang.

Denne meditation handler om at søge Guds fred i den dybere stilhed, som ikke forstyrres af alt det, der ellers fylder vores hjerte, tanker og krop.