Skip to main content
Lyden af Luftfart

Lyden af Luftfart

By Fagbladet Luftfart
Lyden af Luftfart er en podcast om de store linjer og de gode fortællinger i luftfartsbranchen. Vi taler med luftfartseksperter, interessenter og med de piloter og kabineansatte, der hver dag går om bord på flyene.

Lyden af Luftfart er produceret af Fagbladet Luftfart - fagmediet for flyvende personale organiseret i Flyvebranchens Personale Union.

Vært: Kristine Nødgaard-Nielsen
Kontakt: knn@flyvebranchen.dk
Lyd: freesound.org/people/SoundsnapFX/sounds/583961/
Ep. 5: Michael fløj SAS-fly mod New York 11. september 2001
Den 11. september 2001 er SAS-flyet med kaldenavn SK911 på vej fra København mod New York. Michael Rosenkvist er pilot på flyet og har sin datter Christina med på turen. Flyet befinder sig syd for Grønland, da en mærkelig besked tikker ind i flyets cockpit: USA er under angreb, og luftrummet er ved at lukke. Piloterne må tage nogle hurtige beslutninger for at komme i sikkerhed.  I dette afsnit fortæller Michael, hans kone, Lene, og deres datter Christina om deres oplevelse af en af de mest skelsættende dage i luftfartens historie.  Vært, interview og redigering: Kristine Nødgaard-Nielsen Kontakt: knn@flyvebranchen.dk
34:02
September 11, 2022
Ep. 4: Stigende rejselyst og mangel på personale│Sommeren vil presse piloter og kabineansatte
Luftfartsansatte på både fly og i lufthavne vil blive presset til det yderste denne sommer. Rejselysten er vendt tilbage, men efter to år med corona-fyringer er der slet ikke nok personale til at håndtere den stigende efterspørgsel i de europæiske lufthavne. Sådan lyder det fra Eoin Coates, Head of Aviation hos European Transport Workers' Federation (ETF). Han forudser en sommer med skæve arbejdstider og besværlige passagerer, men i de kommende måneder vil luftfartsansatte også have muligheden for at presse arbejdsgiverne til at forbedre arbejdsforholdene.   Vært: Kristine Nødgaard-Nielsen Kontakt: knn@flyvebranchen.dk
20:26
June 22, 2022
Ep. 3: Fra statskundskab til kabineansat│Luftfart blev et nyt hjem for Julia
Julia Lundsteen skal til at skrive sit speciale i statskundskab, da hun efter en pludselig indskydelse søger job som kabineansat. I dag arbejder hun som kabineansat, og så har hun uddannet sig til pilot og faldskærmsudspringer. I dette afsnit fortæller Julia Lundsteen om at vælge statskundskab fra og luftfart til, og hvordan det er at lande det helt rette sted i livet efter i flere år at have forfulgt det forkerte spor.  Vært: Kristine Nødgaard-Nielsen Kontakt: knn@flyvebranchen.dk
26:46
May 16, 2022
Ep. 2: Grønt brændstof til fly│Professor om grøn luftfart og branchens forslag til løsninger
Kommer omstillingen til grønt brændstof til at påvirke piloter og kabineansatte? Hvordan fungerer Power to X-teknologien? Og hvilke fly kan håndtere det nye, grønne brændstof? Kemiingeniør og professor ved Syddansk Universitet, Henrik Wenzel, forsker i grønne flybrændstoffer. I dette afsnit fortæller han, hvordan luftfarten kan blive grønnere, og han fortæller om Luftfartens Klimapartnerskab, der er luftfartsbranchens eget forsøg på at komme med løsninger til den grønne omstilling.   Vært: Kristine Nødgaard-Nielsen Kontakt: knn@flyvebranchen.dk
27:19
March 22, 2022
Ep. 1: Fremtidens luftfartsmarked│Aktieanalytiker om Norwegian, SAS og de kommende års luftfart
Vender de forretningsrejsende tilbage? Kan Norwegian klare konkurrencen med andre lavprisselskaber? Og hvad skal SAS gøre for at komme ud på den anden side af corona-krisen? Aktieanalytiker Jacob Pedersen fra Sydbank giver sine bud på, hvordan luftfarten kommer til at udvikle sig de kommende år i et interview, hvor han også kommer omkring pilotmangel, og om selskaber med overenskomst kan klare sig i et post-corona marked. Vært: Kristine Nødgaard-Nielsen Kontakt: knn@flyvebranchen.dk
29:22
February 11, 2022