Skip to main content
Til mit yngre jeg

Til mit yngre jeg

By Forlaget Semper

Malene inviterer i hvert afsnit en gæst ind i studiet, som deler sine tanker og følelser om en yngre udgave af sig selv. Fælles for gæsterne er, at de er kvinder, har troen tæt på livet og har skrevet et brev på Instagramprofilen ”til mit yngre jeg”. Samtalen tager udgangspunkt i brevet, som indeholder en beskrivelse af en livssituation samt et råd eller en opmuntring til skribentens yngre jeg. “Til mit yngre jeg” danner ramme for et fællesskab af uperfekte mennesker, der kan stå frem med noget, de har kæmpet med. Sammen kan vi hjælpe hinanden videre i kærlighed til Gud, hinanden og os selv.
Available on
Apple Podcasts Logo
Google Podcasts Logo
Overcast Logo
Pocket Casts Logo
RadioPublic Logo
Spotify Logo
Currently playing episode

Engageret og travl, men det vigtigste haster sjældent | Anika Thorø Weber

Til mit yngre jegDec 15, 2020

00:00
50:28
Engageret og travl, men det vigtigste haster sjældent | Anika Thorø Weber

Engageret og travl, men det vigtigste haster sjældent | Anika Thorø Weber

I dette afsnit taler Malene med Anika om et forventningspres til at fylde hverdagen ud med studie, venner og frivillige opgaver uden pause, og hvordan hun lærte og stadig lærer at leve livet langsomt og nærværende istedet. Anika kommer med mange skønne konkrete ideer, der har hjulpet hende til at ændre fokus fra stress og opgaver til et langsommere liv, hvor værdien ligger i livet selv og at være barn af Gud. Så hold en pause, drik en kop te og nyd afsnittet.
Dec 15, 202050:28
Frygter at miste, men jeg er aldrig alene | Sussi Kløve

Frygter at miste, men jeg er aldrig alene | Sussi Kløve

I dette afsnit taler Malene med Sussi om frygten for at miste, der bunder i at miste hendes far alt for tidligt. Sussi fortæller ærligt om en Gud, der aldrig forlader hende, selvom andre kan gøre det. Hun deler et billede af Jesus, der græder med hende midt i smerten, og fortæller om venner, der bygger hende op. Jeg beklager problemer med lyden, heldigvis står Sussis historie og tanker stærkt.
Nov 27, 202042:17
Håb om færre misforståelser og mere nysgerrighed | Nanna Forum Dideriksen

Håb om færre misforståelser og mere nysgerrighed | Nanna Forum Dideriksen

I dette afsnit taler Malene med Nanna om at føle sig misforstået, fordi Nanna ikke er bange for at stille sig frem, fylde i billedet og være selvsikker - hvordan møder man kritikken for sin fremtoning med åbenhed uden at miste sig selv? Nanna reflekterer over hovmod, kristen ydmyghed og hvordan man finder frem til sine egne intentioner bag ens handlinger og vigtigheden i at være nysgerrig på andres. Vi kommer vidt omkring, så lyt med. 

Nov 12, 202051:30
Træt af kroppen og max kærlighed fra Gud - Carina Bilberg

Træt af kroppen og max kærlighed fra Gud - Carina Bilberg

Malene taler i dette afsnit med Carina om en grundtone, hun har haft i sit liv, hvor hun gerne vil ændre sin krop. Carina fortæller, hvordan noget forandrede sig, da hun blev mor, fordi hun her erfarede en forældres kærlige blik, hvorved hun bedre forstod Guds blik på hende, der er kærligt i fuldstændig ubetinget grad. 

Nov 02, 202048:48
Uudtalte forventninger og pause fra ansvar | Anette Schjøtler Høj

Uudtalte forventninger og pause fra ansvar | Anette Schjøtler Høj

Malene taler med Anette om at arbejde i sine sabbatår med en følelse af ikke at kunne leve op til uudtalte forventninger på arbejdspladsen og kommer dertil med en opfordring til at spørge om hjælp. Anette fortæller om sin efterfølgende tiltrængte pause uden ansvar, hvor hun med tid til Gud blev fyldt op igen. 

Oct 16, 202054:53
Gennemskuet og elsket | Sara Nedergaard Askholm

Gennemskuet og elsket | Sara Nedergaard Askholm

I dette afsnit taler Malene med Sara, der oprettede Instagramprofilen bag podcasten, om ideen og konceptet bag profilen. Herefter snakker de om Saras brev, der beskriver en konflikt mellem værdier og handlinger. Sara fortæller rørende om en kærlig og gennemskuende Gud, der virkelig møder hende midt i denne konflikt og ikke først efter.

Oct 08, 202001:18:17
Seksualitet og svigt af idealer |  Charlotte Falch Rasmussen

Seksualitet og svigt af idealer |  Charlotte Falch Rasmussen

Malene har en ærlig snak med Charlotte om det skønne og det svære ved seksualitet og lyst. Vi snakker om idealer, om at genbesøge dem, hvis man fejler og om at fortsætte kampen, hvis idealerne er gode. Charlotte fortæller befriende og konkret om, hvordan det er at lægge det hele over til Gud og møde hans kærlige blik på hans datter.

Oct 08, 202001:02:14