Jobeksperten

Den bedste måde til at starte den perfekte ansøgning.

I denne episode kan du høre hvordan du får lavet det bedste forarbejde til at skrive den perfekte ansøgning. 

Jeg taler i episoden om hvordan du søger på Jobindex - Du kan se vejledningen inkl. screenshots her: https://jobeksperten.dk/den-bedste-start-til-den-perfekte-ansogning

Hjælp mig med at hjælpe endnu flere jobsøgende i deres proces - Giv podcasten en god anmeldelse i Apple podcast eller i din podcast app. Eller del den direkte med en du kender som er jobsøgende.

Har du spørgsmål eller input til podcasten, mig eller forløbet, så er du meget velkommen til at skrive til mig på podcast@jobeksperten.dk

Giv dig selv de bedste odds

/Diana

Hit med jobbet – Skriv dig til jobbet med Steen Kræmer Rasmussen

Steen er forfatter til bogen ’Hit med jobbet’. Han er uddannet journalist og har tidligere arbejdet afdelingsleder på et uddannelsescenter og i den sammenhæng ansat mange mennesker og læst endnu flere ansøgninger.

Med udgangspunkt i de ansøgninger har han kigget på hvad der fangede ved dem. Overraskende nok var det IKKE dem der beskrev sig selv og fortalte om hvad de har lavet før. Det var derimod dem, som turde at have nogle holdninger og brænde igennem med deres faglighed.   

Kan man skrive den rigtige ansøgning?

Man kan ikke sætte en formel op for den rigtige ansøgning. Der er forskel på virksomheder og personer, så den enkelte ansøgning skal målrettes måde virksomheden og modtageren så meget, som det er muligt. 

Netop derfor er research vigtigt i ansøgningsprocessen; du kan bruge alle informationer, du finder, til at målrette din ansøgning.

Den rigtige ansøgning er den, der får dig til samtale.

Genbrug gerne dele af din ansøgning

Mange af de afsnit, en ansøgning består af, kan genbruges alt efter hvilken type virksomhed, du søger hos. Det er ikke alle afsnit, som nødvendigvis behøves at målrettes virksomheden.

Det, som er vigtigst, er, at motivationen rammer plet hos den virksomhed, du søger hos.

De 4 overordnede steps til at skrive en god ansøgning

• Research – du skal lave god research på virksomheden og samtidig kende dig selv, så du kan bringe dig selv i spil i forhold til det, du finder ud af.
• Skriv godt – sproget skal være i skabet, fordi hvert eneste ord, du skriver, sender signaler om dig.
• Hvad får virksomheden ud af mig – formuler det i forhold til den konkrete virksomhed
• Redigering og visuel præsentation

Det er et stort stykke arbejde at skrive sådan en ansøgning, men som Steen siger: ´Den er det værd´.

Research er vigtig, fordi du skal skrive en ansøgning, som gør, at virksomheden har lyst til at møde os. Når du gør det, skal du altid tage udgangspunkt i virksomheden. Det er den, der beslutter, om du skal til samtale. Derfor skal du kende dem så godt at du kan skrive målrettet den konkrete virksomhed.

Hvad kan researchen bestå af:

Opsøge og ringe til folk

            Søg på nettet

            Brug biblioteket og deres ressourcer

Med god research bliver ansøgningen også meget nemmere at skrive.

Researchdelen kan også gøre at du finder ud af at du ikke har lyst til at arbejde for virksomheden, f.eks. fordi den har nogle værdier, som ikke passer til dig.

Den professionelle personlighed

Det er der, hvor du viser hvad du leverer til virksomheden, og hvordan du løser dens opgaver.

Det skal bygges op som en faglig påstand efterfulgt af en uddybning, som handler om dig selv. Påstanden handler ALDRIG om dig.

Der skal gerne være 2-3 afsnit i en ansøgning som omhandler din professionelle personlighed og ingen afsnit må være over 5 linjer.

Hvis du starter ansøgningen med et af disse afsnit har du sat dig selv i scene med det samme, hvilket Steen anbefaler at man gør.

Motivationen

Motivationsafsnittet er vigtigt i ansøgningen. Det er noget af det, som virksomhederne efterspørger allermest.

Det skal IKKE være ’Jeg synes, I er en spændende virksomhed, som jeg gerne vil arbejde for’. Det fortæller ikke virksomheden noget. Brug i stedet motivationsafsnittet på at rose virksomheden. Det skal være for noget som er relevant for det job du søger. Noget, du ved, de selv er stolte af. Bring så dig selv i spil i forhold til, hvad du kan byde ind med i den sammenhæng.

Læs ansøgningen

Hvordan tackler du nervøsitet i forbindelse med jobsamtalen med Anne Mette Weng

Anne Mette er oprindelig uddannet natur og miljøteknolog, hvorefter hun har uddannet sig til bygningskonstruktør. Efterfølgende valgte hun at tage en uddannelse som hypnotisør og erhvervspsykolog. Oven i det har hun også haft meget med ledelsestræning at gøre.

Hendes baggrund for at arbejde med mental træning er den store interesse i hvordan vi bruger os selv.

Denne baggrund, gør at Anne Mette har en mere teoretisk tilgang til den mentale tilstand og træning.

Hvad er nervøsitet

Ofte opleves nervøsitet som en let hjertebanken, man ryster og adrenalinen begynder at suse i kroppen. I det fleste sammenhænge er dette en god ting, det betyder man er parat og opmærksom. Problemet opstår først når man bliver overnervøs i en situation.

Er du spændt eller nervøs? Mærk din krops signaler, den vil altid forsøge at hjælpe dig ud fra den givne situation du er i. 

Til jobsamtalen

Vi skal levere vores bedste, og være skarpe. Det betyder at hjertet begynder at pumpe for at transportere mere ilt til hjernen, samt hænder og fødder.

Vi bliver bedre til at tænke hurtigere, hvilket er det kroppen forsøger at hjælpe dig til i jobsamtale situationen.

Hvad er forskellen på den gode og den dårlige nervøsitet?

Først er det en god ide at finde ud af hvor nervøs er du egentlig, når du er helt vildt nervøs. På en skala fra 1 til 10, hvor ligger din nervøsitet lige inden samtalen?

Når du har fundet ud af hvor du er, så overvej igen om du er nervøs eller i virkeligheden spændt. Om det er fordi du er spændt på hvad der skal ske, hvem der er til samtalen og hvad de spørger om.

Hvor spændt er du så på en skala fra 1 til 10?

På den måde kan du vende din måde at tænke på omkring situationen.

Din hjerne bliver påvirket af dit ordvalg, så hvis du fortæller dig selv at du er spændt frem for nervøs, så vil din krop reagere anderledes positivt.

Det vi træner bliver vi gode til

De tanker vi træner bliver vi gode til. De spor vi laver i hjernen bliver dybere jo oftere de bliver anvendt. Så hvis du siger til dig selv hele tiden at du er nervøs, så bliver du det.

Træner du derimod at sige til dig selv at du er spændt, så er det det din krop vil reagere på.

Anne Mette fortæller hvordan du kan ændre din tankegang og din reaktion. Hvis du tænker over hvordan du gerne vil have samtalen bliver, hvordan det skal være når du kommer ind i rummet, så overbeviser du dig selv.

Din hjerne kender ikke forskel på hvad der er virkelighed og hvad der er mental træning (tanke). Det du tænker er det din hjerne træner og hjælper dig med at frembringe i den givne situation.

Træn dit oplæg, tag tøjet du skal have på til samtalen på.

Overdriv gerne din visualisering, så du får stillet alle de rigtige spørgsmål, og får svaret dybdegående på alle deres spørgsmål.

Jeg vil være chef

Det er ikke nok bare gerne at ville have et arbejde. Du skal have et mål. F.eks. at du gerne vil have en bestemt type chefstilling inden for det næste år. På den måde kan du arbejde målrettet i mod det mål.

Din hjerne danner de spor der skal til for at du kan nå dertil hvor du gerne vil.

Hvad hvis jeg ikke er nervøs?

Hvis du ikke mærker nogen forandring i din krop inden en samtale, så har du ikke noget på spil. Når du er nervøs eller spændt inden en samtale, så er det fordi det er noget du gerne vil. Der er noget på spil for dig, og din krop prøver på at hjælpe dig til at opnå det.

Jette Blok guider dig, som Job eksperten lytter igennem en 10 mins mindfulness session. 

Jobsøgning og usikkerhed med Kristoffer Sjølander

Jeg taler i denne episode med Kristoffer Sjølander fra IKU (Institut for karriereudvikling), om usikkerheden i at være jobsøgende.

Kristoffer arbejder som udviklingschef, og har bl.a. ansvaret for kommunikation og rådgivning i IKU. Han har arbejdet inden for jobrådgivning og relaterede emner siden 2004.

Noget af det Kristoffer og IKU ligger vægt på er at jobsøgning og karriere ikke bare er vejledningsforløb og CV rådgivning, men at det også i høj grad hænger sammen med ’Det gode liv’.

Derfor har de nu fokus på at hjælpe folk til at få et bedre liv, både med og uden job. Igennem det arbejde har IKU og Kristoffer fået øjne op for en række ting, der giver nye muligheder, både i rådgivningen af jobsøgende og selve jobsøgningen

To af de ting sætter vi fokus på i dagens podcast (og en masse andet).

UMULIGE SPØRGSMÅL OG USIKKERHEDEN, VI MÅ LEVE MED

Den bedste måde at sætte andre skakmat på, er ved at bede dem forudsige fremtiden: Hvad skal du være, når du bliver stor? Hvad vil du bruge din uddannelse til? Hvor ser du dig selv om fem år? Alle er de umulige spørgsmål at svare på. Og de er et dårligt sted st begynde en jobsøgning, fordi de lægger op til at vi BØR kunne svare på spørgsmålene.

Podcastens første tema eller spørgsmål er, hvordan vi giver slip på den slags umulige spørgsmål til og selv og i stedet begynder at stille andre mennesker spørgsmål, som er lettere at svare på.

Vi er gode til at lade som om at verden er et lineært og forudsigeligt sted. Det kræves der, for at det giver mening at lave planer. Og planer er en vigtig del af klassisk rådgivning til jobsøgende. Problemet er bare at verden hverken udvikler sig lineært eller forudsigeligt. Hverken på de helt små stræk, eller på de helt store linjer.

Det gode spørgsmål er så, hvad man gør som jobsøgende, hvis man ikke har en plan at arbejde ud fra? Det er det andet fokus, vi har i dagens podcast: Hvordan kan vi 'rumme' usikkerheden og stadig handle med mening og engagement?

Hvad svarer du når folk spørger hvordan det går med jobsøgningen?

De fleste vil gerne svare at det ved de ikke, for det gør man jo reelt ikke. Når man så har fået jobbet, så ved man oftest heller ikke hvorfor det var man fik det.

Kristoffer siger bl.a. at det er fordi at rigtig mange ting i både jobsøgningen og det der fører til at man får job, er tilfældigheder, og ting som er svære at forudsige.

Hvad er det folk er usikre på når de er jobsøgende?

Langt de fleste er usikre fordi de ikke har en plan for fremtiden, og hvis de har, så ryger den i vasken når virkeligheden melder sig.

Usikkerheden kommer derfor i at lige meget hvilket valg vi tager, så kan vi ikke være sikre på udfaldet, da vi ikke er de eneste influenser.

Lukkede døre

Nogen gange er det en god ide at lukke nogle døre, og indse at tingene er umulige, for på den måde at komme videre.

Kristoffer anbefaler at du i stedet for at tænke alt eller intet begynder at tænke i grader, og prøver at lave en plan for hvordan du kan nå hen til drømmejobbet.

• Det er nemmere at få et job når du har et job
• Det er bedre at have job som receptionist i et arkitektfirma hvis du drømmer om at arbejde som arkitekt, end ikke at have noget job.
• Husk at alle karriereoversigterne som virker logiske bagefter, de kommer trinvist og er en udvikling fra job til job

’JEG TAGER FRA DET JEG OPLEVER ER TOPPEN – ikke nødvendigvis det der ER toppen, men det

Hvad skal jeg bruge mit jobcenter til? med Kenneth Hammerby

I denne episode er jeg på besøg på Frederiksbergs akademikercenter, hvor jeg taler med Kenneth Hammerby. Kenneth er team leder, og leder 12 jobkonsulenter som hjælper de ledige akademikere på Frederiksberg. OBS Interviewet er fra slutningen af 2015, derfor taler vi om nye tiltag, som ikke helt nye mere, dog stadig aktuelle ;)

Ret og pligt

Det grundlæggende i at være ledig og modtage en ydelse er ret og pligt elementet. Det betyder at når man er på dagpenge, og er ledig, har man en ret til at få nogle penge, men bundet op på det der er nogle pligter. Bl.a. det at man skal stå til rådighed.

Disse pligter er f.eks. at man skal søge x antal ansøgninger om ugen, at tjekke job på sin jobnet side og at møde op til de indkaldte møder i jobcenter og a-kasse.

Hvad kan man bruge sit jobcenter til

Kenneth fortæller at man kan bruge sit jobcenter til at få god hjælp og sparring til jobsøgningen. Jobcentrene prøver at have jobkonsulenter med brev viden i forskellige baggrunde. De kan hjælpe med alt fra CV gennemgang til hjælp til samtalen.

Det er forskelligt fra jobcenter til jobcenter hvordan de er opsat. 

Føler du ikke at der er kemi med din rådgiver, så er du meget velkommen til at prøve at få en ny.

Møderne – hvorfor og hvordan kan du bruge dem

Nyt fokus fra politik hold, hvor der nu er flere samtaler over kortere tid, for at få et bedre flov. Den bedste måde at få noget ud af mødet på, vil være at forberede sig på de enkelte møder og finde ud af hvad du har behov for at få ud af mødet. 

Du kan også bruge dine møder til at tale om kompetenceafklaring og til at få inspiration. Husk at det er dig der skal gøre arbejdet, ikke jobkonsulenten.

Vær ærlig! Hvis du er usikker på hvad du vil, eller hvis du helt nøjagtigt ved hvad du vil, så kan din konsulent bedre hjælpe dig.

Kompetenceudvikling  

Som akademiker er det svært at få tilkendt nogen kurser, da der er taget en politisk beslutning om at uddannelsesmidlerne skal gå til dem med mindst uddannelse.

Derfor vil kursusansøgninger til 6 ugers kurser ofte blive afvist, da det ikke vil hjælpe dig tættere på arbejdsmarkedet.

Så har du nogle kompetencer som gør at du kan søge et job, og med sandsynlighed få det, så bliver der som oftest ikke bevilliget uddannelse.

Der tages udgangspunkt i din uddannelse frem for dine ønsker.

Hvis du derimod har en stilling på hånden, hvor arbejdsgiver siger at du mangler dette kursus for at få jobbet, så er der en bedre mulighed for at få tilkendt et kursus.

Hvis man vil noget andet

Hvis man finder ud af at man gerne vil noget andet end lige det man er uddannet til, så skal man gøre sig klart at det godt kan tage lidt længere tid. Få foden indenfor, og arbejd dig videre op mod drømmejobbet siger Kenneth. Sørg for at komme ud i virksomhederne og arbejd dig op derfra, i stedet for at lære det via et kursus.

Husk at de dygtige mennesker beholder man i virksomhederne, og udvikler dem.

Hvordan får man mest ud af sit jobcenter?

En af jobcenterets opgaver er netop at hjælpe de nyuddannede med at se hvilke kompetencer man rent faktisk har med fra studiet, og hvordan det kan bruges på arbejdsmarkedet. 

Du får mest ud af dit jobcenter ved at være forberedt og vide hvad det er du har behov for at få af information.

Vær opmærksom på at reglerne er forskellige for personer over og under 30 år.

Nogle jobcentre vælger at udlicitere deres opgaver til ’Anden aktører’, så hvis du ikke taler med dit jobcenter, så er det måske fordi du er i kontakt med en ’Anden aktør’ i stedet for. Kenneth nævner her at det er vigtigt at du altid kan tag

I denne episode taler jeg med Bente Juel Danyar, som er Chefkonsulent i Center for HR.
Bente arbejder med undervisning, HR-sparring og rekruttering. Hun har altid arbejdet med mennesker og været leder siden hun var 23.

Som den første i Danmark blev Bente ansat i det skotske koncept ”Insights Learning & Development”. Her arbejder man med personprofiler i forhold til at forstå egen og andre personers adfærd samt med kommunikations- og adfærds strategier. Det er netop hendes viden på dette område som er baggrunden for samtalen i dagens podcast.

Insights Discovery Konceptet - Kort

Konceptet består af en model hvor der er 4 farver, som hver repræsenterer forskellige personlig præferencer – Blå, Grøn, Gul og Rød.

Introvert præference

Ekstravert præference

Blå - tænkende - opgaveorienteret

Rød - tænkende - opgaveorienteret

·      Formel

·      Systematisk

·      Analyserende

·      Metodisk

·      Beslutsom

·      Effektiv

·      Målrettet

·      Struktureret

Grøn - følende - relationsorienteret

Gul - følende - relationsorienteret

·      Loyal

·      Hensynsfuld

·      Pålidelig

·      Betænksom

·      Overbevisende

·      Entusiastisk

·      Optimistisk

·      Idérig

Man bruger værktøjet til personlig udvikling – til at forstå egne og andres præferencer. Noget af det som profilen kan bruges til er bl.a. at finde ens styrker, forstå ens præferencemæssige adfærd samt at finde ud af om man forstår verden ud fra de samme principper som ens kolleger, chef, familie og venner.

Det er vigtigt at huske at alle præferencetyper og alle profiler er lige gode, men de er forskellige i deres udtryk. Alle har alle fire farver i sig, men man vil altid have en farve der er mere dominerende end de andre. Derudover har det enkelte individ farverne i forskellige mængder og i forskellig rækkefølge.

Jobsøgningen og samtale

Bente anbefaler altid at man bruger tid på at læse om og ringe til virksomhederne, og finde ud af hvordan de beskriver sig selv. Hvis man er opmærksom på måden de udtrykker sig på, kan man lettere få en ide om hvorvidt man vil passe ind i den pågældende virksomhed.

Når man møder andre mennesker, om det er til et kaffemøde eller en jobsamtale, er de første 7 sekunder meget vigtige. Det kan være en fordel hvis man som jobsøger kan tilpasse sit eget udtryk i forhold til den person man sidder overfor. Det er dog rigtig vigtigt, pointerer Bente, at man ikke gør det på en måde så man går på kompromis med sig selv. Dette vil også hurtigt blive opfattet som værende falskt. Så man skal bevare sin integritet.

Man kan ofte gennemskue hvilken farve der er dominerende hos andre personer på den måde de hilser på en på. Dette kan netop være et godt hint når man skal til en samtale.

Hvordan afkoder du farver i det første møde med et andet menneske

Blå

Rød

Frivilligt arbejde og jobsøgning med Julia B Hunt

Jeg har flere gange tidligere talt om hvordan frivilligt arbejde og jobsøgning kan være en god kombination. I dette afsnit af Job Eksperten taler jeg med Julia Hunt, som er konsulent hos Ingerfair, om netop dette.

En af de fordele der er ved at arbejde med frivilligt arbejder er, ifølge Julia, at frivillige generelt er gode til at sætte ord på hinandens kompetencer. Det kan derfor være en god ide at få dem du er frivillig sammen med til at skrive en anbefaling til dig på LinkedIn.

Det skal give mening

Det vigtigste ved et frivilligt job er dog at det giver mening for dig. Det skal være noget du kan lide at lave og gerne noget som kan hjælpe dig med at skabe en rød tråd i det du gerne vil. Husk at du kan tage brugbare kompetencer med fra et frivilligt job, som ikke nødvendigvis er lige det du gerne vil arbejde med professionelt. Det kan f.eks. være:

• Overblik i pressede situationer
• Samarbejde
• Konflikthåndtering

Som Julia siger, så husk at mange kompetencer er skalerbare. Har du f.eks. arbejdet med mindre budgetter i dit frivillige arbejde, så gør mange af de samme ting sig gældende i et alm. job. Som minimum har du fået en forståelse for regnskab og budgetter i dette eksempel.

Lav en plan

Uanset om du allerede har et frivilligt arbejde eller ej, så kan det være en god ide at skabe et overblik over hvilke kompetencer du gerne vil udvikle, også lave en plan. Det kan være en god ide at overveje om det frivillige arbejde er noget du vil fortsætte med efter du finder et arbejde, her kan der være nogle begrænsninger tidsmæssigt.

Hvis du er i tvivl om hvor du kan få de kompetencer du søger, så ring til de forskellige organisationer og tag en snak med dem om mulighederne. Hvis de ikke har noget som matcher dine ønsker, så ved du måske hvem du kan tage fat i.

Frivillig shopper

Noget af det som Julia i høj grad fraråder er at være frivillig shopper, eller CV-rytter, som hun også kalder det. Det er hvor du hopper fra det ene frivillige job til det andet bare for at få kurser der tilbydes eller for at opnå et hurtigt resultat til dit CV. Det giver et meget bedre indtryk at være kontinuerlig og holde sig til den/de samme organisation/organisationer over en årrække.

Er du en person som gerne hopper fra projekt til projekt, anbefaler Julia at du finder en stor organisation hvor mulighederne for dette er større. Det ser langt bedre ud på dit CV.

Lyt med

Du kan i podcasten også høre Julia komme ind på følgende emner:

• Hvad betyder loyalitet i frivilligt arbejde
• Hvordan bruger du frivilligt arbejde i din jobsøgning
• Hvad er den bedste lederuddannelse du kan få
• Frivilligt arbejde og almindelige virksomheder

Julia anbefaler også at hvis du er nysgerrig på et nyt jobområde, så er frivilligt arbejde en god måde at stifte bekendtskab med området på.

Hvis du har fået noget ud af podcasten vil det betyde meget for mig hvis du vil dele den med dit netværk, måske en anden du kender er jobsøgende. 5 stjerne i Itunes og en anbefaling vil også varme mit hjerte.

Go’ Jobjagt!

Diana

Karrieredagene med Annette Meding

Annette er ansvarlig for at arrangere Danmarks største jobmesse, Karrieredagene. Den er henvendt for studerende og nyuddannede.

Messen finder sted i uge 10, hvor de besøger, Aarhus, Aalborg, Odense og København. Der kommer typisk 150 virksomheder i forbindelse med messen. Der kommer både store virksomheder, samt lokale virksomheder i hver by.

Messen er gratis for studerende og nyuddannede (færdig i op til 5-7 år), ellers koster det 100 kr. at komme ind. Dog er målgruppen for messen netop studerende som leder efter studiejobs, eller som gerne vil finde en speciale virksomhed, samt de nyuddannede. Det er denne målgruppe virksomhederne forventer at tale med på messen, og dem de har stillingsopslag med til.

Der findes ikke umiddelbart en jobmesse for jobsøgende med flere års erfaring, da det stiller nogle problemer i forhold til at møde en evt. nuværende arbejdsgiver eller ansat på en sådan messe, hvilket dermed kan skabe nogle uheldige situationer. Sidder du med ideen til hvordan sådan en masse kan arrangeres, hvor der tages højde for denne problematik, så skriv meget gerne Annette.

Formålet med jobmesser

1: få udvidet din horisont – Det at komme ud og møde nogle virksomheder som du måske godt kender i forvejen, men ikke har tænkt over de ansættelsesmuligheder der kunne være for dig. Eller komme ud og møde nye virksomheder, som du ikke kendte i forvejen. Bliv inspireret!

2: Skabe relationer – Du får muligheden for at komme ud og skabe relationer samt at få en ide om hvordan en virksomhed er, og hvilken type af mennesker som arbejder i de forskellige virksomheder. Når du har møder virksomhederne ansatte får du mulighed for at stille spørgsmål og efterlade et godt indtryk.

Hvad kan du bruge det til

De gode relationer og indtryk kan du bruge i dine ansøgninger fremadrettet. Brug den information du får i dine ansøgninger. Du kan motivere din ansøgning endnu bedre, da du har mulighed for at få insiderviden i forhold til andre ansøgere. Det kan lidt sammenlignes med at ringe og stille spørgsmål til virksomhederne, her er virksomhederne der bare specifikt for at svare på de spørgsmål du burde have.

Virksomhederne bruger også talentpipelines, så gør du et godt indtryk kan dette bringe dig foran i jobkøen. Ved at blive skrevet op i deres database kan du være blandt de første som modtager jobopslag, og få et forspring på den måde.

Andre aktiviteter

Ud over mødet i mellem jobsøgende og virksomheder, er der på messen også forskellige spændende og relevante foredrag. Der er mulighed for at få taget billede til dit CV (tag pænt tøj på), og mulighed for at få gennemgået dit CV.

Tiden på messen 

Brug den tid du har til rådighed, også selv om det kun er 1,5 time. Du bruger bedst din tid ved at forberede dig ud fra programmet. De fleste bruger i gennemsnit 3-4 timer på messen.

Forberedelsen

Gør dig klar inden du tager afsted, hvorfor du kommer på messen, brug messekataloget på at forberede dig på hvilke virksomheder du skal møde, og hvilket type af stillinger det vil være oplagt at søge.

Forbered dine key sellingpoints – Hvad er det der adskiller dig fra de andre ansøgere! Hvem er du, hvad har du læst, hvad er du god til. Det skal være ganske kort (elevatortalen), da virksomhederne taler med rigtig mange mennesker i løbet af messen.

Virksomhederne kan mærke forskellen på om du har forberedt dig eller ej, derfor kan du igen stille dig selv bedre, og give et bedre indtryk ved at have forberedt dig godt inden.

Forbered spørgsmål, som er rettet mod de enkelte virksomheder!

Husk samtidig at du også skal være åben over for andre virksomheder, så du kan blive inspireret af andre

Ledighedsstress

Birgitte Kjær Grønbech har en baggrund som økonom, men har nu uddannet sig indenfor psyckoterapi og stress. Hun har sin egen virksomhed Coping Capacity, og arbejder bl.a. sammen med Stress Nordic om at forebygge og behandle stress.

Hvad er stress

Vores mønstre omkring udvikling af stress stammer bl.a. fra vores opvækst, og hvor meget vores nervesystem bliver påvirket som barn. Hvilket også betyder at man kan være mere udsat for stress, hvis man kommer fra et belastet hjem. Ens nervesystem vil være mindre stærkt, fordi det ikke er blevet påvirket nok i en positiv retning som barn.

Det at være ledig er for mange en eksistentiel krise, for nogen rammer det helt personligt, for andre handler det om økonomi og familie.

Vores stress beredskab, som vi er født med, gør os i stand til at reagere når der opstår en fare. I stress situationer bliver vores energi omfordelt til vores store muskelgrupper, så vi dermed hurtigt kan reagere.

Den Grønne stress zone

Vi har 3 forskellige stresstyper, Grøn, Gul og Rød. Den grønne stress type er den som opstår hvis der sker noget uventet og vi hurtigt skal reagere. Denne type går hurtigt over igen i løbet af kort tid. Denne stress type kan komme til udtryk ved midlertidig hjertebanken, tics, at man sveder, bliver tør i munde, får sommerfugle i maven, knugene i brystet, eller anspændthed.

Den Gule stress zone

Den gule type af stress kan komme hvis man udsættes for gentagene gange af f.eks. fyringsrunder, hvor man mangler en trykhed og muligheden for at skabe ro om en hverdag. Signalerne her kan være, træthed, sover dårligt om natten, tankespind, uro i kroppen, en indre modstand, irritabel, kvinder får typisk lettere til tåre, hvor mænd bliver mere indesluttede. Vi er ikke skabt til at leve i længere perioder uden ro, derfor vil denne type af stress opstå.

Det er også den type af stress som mange oplever når man er ledig, da man hele tiden lever i denne usikkerhed om hvornår der sker noget, og at det ikke er i ens egne hænder.

Der er forskelligt fra person til person, hvilke behov vi har, alt efter hvor vi er i vores liv, og dermed også hvilke ting som påvirker os i forhold til hvilke ting som kan føre til stress.

Der ligger for nogen rigtig meget identitet i det at have et arbejde, og hvis man mister det kan det godt virke meget voldsomt, og være svært at samle sig selv op, hvis man ikke har et stimuleret nervesystem fra barnsben.

Det er en meget individuel rejse man har som jobsøgende, det gælder også i forhold til at blive stresset. Derfor kan det være svært at sige om der er en bestemt vej ud i stressen.

Ofte handler det dog om når det hele virker lidt håbløst, og man ikke kan se nogen ende på jobsøgningen.

Den Røde stress zone

I den røde stress zone, vil ens krop reagere ved at man glemmer ting, er fraværende, man oplever eksem og sygdommer man har bliver forværret, uforklarlige smerter, trækker sig tilbage socialt, får større forbrug af stimulanser, bliver mere aggressiv, mavetarm problemer, og for kvinder kan der også være blødningsforstyrrelser.

Dette sker hvis man ignorere signalerne fra den gule stress over en periode, det er kroppens måde at prøve og sætte nødbremsen i.

Når man når her ud, så er det vigtigt at man søger hjælp, i første omgang hos egen læge, men også andre professionelle.

Man kan sagtens virke til at være i godt humør og selv føle man er det, og stadig være stresset, dermed er det vigtigt virkelig at mærke efter symptomerne.

Det kan blive sværere at mærke sin egen krop, og både miste kontakten til sig selv og andre i processen.

Kris

Lønforhandling med Helene Rafn

Der er desværre lidt bøvl med lyden halv inde i episoden, jeg har valgt at udgive episoden alligevel, da jeg synes der er så meget godt i de ting Helene fortæller, at det ville være synd at gå glip af det.

Helene er lønforhandlingschef i Djøf, hun vejleder medlemmer som ringer ind med lønspørgsmål. Hun er uddannet jurist, og har arbejdet de sidste ca. 15 år hos Djøf.

Lønniveau

Muligheden for at forhandle lønnen er stor når man skifter job, i modsætning til løbende i en ansættelse.

Når du skal i gang med at forhandle løn, kan du kontakte din fagforening og få en lønsparring, hvor i taler om hvilket niveau der passer lige i forhold til din situation (uddannelse, erfaring, geografi).

Startlønnen ligger i høj grad niveauet for resten af ansættelsen, det er kun i sjældne tilfælde at man kan forhandle sig markant op i forbindelse med en senere forhandling.

Lønnen kan også være afhængig af hvilken position man er i, dvs. Det kan være svært at forhandle en høj løn hvis man kommer fra dagpenge vs. hvis man kommer fra en stilling.

I det offentlige bliver man placeret på bestemte løntrin alt efter uddannelse og erfaring, hvilket gør at det kan være svært at forhandle sig højere op. Dog er der mulighed for at forhandle et kvalifikationstillæg. Faren ved at forhandle dette for højt er dog at der er en automatisk lønstigning, og hvis du har for høj løn til at starte med, bliver du hurtigt for dyr.

I 95% af tilfældene vil man som nyuddannet ikke kunne forhandle sig til yderligere tillæg.

For høj eller for lav løn

Du skal passe på ikke at sælge dig selv for billigt, du skal helst ligge på niveau med dine kommende kolleger på samme niveau. Hvis du ikke gør det, så er der stor sandsynlighed for at du bliver negativ omkring din løn hurtigt.

Ens udspil skal være så højt at det er højere end hvad de er parate til at give, da der så er plads til forhandling. Dog heller ikke urimeligt højt, da det kan give indtryk af at du ikke har sat dig ind i tingene. På den måde kan du spille dig selv af banen, fordi de heller ikke har mulighed for at møde dit lønkrav.

Hvis du kan forklare hvorfor dit lønkrav er så højt, vil der som regel blive set ’mildere’ på det, også selv om du ikke får den løn du spillede ud med.

Parametre som afgør markedsværdien

Det som påvirker allermest er anciennitet og erfaring. Der ud over er uddannelsesbaggrunden også væsentlig i forhold til lønnen. Hvis du er blandt dem som er eftertragtede, kan du også forvente en højere løn.

Branchen har også rigtig stor indflydelse på din løn, så en stilling i en lille virksomhed, kontra samme stilling i en stor virksomhed, kan være markant forskellig i løn.

Geografien har også stor betydning for lønniveauet, hvilket betyder at du skal tage dette med i dine overvejelser. Herudover hvilken virksomhed du søger i, er den i vækst, er det en lille eller stor virksomhed, er der mange akademikere.

Hvem kan man ringe til

Man kan ofte ringe til tillidsrepræsentanten i virksomheden og spørge til hvordan lønniveauet ligger i virksomheden for en med samme baggrund. Spørge til arbejdsforhold, og om det er normalt at der gives tillæg mv.

Lønstatistikkerne repræsenterer ofte et gennemsnit af hvad dem som allerede er i jobbet, derfor skal man være opmærksom på at man nok (specielt som nyuddannet) skal starte i bunden af lønniveauet.

I forhandlingen skal der dog være plads til forhandlinger, derfor kan det være en ide at spille ud med et tal som er midt i, da virksomheden sandsynligvis vil forhandle en ned.

Virksomhedsstørrelse vs. løn

De helt store virksomhed

Jobsøgsningsnetværk med Malene Gregaard Wilsly  

Malene Gregaard Wilsly har startet Power Jobsøgerne, da hun selv manglede en alternativ og mere brugbar måde at søge job på. Power jobsøgerne er et non-profit jobsøgningsnetværk hvor jobsøgende hjælper hinanden i job.

Netværket tilbyder virksomheder gratis hjælpe med at finde deres næste medarbejder.

Malene synes selv hun manglede noget, da hun ikke kom til nogen samtaler i sin jobsøgning, derfor tænkte hun at hun måtte gøre noget andet for at opnå andre resultater. Nogen af de tanker hun gjorde sig var, hvad det var hun savnede som jobsøgende, og også hvordan hun kunne markedsføre sig selv på en anderledes måde end alle andre.

Noget af det hun savnede var kolleger og nogen at sparre med, og fejre succes oplevelserne med, når der var noget. Der ud over ville det være et plus at kunne vedligeholde og udvikle hendes kompetencer og holde sig opdateret.

Tanken var at hun faktisk savnede det som man normalt har når man har et job i en virksomhed. Derfra kom tanken om at gå sammen med en gruppe jobsøgere og lege virksomhed, for derfor at kontakte virksomhederne.

Konceptet er at der er åbent 2 dage om ugen for de jobsøgende, og at de her kan komme og arbejde, og blive inspireret.

Et af de første projekter var at sørge for at lave arrangementer form kunne hjælpe med at sprede budskabet om netværket og dermed få flere deltagere og skabe mere omtale.

Malene brugte mere tid på at bygge Power jobsøgerne op, end på de almindelige ansøgninger, da hun var sikker på det at var det der ville give hende det næste job. Kun 6 måneder efter opstart stod Malene med 4 jobtilbud på hånden.

Hun havde brugt netværket, og de kompetencer hun havde fået ved at opbygge Power jobsøgerne til at lande tilbuddene.

Ud over at hun fik tilbudt jobbet som hun tog, blev stillingen også tilrettet til de nye kompetencer som hun havde opnået igennem projektet og igennem at vide lige nøjagtigt hvad det var hun gerne ville arbejde med.

Deltag hos Power Jobsøgerne

Power Jobsøgerne er for alle som har lyst til at være med til at markedsføre sig over for andre 2 dage om ugen. I modsætning til mange andre netværk af denne type er der ikke nogen restriktioner for at være med

Der ligges stor vægt på at man hjælper hinanden og bruger hinandens netværk. Så får man viden om en jobmulighed som ikke er noget for en selv, så er der nok en eller to i netværket som det kan gives videre til.

Der er fire forskellige afdelinger: salg og marketing, HR og event, Drift og Administration.

Du vælger selv om du gerne vil være med det ene eller det andet sted.

Den ene dag er en inspirations dag og den anden er en arbejdsdag.

’Vi taler meget om jobsøgningsglæde… du bliver mere aktiv og mere motiveret hvis du har en glæde indeni.’

Uge program

Malene anbefaler at man laver et ugeprogram eller månedsprogram som man som jobsøgende kan bruge til at vise til dem man bor sammen med. På den måde kan man bedre vise sine omgivelser at man rent faktisk bruger tiden på andet end at drikke kaffe på cafe.

Der giver også muligheden for at vise at man ikke bare er doven, som ellers er noget medierne gerne vælder at udstille jobsøgende som.

Sparring

Ud over de her muligheder for at kontakte virksomhederne igennem netværket, kan det også bruges til at sparre med, og hjælpe med at gennemlæse både CV og ansøgninger. På den måde hjælper man også hindanden i processen.

Du har også muligheden for at hjælpe andre i netværket, hvilket kan give et godt personligt boost.

Forrest i køen

Hos Power Jobsøgerne har de aftaler med forskellige virksomheder om at jobs bliver slå

I denne In Between har jeg været til DK recruitment day.

Heidi Wassini kommer med nogle gode råd: Sæt dig ind i virksomheden, hvilke værdier og strategi har de.

Virksomhederne vil også gerne føle sig specielle og at det virkelig er dem som er drømme virksomheden og jobbet. 

Andre gode råd:

1. Vær forberedt når du ringer til virksomhederne
2. Lad nu vær' med at komme med kage
3. Tænk over hvilket indtryk du efterlader
4. Lad være med at aflevere ansøgningen personligt

Ta’ styringen med Lisbeth Olesen

Lisbeth arbejder som selvstændig konsulent og erhvervscoach i sit eget firma, med at vejlede kvinder om at blive beviste ledere i deres eget liv. Det er netop hvad dagens podcast omhandler, hvordan du bliver mere opmærksom på de valg du tager og hvordan det påvirker din jobsøgning.

Det handler om at have fokus på at have mere indflydelse på alt det man selv kan gøre noget ved.

Lisbeth har defineret 5 kendetegn for om man er leder i sit eget liv:

1. Du er nærværende og formår at handle kompetent i nuet på baggrund af dine erfaringer.
2. Du tager 100% ansvar for alt, der vedrører din egen situation, herunder alt,
   hvad du gør eller undlader at gøre. Alt, hvad du siger eller undlader at sige.
3. Du gør dig selv til ekspert på dit eget liv og har tillid til din indre stemme.
4. Du tilrettelægger selv din tilværelse og fremtiden på alle livsområder og på alle forhold,
   som du har mulighed for at påvirke.
5. Du navigerer i forhold til din aktuelle livssituation og alle både planlagte
   og uforudsete begivenheder.

Et godt fundament

Det handler I høj grad om at være nærværende og tilstede I sit liv. Nogen gang er vores opmærksomhed meget i fortiden, eller at man planlægger fremtiden, i stedet for at være i nuet.

Til jobsamtalen kan dette komme til udtryk ved hvis noget ved intervieweren eller omstændighederne minder en om ens tidligere arbejdsplads eller chef. På den måde læser man måske nogle uheldige ting ind i situationen, hvis man ikke er tilstede i nuet.

Man skal være virkelig skarp i situationen, for ikke at lade alle de gamle minder og erfaringer påvirke vores svar og reaktioner.

Hvis du gerne vil hjælpe dig selv med at huske at være til stede i nuet, så kan du sætte uret på den anden hånd eller evt. sætte en lille grøn prik på hånden, er et af Lisbeths gode råd.

Hvis der kommer en følelsesmæssig reaktion i situationen, så vær opmærksom på den, accepter at den er der, også læg den følelse til side igen. På den måde kan man bedre være i nuet og give nogle gode og målrettede svar. Husk at tage dig tid til at svare, brug tænkepauser.

Brug foredrag og arrangementer

Når du skal øve dig på at være tilstede, så tag til foredrag og arrangementer hvor du ikke kender folk, bring dig selv i situationer som kan ligne ansættelsen en smule. Ment på den måde at du møder nye mennesker og skal præsentere dig, og være der her og nu. På den måde kan du opleve hvordan dine følelser bliver påvirket, og hvordan du tackler dem i bestemte situationer.

Måden folk reagere på dig, er din direkte feedback på dig.

4 spørgsmål til når du bliver følelsesmæssigt berørt

1. Hvad er det der sker, helt konkret i situationen?
2. Hvad er det, det trikker inden i mig?
3. Hvad fortæller det mig?
4. Hvordan kan jeg forberede svar på den type spørgsmål, så jeg ikke bliver berørt?

Tag bevidst stilling ting hvad du gør og ikke gør

Det er vigtigt at være opmærksom på at tage ansvar for dine beslutninger. Huske på, og være bevidst om, at valg og fravalg alt sammen har konsekvenser.

Hvis du ikke selv tager ansvar, så er der nogle andre som gør det, og tager beslutningerne for dig.

Giv dig selv muligheden for ikke at blive offer for omverdenen, ved at tage 100% ansvar for dit eget liv.

”Vi bliver som mennesker glade i låget af at bruge vores kompetencer”

Lisbeths historie

Efter at begynde at mærke efter i sig selv, og prøve at finde ud af hvorfor hun ikke var glad. Valgte hun at sige sit velbetalte job op, for at

Den uopfordrede ansøgning med Kristoffer Sjølander

Kristoffer har arbejdet i branchen siden 2005, bl.a. med vejledning og kurser. Han sidder i dag som kommunikations og udviklings konsulent, og sørger for at vejledningen hos IKU virker. 

IKU har fokus på at skabe jobs for alle der har en puls – så du er velkommen til at kontakte dem.

Hvor starter man med de uopfordrede ansøgninger?

Man starter med at anderkende at det er arbejdsgiveren som har bukserne på, og tager beslutningen om ansættelserne.

Arbejdsgiverne har fokus på de opgaver som de gerne vil have løst, det er også her din fokus skal være.

Stil HV- spørgsmål i stedet for ja/nej spørgsmål.

Hvad synes du om min profil?

Hvad er jeres udfordring?

Hvad kan jeg hjælpe jer med?

Husk at du kan komme til at lyde kritisk, hvis virksomheden ikke selv mener de har et problem. Altså er det vigtigt at finde ud af hvad virksomheden ser som udfordringer, og ikke hvad DU ser som udfordringer.

Hvordan skaber man kontakten?

Ring og smiger virksomheden, og spørg om du ikke må høre lidt mere, og gerne vil have hjælp fra de skarpeste, i din jobsøgnings proces.

Spørger du en tilfældig person i Netto om de vil giftes?

Nej vel, det gør sig også gældende når du søger uopfordret. Du skal ikke spørge efter et job, men efter information. Læg fokus på at du gerne vil lære noget, som kan hjælpe dig i din proces frem mod et job.

Vær motiveret, hold fast i det du synes er spændende – begejstrede mennesker er nemmere at tale med. Motivation smitter – og gør det nemmere at komme i kontakt med folk. Man kan godt mærke når den er ærlig.

Hvad interessere mig?

Hvad vil jeg allerhelst have svar på?

Hvor passer jeg ind i din optik?

Hvad ville du gøre hvis du var mig?

Hvad lækker du mærke til, ringer der nogle klokker når du ser mit CV?

Forberedelse er vigtigt

Synlighed og relevans er de 2 yderpoler af den uopfordrede ansøgning.

’Du kan være synlig, uden at være relevant – ingen ansætter dig. Du kan være relevant, men usynlig – ingen ansætter dig’.

Du skal finde en god kombination af de 2, for at nå det bedst mulige resultat.

Netværk og uopfordret jobsøgning

Tilfældigheder har det med at opstå når vi blander os – husk at bland dig med de rigtige.

”Netværk er noget man gør, ikke noget man har”

Når du bruger dit netværk kommer du måske i spil til nogle stillinger som slet ikke er slået op endnu. Eller du er med til at skabe din egen stilling, fordi du kommer med det helt rigtige forslag til noget virksomheden kan arbejde med og tjene penge på.

Pas på med ikke at udnytte dit netværk, brug det til at få de informationer som kan bruges i forbindelse med at skulle skrive din ansøgning.

Jobsøgende anderkender, afklarer og motivere arbejdsgivere og dem de taler med – Det er arbejdsgiver der har jobbet, så de skal motiveres til at give jobbet til dig.

Fokus på hvad du skal

Du skal huske at lære af det du laver, også som jobsøgende. Det er ikke sikkert at du altid kan få job lige nøjagtigt inden for drømmejobbet, så erkend hvad der skal være dit fokus.

Skab en synlighed og nogle naturlige relationer for dig selv.

Den gode strategi

• Start med IKKE at skrive uopfordrede ansøgninger.

• Forstå hvad der sker på jobmarkedet

• Gør dig synlig

• Spørg, spørg, spørg – søg viden

Alexandra Rahbek Gertov

Alexandra arbejder som konsulent i Djøf hvor hun bl.a. underviser i mundtlig kommunikation.

Det der har Alexandras fokus mest er, hvordan vi kommunikerer på en god måde, og påvirker andre med den.

Ordet kommunikation stammer fra det gamle latinske ord, communicare, der betyder ’at gøre noget fælles’. Og netop jobsamtalen handler om at kunne indgå i en dialog hvor man gør noget fælles. En jobsamtale skal ikke være en monolog, men du skal kunne være nærværende og lyttende. 

Det handler om at kunne sammenhænge:

ORD, HANDLINGER, STEMMEFØRINGER og KROPSSPROG!

7% af det vi opfatter i kommunikation er kun ordene

38% er stemmeføringen

55% er kropssproget

I denne In Between får du mine input omkring hvorfor det er vigtigt at have en strategi når man er jobsøgende. 

Det er vigtigt at du har gjort dig nogle tanker omkring de rammer du stiller op for din egen jobsøgning, det gør dig mere fokuseret. 

Du er altid velkommen til at kantakte mig hvis der er noget du gerne vil have uddybet i forhold til episodens indhold. 

Go' Jobjagt

Netværksmøder / Kaffemøder

Henrik Enegaard Skaanderup arbejder som selvstændig konsulent og holder foredrag omkring jobsøgning, ledighed og jobsøgning. Han har også skrevet 2 bøger: ’Slået hjem’ og ‘Tag stikket hjem’

Hvorfor er det vigtigt at holde Kaffemøder?

Man har brug for nogle lytteposter som hjælper en med at lytte efter i markedet om der skulle være et potentielt job for dig. 

Kaffemøder skal ses som en hvervningsmøde hvor du finder folk, der måske kan hjælpe dig i din søgen efter job.

Jo flere i dit netværk som lytter efter muligheder for dig, jo bedre er det for dig, og jo flere mulighed hører du om.

Husk også at give igen en anden gang, når du har muligheden for at give igen.

”Netværk er vigtigt hvis man netværker til det man har behov for”

I denne episode taler jeg med Fabiola Christensen omkring frygtløs branding når man er jobsøgende.

” Der er altid noget bedre lige rundt om hjørnet.”

Fabiola er ekspert i personlig branding for foredragsholdere, og meget passioneret for at gøre andre folk glade og succesfulde. Hun har sin egen podcast Fabiola Share hvor hun interviewer eksperter i hvordan man kan blive endnu bedre og gøre en forskel med det man har at tilbyde.

Da finanskrisen kom blev Fabiola fyret fra sit drømmejob, og hendes drøm om at arbejde i den branche brast. Det hun har lært er at der altid er en grund til at vi kommer videre – Der er altid noget bedre lige rundt om hjørnet. Vi skal bruge de ting vi har lært til nogen.

Efter at have arbejdet hos Novo Nordisk i et år indså hun at hun gerne ville noget andet, som mange af hendes kolleger, på trods af virkelig god løn og goder.

”Hvad hjælper det at have en masse penge og goder, hvis man ikke er lykkelig?”

Brug lidt tid på at tænke over hvad du ville gøre hvis penge ikke er et issue – hvor ville du gerne være og hvad ville du lave?

Fabiola brugte sociale medier til at finde sin mor og så noget i de sociale medier som gjorde at hun valgte at sige sit job op for at hjælpe virksomheder med at komme ud til dem de gerne vil i kontakt med.

Mærk efter, hvad brænder du får, sæt dig ned og find ud af hvad du gerne vil og hvordan du kommer videre.

Hvad er det du brænder mest for, hvilket job gør at du hopper op af sengen om morgenen og 'siger YES jeg skal på job'. Også søg den type jobs. Findes disse jobs ikke så send uopfordrede ansøgn