Skip to main content
Larping Out Loud

Larping Out Loud

By Katrine Wind
Larping Out Loud er en rollespilspodcast på dansk af Katrine Wind og Kathrine Abel. Fokus er især på liverollespil, freeform scenarier (Fastaval-format) og til dels blackbox.

Alle afsnit gennemgår forskellige emner i kategorierne spil og design - især inden for LARP. Ofte inviteres et spændende menneske i studiet til en samtale om erfaringer, anekdoter og hvad der foregår i rollespilsmiljøet. Dette første afsnit indeholder en præsentation af podcasten og værterne.
Listen on
Where to listen
Apple Podcasts Logo

Apple Podcasts

Breaker Logo

Breaker

Google Podcasts Logo

Google Podcasts

Overcast Logo

Overcast

Pocket Casts Logo

Pocket Casts

RadioPublic Logo

RadioPublic

Spotify Logo

Spotify

Stitcher Logo

Stitcher

37. Ny film om rollespil med Moyna Söderstrand
En queer rollespiller er hovedpersonen i filminstruktøren Moyna Söderstrands nyeste film “Live, laugh, larp”. Moyna fortæller om, hvilke tanker hun har gjort sig i forhold til repræsentation af både queerness og rollespil i filmen, der er en klassisk rom-com med et sci-fi rollespilsscenarie som setting, bliver optaget i maj 2021. Hvis du har lyst til at støtte projektet, finder du en Kickstarter her: https://www.kickstarter.com/projects/livelaughlarp/live-laugh-larp?ref=project_build
35:23
April 23, 2021
36. Fastaval special with Fatima AbdulKarim and Juhana Pettersson
Fatima AbdulKarim and Juhana Pettersson are the honorary guests for Fastaval 2020 and 2021. They were two members of the core organizing team of the Palestinian-Finnish larp Halat hisar (which means “State of siege”) in which they emulate the experience of being oppressed through a fictional foreign countries forces that interfere in the life of students and staff at a Finnish university. In this first episode in English of Larping Out Loud, Fatima and Juhana tell the interesting story of the larp itself and of their views on larp as a political tool.
01:16:17
March 31, 2021
34. Firefly m/Nikoline, Marie og Helle
Hvad rimer på franchise, nerfguns, babygylp og rollespil?   Firefly!  Til oktober kører Nikoline, Marie og Helle deres første Firefly-scenarie. De taler i dagens afsnit af Larping Out Loud om deres design, hvordan man håndterer franchise-rollespil og at arrangere et stort rollespil i en ren kvindegruppe, mens to ud af tre af gruppens medlemmer er på barsel. Hør deres bedste råd her.
49:09
January 30, 2021
33. Blackbox m. Anna Groth og Jesper Heebøll
Blackbox er en helt speciel genre af rollespil, som vi her dykker dybere ned i sammen med to af arrangørerne fra Blackbox Cph. Det er en årlig festival for eksperimenterende rollespil i teatersalene i Huset-KBH. Det er åbent for alle – både erfarne rollespillere og folk der kommer ind fra gaden. Næste gang bliver d. 15-17. januar 2021, en billet til et scenarie koster 100 kr, og programmet for weekenden kan findes her http://blackbox-cph.dk/en/programme-for-blackbox-cph-x-2021/ eller du kan finde deres gruppe på Facebook. 
59:52
December 2, 2020
32. Ritualer m/René Kragh Pedersen
Så skal det handle om ritualer! De kan være både fantastiske og skræmmende. René har lavet ritualer i mange forskellige sammenhænge i mange år og taler med Abel om det. 
01:08:28
November 12, 2020
31. Ekstern tryghedsperson m/Klara Rotvig
Det at have en tryghedsperson, som ikke er en del af arrangørgruppen til et rollespilsscenarie har både fordele og ulemper. Klara Rotvig og Katrine Wind deler deres erfaringer og tanker med udgangspunkt i det oplæg, de skulle have holdt om emnet på Knudepunkt 2020. Klara var ekstern tryghedsperson til Spoils of War i 2019 og bliver det igen i 2021. Lad os høre, hvad du synes!
50:45
October 23, 2020
30. Er du bøsse eller hva'? m/Steen Bach Hansen
Vi taler om seksualitet og repræsentation i rollespil med Steen, som ud over at elske high action livescenarier, Dungeons and Dragons og Magic the Gathering også er homoseksuel. Hvad er repræsentation, og hvad betyder det både for os almindelige dødelig og for samfundet generelt?
28:59
September 10, 2020
29. Politik i rollespil m/Jacob Kronby Schulze
Hvad har armbrøste, Bifrost og Nick Hækkerup med hinanden at gøre? Lige pt. en hel del! Ifølge Bifrosts næstformand Jacob Kronby Schulze kan rollespil som hobby sagtens være politisk uden at være hverken blå eller rød. I disse dage har han fået svar på det store arbejde med at få ændret dansk lovgivning og det er her, Justitsministeren kommer ind i billedet. Hør snakken om, hvad politik og rollespil har med hinanden at gøre i vores seneste afsnit.
45:46
August 25, 2020
28. Kampagnen Paramounts opstart med Mads Sørensen og Lukas Sørensen
To af deltagerne på Orkernes Sommerskole er i gang med at lave live-kampagne ved navn Paramount. Det vil vi gerne høre mere om og vise, hvad der også bliver lavet i rollespils-Danmark. Wind taler med de to unge arrangører, der er inspireret blandt andet af Game of Thrones og tidligere, danske scenarier i opbyningen af denne nye kampagne i Midtjylland. 
19:09
August 13, 2020
27. Sommerskolens maskinrum
Søren Lyng Ebbehøj og Troels Barkholt-Spangsbo taler om, hvad sommerskolen kan og hvor den skal hen i fremtiden i dette sidste afsnit fra #OrkernesSommerskole 2020. Som henholdsvis en af året forstandere og underviser fra sommerskolens opståen og leder af projektlinjen/en af personerne bag undervisningsstrukturen, giver de et unikt indblik i, hvorfor sommerskolen er så unik og vigtig, at Bifrost kører projektet videre. En særlig tak til de tidligere års forstandere Maria Bergmann Hamming, Jeppe Bergmann Hamming, Nynne Søs Rasmussen og Simon Steen Hansen for deres store indsats for, at sommerskolen er, hvad den er i dag.
42:01
July 26, 2020
26. Orkernes sommerskole m/Erik Støvring Preussler
Erik Støvring Preussler har været på sommerskolen adskillige gange før. Nu er han ved at lave et scenarie, som han fortæller om i denne her korte snak. Han fortæller også, hvordan han bruger sommerskolen til at komme videre med scenariet.
05:06
July 24, 2020
25. Orkernes sommerskole m/Luca
Så er der endnu en ung, spirende rollespilsdesigner på linjen til at fortælle om sine ideer og om sommerskolen.
06:44
July 24, 2020
24. Orkernes sommerskole m/Martin Sinding
Dette er det første i rækken af små afsnit fra Orkernes sommerskole 2020. Her med Martin Sinding, der introducerer. 
07:13
July 23, 2020
23. Publikum til rollespil
I dagens afsnit taler vi om publikum til rollespil. Abel skrev bachelor om dette emne, og Wind får udfordret sin kritiske opfattelse af, hvad publikum til rollespil kan og ikke kan. 
39:23
July 15, 2020
22. Tryghedsupdate og debriefing m/Klara Rotvig
Klara er tilbage! Vi skal høre en opdatering på, hvordan det går med tryghedsarbejdet i Bifrost, og derudover fortæller Klara om sine tanker omkring debriefing i rækken af podcastafsnit, der går fra planlægning til evaluering. Dette specialafsnit er optaget i en rollespilskælder i Vanløse, og Klara kommer med guldkorn omkring, hvad en debiefing kan og hvordan det kan gøres - for skal der overhovedet være en debriefing efter et rollespilsscenarie?
01:22:39
June 12, 2020
21. Afvikling 2.0: Det praktiske m/Daniel Larsen
Vi har fået eksperthjælp i anden del af vores føljeton om afvikling. Logistik, hård sikkerhed og det med at afvikle andres scenarier er noget, Daniel Larsen har beskæftiget sig meget med. Så hvad skal man vide? Og hvorfor gider man lægge det hårde, praktiske og ofte nærmest usynlige arbejde til andres scenarier? Vi slår et slag for, at vi skal hylde og passe meget bedre på vores praktiske folk. Der er ikke så mange af dem, og mange laver et uvurderligt stykke arbejde i foreningerne og til enkeltstående scenarier.
59:53
June 2, 2020
20. Afvikling: Don’t be a douche
Afvikling af scenarier er da noget, man “bare gør”, ikke? I dagens afsnit går vi ind i nogle af de ting, vi selv har gjort skidt og oplevelser, vi ikke synes du behøver at gentage. Og så er kulturforskelle er ikke kun relevante i internationale scenarier, men bare forskellige steder i landet og endda grupper inden for de samme foreninger kan have totalt forskellige tilgange til spiloplevelsen. Så hvordan favner du dem alle sammen? Lyt med, om du er enig.
45:33
May 14, 2020
19. Planlægning eller kaos: Vores tre bedste tips
Surprise surprise: Det kan være en god idé at planlægge sit scenarie på forhånd. Men det er faktisk ikke så enkelt. Rollespilsscenarier kører ofte i en begrænset periode, men der er lang tid op til, hvor du både skal holde spillernes interesse og sørge for, at de ikke får informations-overload. Vi opsummerer med de bedste råd - og hvad vi selv foretrækker.
42:09
April 10, 2020
18. NPC’er, hjælpere og andet godtfolk
Som rollespilsarrangør har man nærmest altid behov for hjælp for at få scenariet til at løbe af stablen. Det kan være til madlavning, opsætning, NPC-roller eller alle mulig andre funktioner. I dette afsnit går vi igennem, hvordan du som arrangør giver den bedst mulige oplevelse til dine hjælpere, og at du samtidig får opfyldt de behov, du har for hjælp. Og så kommer vi ind på det der med betaling for den slags hjælp….
36:50
March 26, 2020
17. Bifrost ifølge Forkvinden m/ Maja Toft Løvbakke
Landsforeningen Bifrost er paraplyorganisationen for de fleste danske rollespilsforeninger. Men hvordan er organisationen egentlig bygget op? Forkvinde Maja Toft Løvbakke fortæller om, hvad status fra Bifrost er, og hvad hun har fokus på for tiden. Vi kommer også ind på, hvilken betydning Bifrost har i det danske rollespilsmiljø og hvordan Landsorganisationen har rykket sig de seneste år. Som en lille bonus har vi en skarp snak om Forum.
59:32
January 28, 2020
16. Foreningsarbejde m/Ida Juul Farver
Rollespilsforeningerne er arnested for mange udøvere af vores hobby. Foreningerne bliver drevet af frivillige ildsjæle, der sørger for, at mange voksne og børn har en fælles legeplads år efter år. Ida har siddet som forkvinde i Hareskoven de seneste seks år, og hun giver et indblik i, hvordan foreningen bag Danmarks ældste liverollespilskampagne fungerer.
57:59
December 11, 2019
15. At arrangere andres scenarier m/Oliver Nøglebæk
Hvad kan man lære af at sætte andres scenarier op? Dette og meget mere svarer Oliver Nøglebæk på i dagens afsnit. Vi kommer hele vejen rundt om både kreative og praktiske fordele og ulemper ved, at undlade at lave sit eget scenarie helt fra bunden. "Og så får man gode point ved at give de oprindelige designere mulighed for at spille deres eget scenarie", fortæller Oliver.
37:49
October 22, 2019
14. Sofie Støvelbæk
Sofie Støvelbæk er CEO for Rollespilsakademiet, tilbagevendende arrangør af de danske versioner af Knudepunkt, brætspilsdesigner - og meget mere. Larping Out Loud introducerer et format, hvor Abel og Wind taler med mennesker i det danske rollespilsmiljø om deres egne projekter og erfaringer i stedet for at fokusere på et bestemt emne. Sofie er den første i rækken af gæster, hvor vi ikke tager ét bestemt tema op.
53:03
October 3, 2019
13. Teater som ramme for rollespil
Hvordan kan det fungere at basere et rollespil på teater? Vi har tidligere talt om Inside Hamlet, men dette afsnit tager udgangspunkt i, at Abel var til A Nice Evening With the Family i Sverige i juni. Vi bruger hendes oplevelser fra scenariet til at tale om gevinster og udfordringer ved at tage konkrete teatermanuskripter og basere sit larp på disse.
31:46
September 17, 2019
12: Let’s talk about sex m/Maria Østerby
Seksuelle relationer mellem karakterer er en del af rollespil, der kan være udfordrende at spille - og at tale om! Hvordan skal vi lige gå til det? Det har både gæst og værter stærke holdninger til i dagens afsnit, hvor Maria Østerby er på besøg. På Forum 2018 afholdt hun et oplæg, hvor hun gennemgik diverse sexteknikker, og hvordan de havde virket for hende til forskellige rollespil. Teknikkerne bliver udfoldet og flere føjet til i en ivrig diskussion, der også kommer ind på kroppe og forventningsafstemning.
48:45
August 26, 2019
11. Mens vi bleeder
Bleed beskriver følelsen af, at visse elementer af en karakter flyder over i spilleren eller omvendt. Det bliver ananas i egen juice, når samtalen startes, da Abel sidder midt i en følelse af bleed efter Winds scenarie Spoils of War. Og det kan afsløres, at rollespilsdesignere også kan være meget påvirkede efter et scenarie. Det er ikke et hardcore teoretisk afsnit om bleed men mere en situationsrapport og tanker, mens vi sidder i det.  
38:24
August 5, 2019
10: Ung arrangør m/ Ann Christensen
Hvordan er det at starte med at arrangere rollespil som ung i dagens Danmark? Og hvad sker der rollespilsmæssigt blandt de unge voksne? Nye generationer af rollespilsarrangører udspringer af foreninger, efterskoler og andre rollespilsmiljøer, men er der nogen barrierer ved at være ung arrangør i dag? Larping out Loud har inviteret Ann Christensen ind til en snak om rollespil, arrangørarbejde, aldersfordomme og foreningen Elysion, hun har været med til at starte i Aarhus.  
44:57
July 20, 2019
9. Karakterskrivning m/Freja Gyldenstrøm
Karakterer er en essentiel del af de fleste rollespil. Vi har inviteret Freja Gyldenstrøm ind til at fortælle om, hvordan hun skriver karakterer. Freja er en eftertragtet karakterskriver blandt designere i det internationale rollespilsmiljø og har nogle råd til andre, der gerne vil det samme. Det er altså ikke en gennemgang af “hvordan man skriver en karakter” eller “hvilke typer karakterer findes” - det er en indsigt i, hvordan karakterer for eksempel bliver skrevet i disse år. 
59:22
June 10, 2019
8: Frontloading og backloading, et designværktøj
Spændingskurver er måske ikke den mest sexede del af dit scenarie at overveje. Men det er vigtigt! I dagens afsnit får du forslag til, hvordan du kan bygge dit scenarie op dramaturgisk samt nogle eksempler på scenarier, der bruger de opbygninger. Abel tager dig sikkert igennem to af de mest benyttede modeller i dramaturgien til at opbygge et narrativ, og Wind trodser modellerne og slår et slag for sin kæphest omkring at lave frontloadede scenarier. 
30:04
May 8, 2019
7: Fastaval-special m/Joan Zenia Juhl Hansen og Louise Floor Frellsen
Fastaval betegnes af mange danske rollespillere som “Nørdernes Jul”. Dagens afsnit tager jer lyttere med ned i Fastavals maskinrum, og gæsterne er leveringsdygtige både interessante perspektiver og anekdoter. Louise Floor Frellsen er scenarieansvarlig og har selv skrevet adskillige, fremragende scenarier til Fastaval, og Joan Zenia Juhl Hansen viste sig kort efter optagelsen at modtage årets “Æresotto” for mange års utrætteligt, frivilligt arbejde på og omkring Fastaval - og specifikt for hendes arbejde med at introducere tryghedsværterne.  
57:17
April 23, 2019
6. 60/40-design med Ann Kristine Eriksen
Samtalen med Ann Kristine Eriksen udvikler sig til en begyndende teori omkring, hvad spillere bringer med sig, som man som designer skal være opmærksom på. Det sker til stor begejstring for værterne Katrine Wind og Kathrine Abel. 60/40-teorien er bare en lille del af, hvad dette afsnit har at byde på. Ann Kristine Eriksen har stor erfaring som designer af især Fastaval- og Black Box-scenarier, og hun udfolder også, hvorfor hun lægger vægt på, at “du skal designe dit scenarie - ellers gør dine spillere det”. 
53:38
April 10, 2019
5. Forventningsafstemning og kommunikation
Ét af Larping Out Loud-værternes yndlingsord i rollespilsdesign er “Forventningsafstemning”. I dagens afsnit gennemgår Kat(h)rinerne deres erfaringer med og tips til kommunikation med spillere - og eksempler på, hvad man i hvert fald ikke skal gøre. Dét der med kommunikation er ikke altid så let, som man tror. Men et par simple grundregler kan gøre processen meget nemmere.  Det gennemgår podcasten i dag, 
29:28
March 30, 2019
4: Tryghed m/Klara Rotvig
Hvordan kan man som rollespilsdesigner arbejde med tryghed til sine scenarier? Hvad skal man være opmærksom på? Klara Rotvig har bidraget til Landsforeningen Bifrosts arbejde med at lave en guide til arrangører. Som ekspert på tryghedsområdet uddeler Klara i dagens afsnit guldkorn med tips og tricks til “hvad det der tryghed er, og hvordan man kan arbejde med det”. 
51:46
March 29, 2019
3. Design dig ud af offgame udfordringer
Hvordan kan du bruge dit rollespilsdesign til at løse praktiske problemer i dit rollespilsarrangement, så det bliver en integreret del af din setting? Afsnittet baserer sig på Katrine Wind og Alexander Bakkensens oplæg på Bifrost-kongressen “Forum 2018” . Blandt andet kan du høre om, hvordan man kan løse “hvordan får vi spillerne til at lade være at slå hinanden ihjel i et Game of Thrones-inspireret scenarie”-problemet. 
27:06
March 28, 2019
2. Ordbog
Dagens specialafsnit er en gennemgang af, hvordan Katrine Wind og Kathrine Abel definerer og bruger forskellige begreber i podcasten. Introduktionen her er mest en hjælp, hvis man ikke er så bekendt med rollespilsterminologi og forskellige rollespilskongresser. Dog kan den være en hjælp til mere erfarne lyttere, da der kan være forskellige tolkninger af nogle begreber, og en bestemt version benyttes i Larping Out Loud. 
14:44
March 27, 2019
1. Præsentation af Larping Out Loud
 Larping Out Loud er en rollespilspodcast på dansk med dine værter Katrine Wind og Kathrine Abel. Fokus er især på liverollespil, freeform scenarier (Fastaval-format) og til dels blackbox. Alle afsnit gennemgår forskellige emner i kategorierne spil og design - især inden for LARP. Ofte inviteres et spændende menneske i studiet til en samtale om erfaringer, anekdoter og hvad der foregår i rollespilsmiljøet. Dette første afsnit indeholder en præsentation af podcasten og værterne.  
08:60
March 24, 2019