Skip to main content
Skilsmisseliv

Skilsmisseliv

By Mille Marie Christensen

Positiv podcast om skilsmisse. Tager fat i alt det svære ved skilsmisser og kommer med bud på konstruktive løsninger.
Available on
Google Podcasts Logo
Pocket Casts Logo
RadioPublic Logo
Spotify Logo
Currently playing episode

Når den nye kæreste flytter ind

SkilsmisselivOct 19, 2020

00:00
25:07
Utroskab og forældresamarbejde

Utroskab og forældresamarbejde

Hvordan tilgiver man utroskab? Skal man det?

Og hvordan får man et godt forældresamarbejde, når utroskab har været en del af skilsmissen eller bruddet?

Det svarer Jan Kaa Kristensen, psykolog og forfatter til bogen "Bliv skilt uden at gå i stykker", på i denne episode.



Mar 24, 202428:47
Skal vi flytte sammen eller bo hver for sig?

Skal vi flytte sammen eller bo hver for sig?

Hvad er fordelene ved at bo hver for sig i stedet for at skabe en sammenbragt familie under samme tag?

Hvordan styrker man bedst sit parforhold, hvis man ikke bor sammen?

Og kan man gå fra at bo sammen til at få et velfungerende COLA-forhold?

Det svarer Anne Hartung, terapeut med speciale i sammenbragte familier og parforhold, på i denne episode.

Feb 28, 202428:22
Sofie og Michael har et COLA-forhold

Sofie og Michael har et COLA-forhold

Mød Michael og Sofie der er kærester, men ikke bor sammen. I denne episode fortæller de om, hvorfor de har valgt at have et COLA-forhold, hvordan de har fået skabt en relation mellem deres fire sammenbragte børn, og hvad der er svært, når man ikke har en dagligdag sammen.

Feb 04, 202425:15
COLA-forhold - hvordan får man skabt et godt kæresteforhold, når man bor hver for sig?

COLA-forhold - hvordan får man skabt et godt kæresteforhold, når man bor hver for sig?

Og er man en sammenbragt familie, hvis man ikke bor under samme tag?

Denne episode handler om COLA-forhold. Både med og uden delebørn.

Gæst er parterapeut og sexolog Cirkeline Volder. Hun rådgiver blandt andet par der bor hver for sig eller overvejer det.

Jan 21, 202431:23
Skilsmisse og skam

Skilsmisse og skam

"Skilsmisse er fyldt med skam, som ingen taler om." Sådan skrev en lytter, da jeg spurgte, om nogen havde følt skam i forbindelse med skilsmisse.

Men vi taler om skam i denne episode, hvor min gæst er Krista Korsholm, psykolog med speciale i skam.

Vi taler om, hvorfor vi føler skam, når det er så almindeligt at blive skilt og hvordan vi håndterer skammen.



Dec 03, 202328:03
Skilsmisse og sorg

Skilsmisse og sorg

"Sorgen efter skilsmisse er en sorg, der aldrig får fred." Sådan siger sognepræst Kristine Stricker Hestbech, der selv blev ramt af en voldsom sorg efter sin skilsmisse.

Hun oplevede, at der ingen steder var at gå hen med den sorg og etablerede derfor sorggrupper for skilte.

I denne episode taler vi, om de former for sorg der kan følge med en skilsmisse.

Nov 15, 202332:21
Hvorfor kan I ikke være kærester mere?

Hvorfor kan I ikke være kærester mere?

Hvordan forklarer man børn - i et sprog som de kan forstå - hvorfor far og mor ikke kan være kærester og bo sammen mere, når de nu ikke er uvenner?

Sådan spørger en lytter af Skilsmisseliv der har svært ved at finde et godt svar, når hendes børn stiller det spørgsmål.

Lyt med i denne episode, hvor Jan Kaa Kristensen, psykolog og forfatter til "Bliv skilt uden at gå i stykker", kommer med bud på svar i børnehøjde.

Sep 17, 202315:25
Hvornår er man sikker på, at skilsmisse er det rigtige valg?

Hvornår er man sikker på, at skilsmisse er det rigtige valg?

"Jeg vil gerne høre mere om processen op til beslutningen, om skilsmisse blev taget. Hvornår er man sikker på, at skilsmisse er det rigtige valg? Går man typisk med overvejelserne længe? Fortryder man nogle gange, eller er man bare afklaret?"

Sådan spørger en lytter af Skilsmisseliv.

Det svarer Steen Kruse, par- og familieterapeut i Center for Familieudvikling, på i denne episode af Skilsmisseliv.

Aug 27, 202322:51
Teresa's historie - Når børn bliver påvirket af en svær skilsmisse

Teresa's historie - Når børn bliver påvirket af en svær skilsmisse

Teresa Dalboe´s forældre havde en svær skilsmisse med en dårlig kommunikation. Det betød blandt andet, at Teresa kun så sin far sporadisk og i perioder slet ikke. Hvordan det har påvirket hendes barndom og voksenliv, kan du høre mere om i denne episode af Skilsmisseliv.

May 21, 202318:55
Hvorfor er det vigtigt at bevare relationen til bonusbørn efter et brud?

Hvorfor er det vigtigt at bevare relationen til bonusbørn efter et brud?

"Det at miste relationen til en bonusforælder er også koblet til sorg for et barn." Sådan siger Anna Prip, familieterapeut og forfatter til bøgerne "Elsk din eks- en kærlig måde at være skilt på", "Mit liv som delebarn" og "Mit liv som deleteenager" I denne episode af Skilsmisseliv giver hun sine bud på, hvorfor det er vigtigt at bevare relationen til et bonusbarn efter et brud, hvordan man kan gribe det an og hvad man gør, hvis der er konflikter mellem de voksne der kan gør det svært at bevare kontakten til bonusbarnet.

Apr 08, 202328:35
Kan man have kontakt til bonusbørn efter et brud?

Kan man have kontakt til bonusbørn efter et brud?

"Det der har været allervigtigst for mig, det har været følelsen af, at min mor var okay med, at jeg blev ved med at se Riff." Sådan siger Ina Bøgekjær der stadigvæk har en nær relation til Riff Strandlykke, som hendes mor var kærester med, da Ina var barn.

Ina og Riff er med i denne episode af Skilsmisseliv, hvor de fortæller, hvordan de har bevaret en tæt kontakt til hinanden og hvorfor det er vigtigt for dem begge.

Mar 26, 202338:19
Børn bliver også skilt

Børn bliver også skilt

Hvilke store spørgsmål sidder børn med, når deres forældre bliver skilt? Det ved Børns Vilkår der har Børnetelefonen, hvor børn ringer ind, fordi de har brug for nogen at tale med i forbindelse med deres forældres brud. 

I denne episode fortæller Malene Angelo, psykolog i Børns Vilkår, om hvilke spørgsmål børnene ringer ind med og hvordan de kan hjælpe dem. Men også hvilke gratis tilbud og rådgivning  Børns Vilkår tilbyder forældre og pårørende der har brug for hjælp i forbindelse med en skilsmisse.

Feb 21, 202318:40
Hvornår skal din kæreste møde dine børn?

Hvornår skal din kæreste møde dine børn?

"Det er ens singlehat, man bliver forelsket med. Men der er også en forældrehat, og man har en tendens til at glemme forældrehatten i sin forelskelse."

Sådan siger familieterapeut Mette Vestergaard-Knudsen. Hun er gæst i denne episode af Skilsmisseliv der handler om, hvornår man skal introducere sin kæreste til sine børn og hvilke overvejelser, man skal gøre sig inden. 

Jan 16, 202328:30
Hvordan får man mindre julestress og mere julefred?

Hvordan får man mindre julestress og mere julefred?

"Det er vigtigt at anerkende, at den første jul kan være svær og følsom for både børn og voksne."  Sådan siger Søren Marcussen, psykoterapeut og leder af familieafdelingen i Center for Familieudvikling. 

Han er gæst i denne episode der handler om, hvordan man håndterer de svære situationer og følelser der opstår i julen, når man er skilt, har delebørn eller er i en sammenbragt familie.

Her giver han gode råd til, hvordan man holder jul sammen og fordeler samværet med børnene i julen, så både børn og voksne får mindre julestress og mere julefred. 

Dec 05, 202226:00
Hvordan er livet som barn i en sammenbragt familie?

Hvordan er livet som barn i en sammenbragt familie?

"Det er vigtigt, at man stopper op og spørger sit barn, er du okay? Er der noget, der er for meget? Virkelig, virkelig lytter til sit barn."

Sådan siger Ronja Hartung Bitsch Holm på 18 år, der er vokset op som delebarn i en sammenbragt familie. Det fortæller hun om i denne episode af Skilsmisseliv, hvor hun er gæst sammen med sin mor Anne Hartung, der er par og psykoterapeut. 

De fortæller om livet som henholdsvis barn og voksen i en sammenbragt familie og giver gode råd til forældre, der overvejer at etablere en sammenbragt familie. 

Nov 19, 202254:55
Generation 7/7 - Hvordan er livet som skilsmissebarn?

Generation 7/7 - Hvordan er livet som skilsmissebarn?

Hvordan er det at have to hjem? At skulle forholde sig til papforældre og nye søskende? Og hvordan kan forældre gøre livet nemmere for skilsmissebørn?

Det svarer Emilie Stein Thorsen på i denne episode af Skilsmisseliv. Hun er skilsmissebarn og forfatter til bogen "Generation 7/7", der er tanker og barndomserindringer fra hende selv og 25 andre skilsmissebørn fra 90'erne. 

Oct 30, 202222:06
Ensom forælder

Ensom forælder

At gå fra at være to forældre i dagligdagen til at være alene med både glæder og sorger kan være ensomt. Denne episode af Skilsmisseliv handler om, hvordan man lever med den ensomhed der kan opstå, når man bliver skilt, og hvordan man kan finde glæden i nye fællesskaber.

Psykolog Heidi Agerkvist kommer med gode råd om, hvordan man tager hånd om ensomheden og trækker nye relationer ind i forældreskabet.

Oct 15, 202222:36
Skilsmissernes danmarkshistorie

Skilsmissernes danmarkshistorie

Skam og social udstødelse var konsekvenserne af skilsmisse og langt frem i tiden blev skilsmissebørn betragtet som suspekte og kendetegnet ved en tendens til at skulke, stjæle og lyve.

Lyt med når Karen Vallgårda, lektor i historie og forfatter til bogen ”Skilsmisser”, gennemgår skilsmissernes danmarkshistorie de sidste cirka 250 år. Vi taler om, hvordan det at blive skilt har forandret sig, eller ikke forandret sig, gennem tiden, men også hvad vi kan lære af skilsmisser gennem historien.

Episoden er optaget live i forbindelse med Aarhus Festuge 2022. 

Sep 11, 202201:01:36
Delebørn og sommerferie

Delebørn og sommerferie

Kan man gå ud over sin sædvanlige deleordning i ferierne? Er der forskel på, hvor lang tid en femårig og en tiårig kan være væk fra en forælder? Og er det ok, at man selv har svært ved at undvære sine børn i de længere ferieperioder?

Denne episode handler om delebørn og sommerferie. Familieterapeut Mette Vestergaard-Knudsen, der har speciale i deleforældre, svarer på alle de ovenstående spørgsmål og giver gode råd om, hvordan både delebørn og forældre får den bedste sommerferie.

Jun 26, 202229:05
At rejse alene med børn

At rejse alene med børn

Riff Strandlykke elsker at rejse alene med sin seksårige datter Eveline. De har taget flere fly sammen, siden Eveline var tre år, hvor turen gik til Cypern. "Jeg elsker den tosomhed, som jeg kan give hende. Det er enormt fordrende for vores relation,"  siger han.

Selvom Riff har en kæreste, så prioriterer han at rejse alene med Eveline. Hør hvorfor det er vigtigt og få Riff's bedste råd til at rejse alene med børn i denne episode af Skilsmisseliv.

Jun 16, 202229:37
Uden min søn - Mie har ikke set sin søn i tre år

Uden min søn - Mie har ikke set sin søn i tre år

Mie Holgersen har en søn på 12 år, som hun ikke har set i tre år. Årsagen er, at Mie og den kvinde som hun har fået sønnen sammen med, har kæmpet om samværet med sønnen via det familieretlige system siden han var helt lille. Det har betydet, at Mie i lange perioder kun har set sin søn ganske lidt eller slet ikke.

"Jeg har i mange år haft følelsen af, at jeg er blevet beskyldt og anklaget for en masse dårlige handlinger og adfærd, og at jeg aldrig rigtig er blevet anerkendt som forælder."

Sådan siger Mie, som fortæller sin historie i denne episode af Skilsmisseliv. Hun kommer også med bud på, hvordan man kan ændre det familieretlige system, så man kan reducere antallet af sager om forældrefremmedgørelse, hvor et eller flere børn ikke ser den ene forælder.

May 30, 202201:12:38
Må børn have medbestemmelse på en deleordning?

Må børn have medbestemmelse på en deleordning?

"Barnets perspektiv skal altid høres. Uanset alder. Men det betyder ikke, at barnets oplevelser eller ønsker skal definere, hvordan samværsordningen skal være." 

Sådan siger Anna Prip, der er familieterapeut og forfatter til bøgerne "Elsk din eks- en kærlig måde at være skilt på", "Mit liv som delebarn" og "Mit liv som deleteenager"

Hun er gæst i dette afsnit af Skilsmisseliv der handler om, hvor meget medbestemmelse delebørn kan og skal have på, hvor meget de bor hos hver forælder. Og hvordan man som forælder håndterer, når ens barn kommer med et ønske om at ændre en samværsordning. 

May 15, 202244:14
Flydende deleordning

Flydende deleordning

Hvor meget medbestemmelse må børn have på en deleordning?

Forestil dig, at din datter på syv år spørger, hvorfor hun lige præcis skal bo en uge hos dig og en uge hos sin anden forælder? Hvorfor det lige er om mandagen, at hun skal skifte hjem? Og hvorfor hun ikke må blive en dag ekstra hos mor eller far, hvis hun har lyst?

Det havde Renée Selmann svært ved at give et fornuftigt svar på, da hendes datter spurgte. For var den ordning egentlig til for forældrene eller barnets bedste?

Spørgsmålet blev startskuddet til en mere flydende deleordning, hvor Renée's nu niårige datter stadigvæk er i en 7-7 ordning, men frit må bestemme, hvis hun har lyst til at være et par dage ekstra hos mor eller far.

Hvordan det fungerer fortæller Renée Selmann om i denne episode af Skilsmisseliv.

May 05, 202224:42
Økonomi efter skilsmisse

Økonomi efter skilsmisse

Hvordan får man økonomien til at hænge sammen efter en skilsmisse? Hvad skal man være særlig opmærksom på, når man kun er en voksen til at betale alle udgifterne? Og hvordan sikrer man en fair økonomisk fordeling med sin tidligere partner?

Alt det, og mere til, handler denne episode af Skilsmisseliv om. Lene Okholm, økonomisk rådgiver og coach og Rolf Ledertoug, advokat i Advodan, giver gode råd om økonomi og jura i forbindelse med en skilsmisse eller et brud.

Apr 03, 202233:26
Kærlighed efter skilsmisse

Kærlighed efter skilsmisse

Hvornår er man parat til at date igen efter en skilsmisse eller et brud? Det handler denne episode af Skilsmisseliv om.

"Er det et parforhold du ønsker eller er det kærlighed? Hvis du ønsker et parforhold, fordi du har behov for anerkendelse, så gå ud og gør det, men du bliver virkelig såret og ked af det. Det kan ikke være anderledes, fordi du har givet en anden person fjernbetjeningen til dine følelser. Hvis han eller hun ikke giver mig anerkendelse, så har jeg det ikke godt, hvis han eller hun gør, så har jeg det godt. Det har ikke noget med kærlighed at gøre."

Sådan siger Jannie Duedahl der er mentor og har virksomheden Mind-lift, hvor hun hjælper mennesker videre efter en skilsmisse. Hun er gæst i denne episode, hvor hun giver råd til mænd og kvinder der gerne vil finde kærligheden igen efter en skilsmisse.

Mar 14, 202231:25
Dine, mine og vores - Om hverdage og skiftedage i sammenbragte familier

Dine, mine og vores - Om hverdage og skiftedage i sammenbragte familier

"Hvad gør man, når man har fire børn med fire forskellige samværsordninger og vidt forskellige behov? Hvordan fordeler man sol og vind lige, hvis man altså skal det?" 

Sådan spørger en lytter af Skilsmisseliv.

Til at besvare det spørgsmål - og give en masse gode råd til livet i sammenbragte familier - har jeg i denne episode besøg af Anne Hartung, der er psykoterapeut og rådgiver børn og voksne i sammenbragte familier.


Mar 02, 202231:17
Skilt med små børn - Lauras historie

Skilt med små børn - Lauras historie

"Jeg havde det sådan, at de skal have alt det samme. De skal have en lige så overskudsagtig madpakke med, selvom der kun er en voksen. Så måtte jeg bare få mindre. Men det kan man ikke. Til sidst så bliver man bare en skygge af sig selv, fordi man hele tiden overpræsterer og det er en høj pris at betale for børnene, at få en forælder der er en skygge af sig selv." Sådan siger Laura Vilsgaard der står bag universet "Jegermor," som støtter kvinder i den livsovergang, det er at blive nogens mor.

Hun fortæller i denne episode om, hvordan det var at blive skilt med to små børn på tre og halvandet år og bo i et kolonihavehus uden rindende vand. Hvordan hun voksede med opgaven og lærte kunsten at give sig selv pauser sammen med børnene.

Feb 19, 202231:03
Skiftedage - Hvordan skaber man de bedst mulige?

Skiftedage - Hvordan skaber man de bedst mulige?

Det er helt normalt, at skiftedage er svære for børn. 

"Man kan sige, at delebørn har to måder at være i verden på. Skiftet mellem de to verdener kan udløse en form for stress. Derfor er det vigtigt, at forældrene tager ansvar for at skabe sammenhæng mellem de to verdener, så børnene ikke skal bære skiftet alene." Sådan siger Jan Kaa Kristensen, der er psykolog og forfatter til bogen "Bliv skilt uden at gå i stykker".

I denne episode af Skilsmisseliv kommer han med sine bedste råd til, hvordan man skaber bedst mulige skiftedage for både børn og voksne.

Feb 06, 202222:31
Hjælp, min teenager vil flytte

Hjælp, min teenager vil flytte

"Det er et kendt fænomen, at mange børn der har levet og haft det godt i en deleordning, når de bliver teenagere, så kan de af forskellige årsager få lyst til at lave om på den deleordning." Sådan siger Søren Marcussen, psykoterapeut og leder af skilsmisseafdelingen i Center for Familieudvikling. 

Han er gæst i denne episode af Skilsmisseliv der handler om teenagere og deleordninger. I podcasten råder han blandt andet skilte forældre til at lytte til deres teenagere, men ikke give dem ansvaret for selv at ændre en deleordning.

Derudover fortæller Lisbeth Rasmussen, hvordan hun og sønnens far reagerede, da deres teenagesøn ønskede at ændre sin deleordning og hvordan det siden er gået. 

Jan 24, 202225:51
Julespecial 3 - Kristinas jul

Julespecial 3 - Kristinas jul

Der skal være plads til nye traditioner i julen og både nye partnere, deres børn og gode venner er velkomne i Kristina Franks hjem juleaften.

Kristina, der er skilt og har to børn, fortæller om en særlig juleaften sidste år, hvor hun havde inviteret sin eksmands kæreste med.

"Sidste år var det slet ikke på tale, at vi ikke skulle holde jul sammen os fire, far, mor og børn, så selvfølgelig var hun inviteret med hjem til mig," siger hun.

I år skal Kristina for første gang holde jul uden sine børn. Hvilke tanker hun har gjort sig om det, kan I høre mere om i Julespecial 3.

Dec 23, 202112:04
Julespecial 2 - Kathrines jul

Julespecial 2 - Kathrines jul

"Jeg skal igen i år lave juleand med min eksmands far. Det lyder måske lidt skørt, men det glæder jeg mig faktisk til, fordi det er rigtig hyggeligt."

Sådan siger Kathrine Haugaard, der er glad for, at hun stadigvæk kan fejre jul med sine tidligere svigerforældre, som hun holder af og har kendt i mange år.

I dette afsnit af Skilsmisseliv, fortæller hun, om julen sammen med sin eksmand og deres to drenge, og gør sig også tanker om, hvordan nye partnere kan blive en del af traditionerne.

Dec 23, 202117:31
Julespecial 1 - Caspers jul

Julespecial 1 - Caspers jul

"Juleaften er det min højeste prioritet, at mine børn har begge deres forældre. Der kommer mit behov for at være sammen med min kæreste i anden række. Det er en aften om året. Det overlever jeg nok."

Sådan siger Casper Svoldgaard, der er skilt og har to drenge. 

Du kan høre mere om Caspers jul i det første ud af tre julespecials, hvor tre skilte gæster fortæller, hvordan de fejrer jul. Både med og uden børn.

Dec 21, 202115:21
De bedste skilte forældre

De bedste skilte forældre

Selvom man bliver skilt eller går fra hinanden, så er der stadigvæk noget, som man er fælles om. Nemlig forældreskabet.

Men hvordan er man de bedste skilte forældre? 

"De skilte forældre, som jeg ser har det bedst sammen, de har en venlig og nysgerrig tilgang til hinanden. De er åbne og prøver at forstå, hvad den anden siger, i stedet for at skyde den anden negative intentioner i skoene," siger familiepsykolog Trine Storch. 

Hun deler ud af sin viden og giver gode råd til skilte forældre i dette afsnit af Skilsmisseliv.


Nov 29, 202125:30
Børns efterreaktioner på skilsmisse

Børns efterreaktioner på skilsmisse

"Nogle børn har tendens til at gemme deres følelser væk. Det er ligesom en badebold, man kan godt trykke den ned under vandet, men på et tidspunkt siger den 'PAF' op igen. Og så kommer den ikke stille op, men i fuld kraft og det kan feje benene væk under børnene." Sådan siger familieterapeut Dorthe Kastberg.

I dette afsnit af Skilsmisseliv fortæller hun, om børns efterreaktioner på en skilsmisse eller et brud og ikke mindst, hvordan vi som forældre bedst kan hjælpe vores børn, hvis de får efterreaktioner.


Oct 17, 202127:12
Konfliktløsning

Konfliktløsning

Ondt i maven, konflikter og svært ved at samarbejde. Hvad gør man, når kommunikationen til ens tidligere partner er gået helt itu? Det handler dette afsnit af Skilsmisseliv om. 

"Man ved, at børn godt kan klare en skilsmisse. Det de har svært ved er, når forældrene er i konflikt. Det fik mig til at tænke, at det nytter ikke noget," Sådan siger Karina, der sammen med sin eksmand og far til hendes to børn, har deltaget i et konfliktløsningsforløb. 

Du kan også møde Martin Olsson der er skilsmisserådgiver og hjælper skilte par med at løse konflikter og få en bedre kommunikation.

Oct 05, 202133:40
Weekendmor

Weekendmor

"Det kan jeg da ikke gøre overfor mine børn. Jo, det kan man godt, hvis det er det rigtige for børnene."

Sådan siger Karina Vestergaard, der har valgt at være weekendmor, fordi det er det bedste for hendes børn. 

I dette afsnit af Skilsmisseliv fortæller hun om baggrunden for det valg og hvordan hun bliver mødt af andre, når hun fortæller, at hun er weekendmor.

Sep 15, 202125:45
Den forkerte deleordning - Hvad gør du, når dit barn ikke trives?

Den forkerte deleordning - Hvad gør du, når dit barn ikke trives?

Henrik Lomholt er skilt og har sin søn en måned ad gangen. Sønnen trives ikke i en 7/7 ordning, da han har ADHD og ikke kan klare så mange skift. Henrik fortæller i denne episode af Skilsmisseliv, hvordan han sammen med sin søns mor fandt frem til den rigtige deleordning for deres søn.  

Derudover kan du møde familieterapeut Nana Maja Friis Christiansen, der vejleder familier med børn der har særlige behov. Hun giver sine bud på, hvordan man kan se, hvis et barn mistrives i en deleordning og hvordan man kan finde frem til en ordning, som barnet trives i.

Aug 22, 202122:07
Uden vores børnebørn

Uden vores børnebørn

Det er to et halvt år siden Conny Rytter har set sine to børnebørn. Hun mistede kontakten til dem, da hendes søn og børnenes mor blev skilt.

Og det er desværre langt fra ualmindeligt at bedsteforældre mister kontakten til deres børnebørn i forbindelse med en skilsmisse. Det fortæller Tanja Graabæk, der har en baggrund som jurist i Familieretshuset og Ankestyrelsen og  i dag er advokat hos Advokatfirmaet Strauss og Garlik, hvor hun har speciale i de familieretlige sager.

I dette afsnit giver hun gode råd til bedsteforældre der ikke ser deres børnebørn på grund af en skilsmisse. Derudover kan du høre Conny Rytter fortælle om, hvordan det er at være uden sine børnebørn. 

Jun 02, 202119:41
Far i en sammenbragt familie med otte børn

Far i en sammenbragt familie med otte børn

"Plan A lykkes aldrig. Der er altid nogen som skal tisse eller ikke vil med alligevel. Man bliver skarp til at lade sin planlægning flyde og tage tingene, som de kommer." Sådan siger Allan Wiinberg, der er far i en sammenbragt familie med otte børn.

I dette afsnit af Skilsmisseliv fortæller han om dagligdagen i en stor familie, hvordan de klarer madpakkerne, kommer på ferie, får kærestetid og hvad hans survival drug er. Men også hvad der er vigtigt at tænke på, når man vil skabe en sammenbragt familie.

Apr 10, 202119:21
Delt bopæl - Når begge forældre er bopælsforældre til det samme barn.

Delt bopæl - Når begge forældre er bopælsforældre til det samme barn.

"Vi er nødt til at blive enige om alle de væsentlige beslutninger omkring vores datter. Det tvinger os til at være i dialog om hende, hvilket jeg synes er positivt, fordi det sætter hende i fokus. Altid."

Sådan siger Julie Elgaard Nielsen, der er skilt og sammen med sit datters far har valgt, at de begge er bopælsforældre til datteren på knap tre år.

Nye regler i forældreansvarsloven betyder, at det fra den 1. april 2019 blev muligt at give et delebarn ”delt bopæl”. Det betyder, at begge forældre har mulighed for at blive bopælsforældre for det samme barn.

Men hvordan fungerer det? Og hvad er forskellen på at begge forældre er bopælsforældre frem for at kun den ene forælder er bopælsforælder? Det får du svaret på i dette afsnit, hvor jurist Caroline Adolphsen forklarer, hvad ordningen "delt bopæl" indebærer og Julie Elgaard Nielsen fortæller, hvorfor hun har valgt den ordning med sin datters far.

Mar 20, 202116:44
Delebørn og savn

Delebørn og savn

Savn er et grundvilkår for børn, hvis forældre er skilt. Men hvordan hjælper man bedst sit barn med at håndtere sorgen og savnet? 

"Sæt dig ned, lyt og giv plads til deres savn," lyder et af rådene fra Dorthe Kastberg, der er familieterapeut og gæst i dette afsnit af Skilsmisseliv, hvor hun kommer med flere svar på, hvordan man bedst hjælper børn der savner. 

Feb 21, 202120:06
Den naturlige familie eksisterer ikke

Den naturlige familie eksisterer ikke

Hvornår er man en rigtig familie? Og hvorfor hersker der stadigvæk den konservative opfattelse af, at en rigtig familie består af far, mor og børn? 

I dette afsnit kommer vi både til Polynesien og Nepal, når antropolog Ole Høiris fortæller om sin forskning i familiens oprindelse og forklarer, hvorfor han mener, at den naturlige familie ikke eksisterer. 

Tilbage i det kolde kælderstudie fortæller Kathrine Haugaard, der er skilt og bor med sine to drenge, hvordan hun ofte støder på en gammeldags opfattelse af, hvad en familie er; "Den klassiske familie, far, mor og børn, den har jeg ikke. Men derfor synes jeg bestemt stadigvæk, at jeg har en familie. Det er bare en anden familieform."

Feb 09, 202131:57
Skilsmisse og corona - Hvor skal børnene være?

Skilsmisse og corona - Hvor skal børnene være?

Skoler og fritidsordninger er lukkede. Fødselsdage og fester bliver aflyst og det er svært at se sine venner. Hverdagen er vendt på hovedet på grund af coronavirus. Men hvad med deleordningen? Gælder den stadigvæk eller er der nye regler? Er det ok at flytte børnene mellem to hjem? Og hvad gør man, hvis mor og far får Covid-19?

Alt det forsøger vi at svare på i dette afsnit af Skilsmisseliv.

Jan 26, 202130:01
Hvordan er det at være skilsmissebarn?

Hvordan er det at være skilsmissebarn?

To hjem, to fødselsdage og to juleaftener. Gitte Søby Madsen på 32 år fortæller om, hvordan det var at vokse op som skilsmissebarn og giver sine råd til forældre som bliver skilt.

Jan 20, 202121:39
Samværschikane - Anders har ikke set sin datter i otte år.

Samværschikane - Anders har ikke set sin datter i otte år.

Samværschikane, det vil sige tilfælde, hvor den ene forælder bevidst holder den anden forælder væk fra deres fælles barn, er desværre ikke ualmindeligt i Danmark. 

En af dem som har oplevet samværschikane er Anders Wendt Jensen der ikke har set sin datter i otte år. I dette afsnit fortæller han om kampen for at få samvær med sin datter og giver råd til andre der er udsat for samværschikane.

Jan 08, 202133:55
Delejul

Delejul

De første juleaftener uden børn er helt forfærdelige. Sådan siger de deleforældre, som familieterapeut Mette Vestergaard-Knudsen har talt med om julen. Dette afsnit handler om, hvorfor det er så svært at være deleforældre i julen der er forbundet med familie, traditioner og fællesskab. Hvordan får man skabt nye traditioner og får det bedste ud af julen både med og uden børn.

Dec 16, 202035:47
Den korrekte skilsmisse

Den korrekte skilsmisse

Skal man drikke kaffe sammen en gang om ugen, selvom man ikke har lyst? Kan man blive for tætte? Og skal man da ikke bare være glad, når man er den der har truffet beslutningen om skilsmisse?  I dette afsnit taler vi om alle de forventninger samfundet har til, hvordan man er skilt på den korrekte måde.

Dec 03, 202028:39
Den onde stedmor?

Den onde stedmor?

Drop drømmen om kernefamilien, hvis du vælger at flytte sammen med en mand eller kvinde som har børn i forvejen. Sådan siger Ditte Wie, der for fem år siden valgte at flytte sammen med Martin og hans datter fra et tidligere forhold. I dette afsnit af Skilsmisseliv fortæller hun, om både glæder og udfordringer ved at være ekstra mor. 

Nov 18, 202021:15
Når den nye kæreste flytter ind

Når den nye kæreste flytter ind

I dette afsnit taler vi om de udfordringer og svære følelser der kan opstå, når mor eller fars nye kæreste flytter ind og bliver en del af familien.

Vi har besøg af Thomas Hyldgaard der har erfaring med netop det.

Oct 19, 202025:07
Hvordan siger man farvel til svigerfamilien

Hvordan siger man farvel til svigerfamilien

Da Tina Hjardgaard blev skilt for fem år siden, så var der nogen som hun ikke fik sagt farvel til. Sin tidligere svigerfamilie.

I dette afsnit af Skilsmisseliv taler vi om, hvordan man slår op med sin svigerfamilie og hvilken rolle de kan have i fremtiden.

Oct 19, 202020:51