Ord til dagen og vejen

Det, der fylder i vivres liv for tiden er nok genåbningen af Danmark. Noget vi har ventet på og imødeset med længsel. Men nogle er sikkert også bekymrede og havde gerne set, at vi ventede lidt endnu. Sådan er der så mange modsatrettede følelser. Modsatrettede følelser handler den her prædiken også om, den handler om fødsel og død, og om hvordan det kan være nyttigt at glemme. Velkommen til.

Det skal handle om får. De sorte af dem, såvel som de hvide. Og det skal handle om os mennesker, os alle sammen. Når vi gør det rigtige og når vi stikker hovedet i busken og ikke tør. Velkommen til

Tvivl opstår i alle menneskers liv. Det håber jeg i hvert fald. Den kan være svær at rumme, fordi den rokker ved os, og hvad vi mener og tror på. Men er den nu også så slem endda. Det bruger jeg den her prædiken på 1. søndag efter påske på at reflektere lidt over. Velkommen til.

Så er vi gået ind i påskeugen. Det starter i dag. Påsken er et drama, som vi gentager hvert år. Et drama, som vi kan spejle os i og som viser os fra alle vores sider. Idag er det Palmesøndag, som vi os mennesket, når det er håbefuldt, tilbedende og idoliserende. Velkommen til.

Vi er nået til slutningen af fasten og vi slutter af med en glædelig begivenhed. En positiv graviditetstest. Eller en slags himmelsk pendant dertil. Det kan du høre lidt om her.

Det skal handle om kamp. Kamp for det man gerne vil opnå, det man har kær og det, der bare må bekæmpes. Den her prædiken er et blik på det sidste år, der er gået. Et år, der ikke blev som vi regnede med, men også et år, der viste os nye sider. Af os selv. Af hinanden. Den er en refleksion over min egen prædiken for et år siden. Som handlede om de samme emner. Jeg håber du vil lytte med.

Det skal handle om forældreskabet. På mange måder glædeligt, på mange måder bekymringsfyldt. Men det skal mest af alt handle om håb og om ikke at give op. Det har vi alle sammen brug for at blive mindet om, måske ikke hver dag, men ind imellem. For uanset, hvor sort alt ser ud, så bliver det på een eller anden måde, godt igen.

Vi skal tale lidt om fristelser. Lidt om laster. For de er jo rundt om os hele tiden. Konstant bliver vi mindet om dem. Selv Jesus gik ikke fri. Og den her uges prædiken handler om netop det, og om, hvordan vi selv tackler fristelserne, der dukker op på vores vakkelvorne vej gennem livet. Værs’go at lytte.

Det er fastelavn. Indledningen til fasten. Traditionelt tager vi masker på, men i dag lader vi maskerne falde og viser, hvem vi er, og hvad vi har brug for.

Lige løn for lige arbejde. Det er til at forstå. Rimeligt endda, vil de fleste mene. Men opererer Gud også sådan? Giver han også det samme og forventer det samme af alle? Lyt med her...

Prædiken til 2. søndag efter Helligtrekonger, hvor vi hører om en helt særlig optræden til et bryllup.

Det er blevet den 24. december. Det er blevet jul. Og på trods af alt skal det fejres. Fejres selv om der er meget vi må undvære. For mange også det at gå i kirke. Derfor kan du her lytte til min juleprædiken. Må julefreden snige sig ind hos dig. Glædelig jul

Hvem er jeg? Ikke så let at svare på. Jesus siger, at han er vejen, sandheden og livet. Det lyder voldsomt og rabiat, så hvordan skal vi forstå det uden, at vi forstår Jesus som en fundamentalist? Og hvordan kan vi forstå os selv i forhold til det.

Prædiken til 2. Søndag efter påske.

Mennesket lever ikke af brød alene. Vi ville i så fald nok få for mange kulhydrater. Derfor er det vigtig med en varieret kost og motion i fornuftige mængder. Men vi har brug for mere end det. Vi har brug for åndelige vitaminer og byggesten, der giver noget at reflektere over. Podcasten her er en slags lyttevenlig kostpyramide. Der er lette kulhydrater, tungt fedt og opbyggende proteiner. Kort sagt noget i enhver genre. For når alle ikke kan eller vil komme til prædikanten, må prædikanten række ud og komme ud i verden. Det her er et forsøg på det. God lytter...