Nenad Psykologi

Hej

Denne episode er en sammenfatning af pointerne fra fire forskellige kapitler i tre lærebøger i forbindelse med socialrådgiveruddannelsen:

Hoff, H.A. & Kreis, M.K.F. (2016). Hvordan ser psykopati ud? I M.K.F, Kries; H.A., Hoff; H. Belfrage; S.D. Hart: Psykopati. Kap. 2, s. 29-53. Hans Reitzels Forlag.   

Hauge, R. (2001). Kriminalitetens årsaker. Kap.3 & 6, s. 32-48; s.70-78. Universitetsforlaget. 

Bo, I. G. (2013). Vold. I M.H., Jacobsen; E., Laursen; J.B., Olsen: Socialpsykologi. Kap. 16, s. 405-426. Hans Reitzels Forlag.

Det er fedt at opleve noget nyt. Når man er på ferie. Eller sidder trygt og hjemmevant i sin sofa eller på kontorstolen. Når alt er, som det plejer at være, så er det godt. Men når forandringens vinde blæser ind igennem fugerne til ens arbejdsplads, så kan det begynde at blive lidt ubekvemt og urovækkende. Kommer forandringer væltende ind over en, og ens arbejdsplads pludseligt ændre sig som følge af ned- eller sammenlægninger, opsigelser og ansættelser, flytning og omstrukturering og ... og ... Så kan det blive for meget, og man gør modstand.

Med udgangspunkt i Dag Ingvar Jacobsen og Jan Thorsviks bog "Hvordan organisationer fungerer" fra 2014, taler jeg i denne episode om behovet for tryghed i det kendte, om uundgåelige forandringer, de psykologiske konsekvenser disse forandringer kan have og en smule om, hvordan disse konsevenser kan afbødes.

God fornøjelse

Jeg hører i øvrigt gerne fra dig, hvis du har kommentarer til podcastserien eller til episoden. Skriv til mig på neel@via.dk

Det er pokkers rart at blive taget med på råd, når noget er vigtigt for én selv. Og så er det også pokkers besværligt at tage hensyn til alle mulige menneskers holdninger, håb og krav. Men offentligt ansatte har pligt til at gøre det i følge Restssikkerhedsloven. Det kan være at du tænker, "hvad har det med psykologi at gøre?!", og det bestemmer du faktisk selv. Måske følger du bare retninslinjerne og giver borgeren oplysninger om, hvad hendes klagerettigheder er, eller også bestræber du dig på, at etablere tillid og tryghed i samtalen, der giver borgeren tid og rum til at beskrive, hvordan hun har det, og hvor hun virkelig ønsker at komme hen. Og så har det pludseligt alt at gøre med psykologi. Jeg tager udgangspunkt og inspiration i bogen "Borgerinddragelse i socialt arbejde" (2021) af Merete Monrad og Sophie Danneris.

God fornøjelse:-)

Hvorfor gider du blive ved? Hvorfor fortsætter du, selvom du kunne lade være og bare skride? Fordi det du gør giver god mening, løn, tryghed, tilhørsforhold eller måske er det helt vildt sjovt. Måske er du helt enormt samvittighedsfuld og kan ikke være bekendt at smutte. Motiverne til at knytte sig til en organisation, har nogen valgt at kalde commitment, der dækker over langt flere ord på dansk (jeg savner en perfekt oversættelse af det). I denne podcast gennemgår jeg to commitment-modeller, der henholdsvis er meget bred og meget snæver. God fornøjelse.

Meyer, J. P., & Allen, N. J. (1997). Commitment in the workplace: Theory, research, and application. Sage publications.

Novacek, J., & Lazarus, R. S. (1990). The structure of personal commitments. Journal of personality, 58(4), 693-715.

Tør du? Hvorfor gør du? Hvorfor ikke? Motivationspsykologi kommer med bud på, hvorfor vi kan blive motiveret til at prøve, og hvad der gør, at ikke ikke vover. Særligt har Albert Bandura beskrevet motivation og dens psykologiske komponenter i sin self efficacy-teori. Denne teori udfolder jeg i denne podcast. God fornøjelse:-)

Til vores glæde, har Stine Eeg Voldsgaard taget sig tid til at fortælle om sit arbejde som fungerende socialrådgiver i Østjyllands Politis UKN-Enhed i deres forbyggelsessektion. Hun beskriver sin faglige baggrund i arbejdet med socialt udsatte og kriminalitetstruede børn og unge i Aarhus Kommune, der dannede grundlag for, at hun i dag beskæftiger sig med sager til Ungdomkriminalitetsnævnet, der trådte i kraft i 2019 som følge af Lov til bekæmpelse af ungdomskriminalitet. God fornøjelse.

Rettelse: der bliver i denne episode sagt, at det i sidste ende er nævnsdommeren, der afgør, hvilken sanktion barnet/den unge får. Det er ikke korrekt. Det er en flertalsafgørelse mellem nævnsmedlemmerne, der afgør den endelige beslutning. Vi beklager.

Denne episode introducerer til Daniel Sterns teori om barnets tidligste psykiske udvikling og følger de to første kapitler i bogen Daniel Stern: ”Spædbarnets Interpersonelle Verden” fra Hans Reitzels Forlag, 2001.

Det er vores store glæde at kunne præsentere et telefoninterview med kriminolog Kasper Fisker. Han har forfattet grundbogen i kriminalitetsforebyggelse, "Det Kriminalpræventive Styresystem", der danner skole for, hvordan vi kan forstå kriminalitetsproblemet i bred forstand i en dansk kontekst, hvad vi kan gøre i en forebyggelsesindsats, og hvordan myndigheder kan organisere sig for at håndtere kriminalitet. Kasper Fisker er en pioner i dansk kriminolog, og han arbejder indenfor alle tænkelige områder i samfundet for at skabe viden om kriminalitetproblemets karakter, og hvad vi gør ved det. Rigtig, rigtig god fornøjelse.

Kriminalitet er et barn med mange fædre. Hvis alle gjorde som alle andre, så ville ingen træde ved siden af. De ville da handle normalt. Men nogen handler ikke normalt men bryder normer, grænser, regler og love. Hvad får dog disse individer til at gøre det? I denne episode taler kriminolog Umair Ahmed og psykolog Nenad Elkjær sammen om nogle af de psykologiske årsager, der typisk anvendes til at forklare kriminel adfærd; fra tidlige forklaringsmodeller, hvor arven spiller en afgørende rolle, over psykoanalytiske til neuropsykologiske forklaringer til socialpsykologiske, der deler en slags slægtsskab med de øvrige. Hvad der får et menneske til at opføre sig afvigende, endog som lovbryder, har komplekse årsager, men denne episode vil hjælpe dig til at forstå nogle af dem. God fornøjelse.

Langt de fleste af os formår at leve et liv i overholdelse af samfundets love og normer. Men nogen gør ikke. Kriminologi er navnet for den videnskab, der forsøger at afdække, hvem der er tilbøjelige til at være lovbrydere, hvad der forårsager lovbruddet, og kriminologien forsøger løbende at udvikle forslag til, hvad vi, samfundet, kan gøre for at forebygge eller forhindre kriminalitet. Kriminologen Edwin Sutherland siger: "Criminology includes the scientific study of making laws, breaking laws, and reacting toward the breaking of laws."

I denne introducerende episode bliver vi hjulpet til at forstå, hvad denne videnskab er af kriminolog Umair Ahmed og være den første i en række, der vil gå mere ind i psykologiske, biologiske og sociologiske teorier som grundlag for intervention og forebyggelsesindsatsen.

God fornøjelse:-)

Goddag

Militærpsykologi er en mærkværdig videnskab, da den vedkommer en indspist gruppe mennesker, der er optaget af noget, hvor man kan risikere sit liv. Hvorfor gør de dog det? Og hvilke konsekvenser kan det have, hvis soldaten er tæt på at miste det? Hvorfor blev 54 ud af 99 medaljer tildelt efterladte til amerikanske soldater, der havde reddet våbenbrødre ved at kaste sig skærmende selvopofrende på granater i løbet af Vietnamkrigen?

Jeg præsenterer dig for nogle bud i denne introducerende episode. Skulle du være interesseret i at dykke lidt dybere i feltet, så kan jeg bl.a. anbefale "Military Psychology - Concepts, Trends and Interventions" fra 2016 af Maheshwari og Kumar eller "Head Strong - How Psychology is Revolutionizing War" fra 2014 af Matthews.

God fornøjelse.

Det er paradoksalt, at mennesker har regnet ud, hvordan vi kan vaccinere os imod livmoderhalskræft, tale med venner, der bor langt væk fra os, køre rundt på Mars og trække vejret under vand, OG alligevel havner vi alle i skænderier med hinanden, slagsmål, krige og skilsmisser. Vi burde altså været blevet klogere end de konflikter, der har kendetegnet menneskehedens historie siden tidernes morgen. Skulle man tro. Men nej. For konflikter ledsager mennesker, som den skygge vi kaster. Og konflikter kan have alvorlige konsekvenser.

Denne episode beskriver konflikters psykologiske indretning, og jeg beskriver en standardmodel, som vi henholdsvis kan forstå konfliktens komponenter og derpå forsøge at håndtere den.

Alle konflikter kan ultimativt løses. Enten ved total udslettelse af sin modstander. Eller ved fuldkommen underkastelse. Dog vil konflikthåndtering være i området imellem disse to ultimative yderpunkter. I dette område skal vi forhandle og påvirke vores indbyrdes relation, sagens kerne og konfliktfølelser.

God fornøjelse:-)

Brændt barn skyr ilden, lyder et gammelt, dansk ordsprog, og siger dermed, at smertefulde erfaringer kan påvirke ens adfærd. Det kan i hvert fald forekomme indlysende, at vi lærer af vores fejl, så de ikke gentages. Slipper vi nådigt fra noget farligt, husker vi at undgå det i fremtiden. Det er evolutionært smart, hvor dem der ubekymret fortsætter med at lege med ilden ender med at komme voldsomt til skade. 

Dog kan graden og omfanget af vores skyhed, påvirkede adfærd og undgåelse være invaliderende, og da taler vi om en egentlig psykiatrisk lidelse. Og hvis årsagen til denne lidelse er konkret og afgrænset, såsom et overfald, en krigsoplevesle, en ulykke, et dødsfald, et jordskælv, ja, så peger det i retning af, at denne psykiatriske lidelse kan begribes som reaktionen efter et psykisk traume. Disse kalder vi for Post Traumatisk Stressforstyrrelse eller PTSD (post traumatic stress disorder).

Jeg løber i denne podcast igennem udviklingen af den kliniske diagnose, de forskellige diagnostiske kriterier (henholdsvis DSM-III-IV og den seneste DSM 5 samt de danske kriterier jf ICD-10 fra WHO). Dernæst noget om traumereaktionens fysiologi, og afslutningsvis siger jeg noget om forekomst og behandlingsmuligheder. Men først fortæller jeg, hvordan det at have det ad helvede til, siden udviklede sig til en klinisk diagnose.

Skulle du have lyst til at vide mere om emnet, så kontakt mig gerne. 

Jeg kan varmt anbefale dig at læse den eminente (fantastisk velskrevne) fagbog "The Evil Hours" af David J. Morris fra 2015. Hvis alle fagbøger var skrevet som denne, ville vi alle hurtigt blive meget klogere!

Mennesker taler sammen for at blive klogere; klogere på én selv, klogere på den anden og klogere på verden, som vi lever i.

I denne episode, vil jeg præsentere dig for den forskningsmetode, der anvender spørgsmål som et instrument til at opnå viden: Det kvalitative interview.

For at få et godt indblik i den hermeneutiske videnskabstradition, de afledte kvalitative forskningsmetoder samt grundige vejledninger i at udføre disse, så vil jeg anbefale dig at læse Sven Brinkmanns og Lene Tanggards bog "Kvalitative metoder" fra Hans Reitzel. Denne podcastepisode tager sit afsæt fra kapitlet "Interviewet: samtalen som forskningsmetode", hvor du ligeledes kan finde godeog velunderbyggede anbefalinger til at gennemføre givtige forskningsinterviews.

God fornøjelse

Halløj. Med udgangspunkt i pensumlitteraturen af henholdsvis Ida Skytte Jakobsens og Liv Mette Guldbrandsens kapitler (find dem i ITSL), gennemgår jeg i denne episode Uri Bronfenbrenners økologiske udviklingsmodel, hvilket er en socialpsykologisk skabelon til at beskrive komplekset for sociale problemer og dets løsningsmuligheder.

"Neuropsykologi"? Lyder det kedeligt? 

Det er det ikke! 

Dette emne er faktisk så enestående vildt, at det kan få din hjerne til at eksplodere. Så enestående er hjernen, at får den noget at vide om sig selv om den, kan den springe i luften. Ok, ikke rigtigt, men alligevel... 100 milliarder lynende aktive celler, der konstant taler sammen via 200 trilliarder kontakter på kryds og på tværs! 

Ikke nok med det, så render vi faktisk alle rundt med én inde i kraniets kalkskal. Men hvad er den skabt af? Hvad gør den for os? Hvad skader den? Hvordan ved vi noget om, hvad hjerne gør? Og hvad kan vi gøre, hvis man har en skrue løs? 

Hør mere i denne podcast.

Du skal læse kapitlet "Hjerneprocesser" af René Martens Pedersen i antologien "Psykologi og socialt arbejde" (2017) fra Akademisk Forlag.

God fornøjelse.

Nenad

"Han er psykopat!". Sandsynligvis ikke. Og forhåbentlig ikke! 

I denne shorty, vil jeg forklare, hvorfor han formodentlig ikke er det og præsentere dig for, hvad videnskaben mener med kategorien psykopati.

God fornøjelse.

Nenad

“Aus der Kriegsschule des Lebens - was mich nicht umbringt, macht mich stärker” skrev Nietzsche i 1888. Måske var han inspireret af lægernes brug af vaccination; Påført sygdom, der gør legemet stærkere, så ikke pesten gør det af med én. Hvad der ikke slår én ihjel, vil gøre én stærkere. Hmm, Nietzsche kunne måske have haft gavn af en syfilisvaccination...

Men hvad med sindet? Kan vi mon vaccinere mod følgerne af forfærdelige oplevelser? Nogle mennesker formår i hvert fald at overkomme aldeles forfærdelige tragedier, overgreb, krænkelser og ulykker, der ville have invalideret de fleste af os med meningsløshed, depression eller post traumatisk stressforstyrrelse. Hvem er disse enestående mennesker? Hvad kan de, hvordan gør de? Og kan vi lære noget fra dem? 

To amerikanske forskere, Tedeschi og Calhoun, konceptualiserede fænomenet "Post Traumatic Growth" i 1990'erne, og PTG har siden været genstand for mange undersøgelser af menneskelige tragedier, der giver mening. 

Jeg gennemgår fænomenet i denne shorty. 

God fornøjelse.

Dette er en shorty, hvor jeg kort præsenterer dig for tilstanden 'bedragersyndromet'. Dets kendetegn er en irrationel men påtrængende frygt for at blive afsløret som dum, dårlig, utilstrækkelig eller uegnet til det, som man er engageret i (fx et studie eller i et job). Syndromet er ikke en anerkendt lidelse og indgår ikke i listen over psykiatriske diagnoser. Dog er Imposter Syndrome et plagsomt og belastende fænomen, der ikke er ulig eksamensangst og scenefrygt. Tilstanden blev konceptualiseret af forskerne Pauline R. Clance og Suzanne A. Imes i 1978 men er fortsat genstand for studier, ofte med fokus på fænomenet hos high-achivers (stræbsomme) i akademisk kontekst. Se fx www.paulineroseclance.com

Jeg modtage gerne forslag til shorty-emner.

God fornøjelse.

Nenad

Debriefing

En voldsom hændelse kan opleves på mange forskellige måder. For nogen kan hændelsen opleves meget forskelligt fra en anden, der har stået ved siden af. Fartøjschefens oplevelse er en anden end maskinchefens, selvom de begge har været på det samme skib under en ulykke. Køreren og vognkommandøren kan have siddet i det samme køretøj, da IED’en sprang. Alligevel husker de forskellige detaljer. 

Efterlades mennesker, der har været involveret i særlige hændelser, efterfølgende alene med deres egne, unikke indtryk af oplevelsen, kan de udvikle gnavende, nagende og rundkredskørende tanker som ofte generere en skyldfølelse. En oplevet skyld fra at have gjort/ikke gjort noget, ved at have været uopmærksom, eller skulle have gjort for at afværge ulykken. Alene kan disse tanker og følelser gå i ring.

Dette handler om, hvad vi kan gøre, for at sammenstykke ens private og plagsomme egenfortællinger til det store billede, hvor vi lærer af hinandens erfaringer og oplevelser.

Jeg vil i denne podcast gennemgå baggrunden for, hvorfor den fælles fortælling (om vi kalder den defusing, debriefing eller psykologisk after action review kommer ud på et) er nyttigt i forhold til trivsel og kampevne. Og jeg vil nøje gennemgå, hvordan du kan lede denne debriefing til gavn for enheden.

Vi bliver dele af grupper hele livet igennem. Både frivilligt og ufrivilligt. Dette har en psykologisk årsag. Grupper tjener formål, og gruppedannelsesadfærden, gruppeidentifikationen og gruppebevarelsen har altid fulgt mennesket i hele dets historie. Podcasten gennemgår grundlaget for gruppeetablering, -struktur i form af normer og roller, samt de mulige gruppepsykologiske skyggesider, som grupper kan kaste. Jeg tager udgangspunkt fra kapitlet "Grupper" af Graakjær i antologien "Socialpsykologi" (2013) fra Hans Reitzels Forlag.

Introduktion til kognitionspsykologi og -videnskab med udgangspunkt i grundbogen "Kognitionspsykologi" af Maria Nordfang og Simon Nørby (2017) fra forlaget Samfundslitteratur. Jeg gennemgår den psykologihistoriske udvikling til en den moderne kognitionsvidenskab, hvori forståelsen af nutidens psykologiske syn og fortolkning af menneskets mentale liv konsolideres. 

Teorierne om spædbørns psyke, og hvad de har brug for, går fra forestillingen om, at de blot er små voksne, der alene har brug for mad og klar besked, indtil de er blevet høje nok og kan tjene til føden selv, over Freuds idéer om børns psykoseksuelle udviklingsfaser til Bowlby og Stern. Hver fase har gjort os klogere på, hvad børn har brug for, så de selv kan blive gode forældre, der kan give, hvad børn har brug for. Podcasten følger kapitlerne om Tilknytning (af Godette Walmod) og Selvets Udvikling (af Britta Danø) i antologien "Psykologi og socialt arbejde" (2017) fra Akademisk Forlag.

Undervisningspodcast med udgangspunkt i Høgh-Olesens og Dalsgaards (red.) bog "20 Psykologiske Eksperimenter" fra 2019, forlaget Plurafutura Publishing.

Denne podcast præsenterer emnet vedrørende troen på egne evner, fagprofessionelles muligheder for at påvirke den, og betydningen af denne mestringstro i et samfundsperspektiv. Jeg tager udgangspunkt fra tre artikler: "The self-efficacy in patient-centeredness questionnaire" fra 2015 af Zachariae et al., "Readiness for Return to Work Following Injury or Illness" fra 2002 af Franche og Krause. Og endelig Albert Banduras kapitel i Kognition og Pædagogik fra 2012 "Self-Efficacy", der danner det teoretiske grundlag for de to indledende artikler. Nærværende podcast afsluttes med en gennemgang af self-efficacy-teorien.

Undervisningspodcast med udgangspunkt i Preben Bertelsens bog "Personlighedspsykologi" fra 2015, forlaget Frydenlund

Introduktionen i socialpsykologi citerer fra og tager udgangspunkt i Kuschels og Jørgensens bog "Socialpsykologi - en introduktion" fra 2016 (Frydenlund)

Podcastforelæsning om forråelse på baggrund af Dorthe Birkmoses bog fra 2013, "Når gode mennesker handler ondt - tabuet om forråelse"