Virkelig Fiktion

Hvorfor skriver forfatter Julia Butschkow bøger, og hvordan og hvorfor har hun skrevet om psykiske lidelser? Det handler denne episode af Virkelig Fiktions podcast–serie 'Skrivende mennesker' om.

De seneste ti år har litteratur om psykiske lidelser udgjort en af de klareste tendenser i dansk litteratur. Og måske er det ikke så mærkeligt, når man tager et kig på den psykiske sundhed i landet: Ifølge foreningen 'Bedre Psykiatri' opfylder hver tiende dansker nemlig kriterier for psykisk sygdom til hver en tid. Det svarer til 580.000 personer.

Man kan kende et samfund på dets sygdomme. Derfor har jeg haft lyst til at undersøge, hvorfor og hvordan så mange forfattere har valgt at skrive om psykiske lidelser og sårbar, samt hvorfor de har valgt at gøre det med brug af litteraturens formater og virkemidler.

Derfor inviterede jeg forfatter Julia Butschkow forbi til en snak. Julia er nemlig én af de forfatter, der har skrevet om emnet, blandt andet i sin roman Aber dabei, som er baseret på personlige erfaringer med det psykiatriske system. God fornøjelse!

Så blev det juleaftensdag, og det kalder på en rigtig julefortælling. 

Uddraget er fra Herman Bangs ’Mindernes fest’. Bangs impressionistiske beskrivelse af barnets forventninger til julen og alt, hvad den indebærer, placerer os for en stund atter i barnets sted. Herfra giver Bang os mulighed for at genopleve barndommens stærke følelser og sansninger af julens stemninger. Uddraget sluttes af med Bangs refleksioner over, hvad julen skal mindes os om: Hinanden.

Lyt med!

Dagens låge tager os til den svenske hovedstad, Stockholm. Det er vinter, da vi ankommer. Bragt dertil af den danske forfatter Olga Ravn og hendes fortæller og hovedperson Anna i romanen ’Mit arbejde’ (2020).

Stockholm er ikke det centrale i romanen, men den sneblæste by er en iskold kulisse til Annas oplevelser af at blive mor og blive ramt af en fødselsdepression. Så måske er det snarere ind i Annas komplekse oplevelser, at dagens rejse går.

Og komplekst er det. For i ’Mit arbejde’ er det tæt på ubærligt for Anna at være adskilt fra sit nyfødte barn. Omvendt er det heller ikke ukompliceret at være sammen med barnet. Derfor forsøger Annas kæreste Aksel at få hende til at betro ham mere ansvar for barnet, og han må sende hende ud af lejligheden, ud i byen.

Lyt med!

Hundene piber, Maude går i seng, og egernene har så travlt med at søge ly, at de til tider snubler på grenene. Tordenvejr er skræmmende, men samtidig fascinerende, især når Einar Mar Gudmundsson skriver om det i Regndråbernes Epilog – tredje bind i hans fortræffelige ”Reykjavik-trilogi”.

Nogle forfattere har evnen til at suge mere ud af sproget end os andre dødelige og male tekstbilleder, som får læserens tænder til at klapre og vores indre blikke til at forundres – sådan en forfatter er Einar Mar Gudmundsson. Så mens det begivenhedsfattige gråvejr tynger den danske december-himmel, tager vi bag dagens låge en tur til Island, hvor vejrguderne folder sig ud i voldsomme kaskader af lyriske billeder.

Lyt med!

Livet på Jorden er ved at brænde ud. Mennesket har slidt planeten op, og vi retter blikket mod stjernehimlen for løsninger.

Dagens låge tager os vidt omkring – fra hverdagens skolehjemsamtaler, til universets yderste afkroge. I filmen ’Interstellar’ (2014) er rejsen til sidstnævnte ikke for sightseeingens skyld, men for at sikre menneskehedens overlevelse! Intet mindre! Menneskets fremtid er usikker, og mens vi raser ud i det uvisse mørke – gennem både tid og rum – får ordet ’isolation’ en betydning, der overskrider vores samtidige og efterhånden lidt for vanlige omgang med det.

Lyt ned!

En lidenskabelig hestevognstur – det er, hvad der gemmer sig bag dagens låge, hvor vi vi skal en tur til 1800-tallets Paris!

I 1857 romandebuterede franske Gustave Flaubert med ’Madame Bovary’. Og det skabte ballade. For romanen handler om noget så på tiden uhørt, som en kvindes drømme og begær. Kvinden, der hed Emma Bovary, var ovenikøbet gift, og så gjorde det ikke noget, at hun var fiktiv! For Emmas fantasier og gøren og laden stred mod datidens offentlige og religiøse moral i en sådan grad, at Flaubert blev bragt for retten.

I dagens låge finder vi et uddrag af romanen, som netop udfordrede datidens moral for, hvad en kvinde kunne foretage sig: En lidt for lidenskabelig køretur i en droske gennem de parisiske gader – en tur, der gør Emmas ven Léon til mere end bare hendes ven.

Lyt med!

Mon vi får sne i år? Det er nok usikkert. I stedet giver vi dig her en beskrivelse af sne, der måske kan give dig en snert af den følelse, der fylder en, når man en vintermorgen trækker gardinerne til side, og alt udenfor pludselig har forandret sig, og det trodser vintermørket ved at være indhyllet i et smukt, hvidt skær.

I andet bind af sin årstidsencyklopædi ’Om vinteren’ skriver Karl Ove Knausgård om sne. Knausgård er verdensmester i at gøre personlige oplevelser og tanker universelle, og få os til at se og reflektere over genstande og fænomener, vi genkender, men hvis dybde vi måske ikke lige har tænkt over. 

Sjældent har stederne, deres ting og deres fænomener fremstået så klare, så komplekse og så genkendelige, som efter man har læst i encyklopædien. Her om hhv. ”Den første sne”, siden bare om ”Sne”. 

Lyt med!

I franske Marcel Prousts kæmpeværk ’På sporet af den tabte tid’ hører vi i bind 1 om den unge jeg-fortæller Marcels forfatterdrømmer og oplevelse af sine omgivelser og af de mennesker, der befolker den. I værket jagter Marcel sporet af de oplevelser og øjeblikke, der giver tilværelsen kraft. Proust er en af litteraturens største mestre, hvad angår at beskrive netop de øjeblikke, og det genkendelige i dem. Det gør han gennem Marcels stærke sensitivitet over for omverdenen.

For Marcel sanser verden stærkere end de fleste; former, dufte og farver, og reflekterer over det alt sammen. Det hjælper ham til at rejse tilbage i sine minder og genopleve det hele fra sin seng, som han tilbringer store dele af sit liv i pga. sygdom. En klassisk scene fra værket er, da den voksne Marcel smager på en madeleinekage, hvis smag i et øjeblik bringer ham tilbage til sin barndom – dét er en måde at rejse på i øjeblikket.

Lyt med!

I dagene op til jul vil mange af os vende tilbage til det sted, vi kalder hjem. Også selvom vi nu bor andre steder. Har et andet hjem. For mange af os vil et sted, ét hjem, dog altid have en særlig betydning – ’hjemstavnen’. Selvom denne betegnelse for hver af os dækker over forskellige steder, så vækker det for ligeså mange af os noget særligt. Måske på godt, måske på ondt.

Bag dagens låge gemmer sig et uddrag af Josefine Klougarts prosalyriske roman ’Stigninger og fald’ (2013). Romanen er en sansemættet skildring af bevægelserne i fortællerens familie og i den natur, der omgiver dem; en lyrisk bevægelse gennem opvækst og landskaber. I dagens uddrag handler det om fortællerens ’hjemstavn’ – Mols –, og om hvordan hjemstavnen er et sted, man bærer med sig. Også selvom årene går – selv hvis vi rejser bort, vokser op og knytter os til et andet sted. Hjemstavnen sætter sig som træk i krop og i ansigt.

Lyt med!

Går du og savner et berigende kulturchok i en fremmed storby? Så tag Major, protagonisten i filmen ’Ghost in the Shell’, i hånden, og kom med ind under huden på byen Niihama!

Bag dagens låge maler 'Ghost in the Shell' et billede af et samfund, hvor definitionen af menneskelighed er under revurdering. Et digitalt overtag er på vej, og som følge af menneskets jagt på evig effektivisering svinder vores sårbare organisme langsomt hen – i modsætning til den digital overmand.

Lyt med!

I dag skal vi ud at rejse. Til Basel i Schweiz, sammen med den danske forfatter Hans-Jørgen Nielsen. For når vi nu ikke selv kan rejse ret mange steder hen, kan vi da dykke ned i hans samling af rejseessays – ’Verden i stykker’ (1992). I essay-samlingen kommer vi vidt omkring. Til destinationer i Europa, USA og Asien, mens Hans-Jørgen Nielsen sansemættet beskriver sine iagttagelser og reflekterer over, hvorfor vi egentlig rejser, og hvad der sker med os, når vi gør det.

Dagens uddrag er fra teksten ’Svømmerne i Basel’ (1983). Her får et mærkværdigt syn i floden Rhinen, som løber gennem den schweiziske by, ham til at sammenligne sådanne øjeblikke, som synet giver os, med poesi – et øjeblik, et syn, en oplevelse rammer os og får os til at føle noget. Det ændrer os. 

Lyt med!

Dagens låge giver et indblik i, hvordan det kan opleves at være pårørende til en, der lider af Alzheimers sygdom.

I sin bog ’Tøsne og forsytia’ giver professor emeritus i Nordisk Litteratur Thomas Bredsdorff et personligt indblik i, da hans hustru får konstateret Alzheimers; hvad det får af betydning for hende, for ham og for deres forhold. Det er en rørende, hård, men også indsigtsfuld fortælling om, hvad hukommelse betyder for et menneske.

Selv finder Bredsdorff flere ord for sygdommen i et digt af Johannes Møllehave. Digtet er til minde for én af Mølleshaves venner, der døde med demens. Digtet følger umiddelbart herefter, efter én af Thomas Bredsdorffs egne beskrivelser af Alzheimers sygdommens triste følger.

Lyt med!

For mange vil det, der gemmer sig bag dagens låge nok være et genbesøg: ’Jurassic Park’ (1993). Det kan være et længe ventet et, eller måske har du aldrig været der – og så er det på tide. For selvom ambitionerne for parkens skaber, dr. John Hammond, nok kan synes naive, så kan de i disse tider også klinge helt genialt. Næsten! 

Instruktør Steven Spielbergs folkekære klassiker kan simpelthen ikke undgå stadigt at indgyde nysgerrighed, ærefrygt og ren forbløffelse. Dagens låge åbner vi netop, da benene fejes væk under dr. Grant og Ellie, da de for alvor får øjnene op for omfanget af Isla Nublars utrolige fauna.

Lyt med og få fejet dine ben væk under dig af vores talentfulde oplæsers fantastiske dedikation til dagens uddrag!
 

I dag skal vi en tur til Grønland. Til det østlige Grønland med Niviaq Korneliussens roman ’Blomsterdalen’ (2020).

Dagens uddrag er en naturbeskrivelse af den overvældende grønlandske natur. Og når vi læser, fornemmer vi modsætningerne i den; den samtidige ynde og hårdhed i landskabet, det frie og det klaustrofobiske. Splittelsen. Og denne går igen i romanens hovedperson. Hun er grønlænder, og er i romanens begyndelse på vej fra Nuuk til Aarhus for at læse antropologi. Men ingen af stederne kan hun rigtig falde til. Fra første side er det som om, at hun trækkes mod en undergang – illustreret ved, at bogens kapitler tæller nedad. Fra 45 til 1.

’Blomsterdalen’ tematiserer den selvmordskultur, der efterhånden længe har præget Grønland, og som betyder, at de fleste familier i landet er blevet berørt af selvmord. I ’Blomsterdalen’ undersøger fortælleren denne kultur; den tavshed, der findes omkring selvmordene, den resignation, der er omgærder dem.

Men undersøgelsen går ikke ud på at give konkluderende forklaringer på, hvordan det kan være, at det er kommet dertil. Den beskriver derimod den sorg, den desperation og den magtesløshed mange unge i Grønland føler – og som vi ikke må sidde overhørig.

Lyt med!

Hvad vil det sige at være sindssyg? Det spørgsmål bliver stillet i uddraget bag dagens låge. Uddraget er nemlig ikke en rejse til et varmt, solrigt og idyllisk sted. Nej. I dag skal vi en tur på en psykiatrisk afdeling – uddraget er fra Amalie Skrams dobbeltroman ’Professor Hieronimus & På Sct. Jørgen’ (1895).

Heri bliver kunstmaleren Else indlagt på et psykiatrisk hospital på grund af en personlig og kunstnerisk krise. Behandlingen på hospitalet gør hende dog ikke rask. Tværtimod. Else bliver sygeliggjort af hospitalets uanfægtelige autoriteter, der nægter at lytte til hende. Romanen er en klaustrofobisk og foruroligende, men også vigtig fortælling, der sætter spørgsmålstegn ved, hvad psykisk lidelse er, og hvem der kan definere det.

Lyt med!

Bag dagens låge finder vi Travis. Travis fór vild i sit liv – det fungerede simpelthen ikke. Hvorfor det ikke fungerede, ved Travis vist ikke helt selv endnu. Men en dag besluttede han sig for – ganske ud af det blå – at forlade sit hjem og familie. Han begyndte bare at gå. Om det var for at finde ny mening, for at flygte fra et dysfunktionelt forhold – eller fra sig selv – er endnu et spørgsmålstegn.

Wim Wenders’ film fra 1984, Paris, Texas, åbner godt fire år efter Travis’ forsvinding: Fra et fugleperspektiv glider kameraet over et omsiggribende og øde landskab.

Bag dagens låge gemmer der sig en alvorlig fortælling. Vi skal helt til Moria-lejren på den græske ø Lesbos.

De flygtninge og migranter, som ankommer til Lesbos og vil videre op i Europa skal gennem Moria-lejren. Tilbage i 2015 befandt den danske dramatiker og forfatter Kristian Husted sig i lejren. Han ville forsøge at rejse til Danmark som flygtning. Under falsk identitet. Dagens uddrag stammer fra Kristian Husteds bog ’Vahid’ – en udgivelse om hans oplevelser, blandt andet i Moria-lejren.

Lyt med!

I dag åbner vi en låge ind til en psykiatrisk afdeling. Litteraturen – og fiktionskunsten generelt – kan invitere os ind i rum og sociale miljøer, vi ellers ikke kender og måske ikke engang har adgang til. Men det, som litteraturen i særegen grad kan, er at give os indblik i andre menneskers tanker og følelser. Det er fx tilfældet i Julia Butschkows kollektivroman ’Aber Dabei’.

I en kollektivroman er der flere fortællere, og det er netop tilfældet i ’Aber Dabei’. Romanen foregår på en psykiatrisk afdeling, og i kraft af den skiftende fortællervinkel, får vi forskellige perspektiver på tilværelsen på afdelingen samt i flere patienters psykiske lidelser. Én af patienterne hedder Ivan, og han oplever maniske episoder. Og når det sker, og han fortæller, er sproget hektisk, tegnsætningen sporadisk og som resultat bliver læsningen hurtig og fortravlet. Når Ivan fortæller, får vi dermed indblik i en oplevelse af mani.

Lyt med!

Det er mørkt, når vi tager på arbejde, og mørkt når vi skal hjem. Synes du også, at der er lang tid til foråret? Bare rolig. Det skal nok komme. 

Det beskriver den norske forfatter Karl Ove Knausgård på smuk vis i uddraget bag dagens låge – fra første bind af Min kamp. Knausgård kan med sit sanse- og detaljespækkede sprog få os til at se vores omgivelser på ny og få os til at mindes det, der måske ikke er, men som engang var og nok skal komme til at blive igen. Han sætter ord på det, vi kender, men måske ikke har tænkt videre over, og det kan få os til at opleve det hele på ny: Sjældent har stederne, deres ting og deres fænomener fremstået så klare, så komplekse og så genkendelige, som efter man har læst Knausgård.

Men start med at lytte med her!

Teksten bag dagens låge tager os med helt til det østlige Afrika. For her lærer Baraka, jeg-fortælleren i Sofie Jamas roman ’Et andet menneske, et andet liv’, os om livet som nomade på de somaliske sletter.

Romanen rummer tre flygtningehistorier, der på forskellige tidspunkter og fra forskellige udgangspunkter ender i Danmark. Én af disse historier er Barakas egen. For i 1990’erne flygter hun sammen med sin familie fra krig i Somalia. Men overgangen til Danmark bliver ikke nem, og flere gange tænker Baraka nostalgisk tilbage på sin barndom.

Lyt med!

Bag dagens låge gemmer Baltimore og tv-serien ’The Wire’ sig. Serien, der af mange betragtes som værende blandt de bedste tv-serier nogensinde. Især roser sociologer serien for dens skildring af sociale storbymiljøer, som de færreste af os kender til – såkaldte parallelsamfund præget af kriminalitet. Selvom enkelte karakterer kan opleve fremgang, forbliver den overvejende fortælling i 'The Wire', at samfundets strukturer fastholder de mest udsatte i de udsatte positioner.

Et eksempel på dette er karakteren og heroin-misbrugeren Bubbles. Åbn dagens låge, og hør mere, om hvordan Bubbles oplever den amerikanske storby.

Dagens låge leder ikke til et andet land. Nej, med dagens uddrag bliver vi i Danmark, i København. Rejsen finder sted i tid.

I Tom Kristensens klassiker Hærværk fra 1930 følger vi den fallerede digter og kulturjournalist Ole Jastraus tiltagende kaotiske liv. Hvad der begynder med lidt drikkeri, ender i et voldsomt alkoholmisbrug, der udfordrer alt det konforme i Jastraus liv – ægteskab, forældreskab, arbejde – og alt andet også.

Det holder dog ikke Jastrau fra at sanse København, og med sanserige og berusende beskrivelser tager Tom Kristensen – en af vores største ekspressionistiske forfattere – os i dette uddrag af ’Hærværk’ gennem den iskolde og blæsende hovedstad. Og nok er den frysende, byen, men den sitrer også; det er valgnat, og romanen er trods hovedpersonens opløsning fuld af lyriske beskrivelser af stemninger, af lyde, lys og lugte.

Lyt med!

3. december. Bag dagens låge skal vi ind i et rum mange af os kommer til at opleve eller allerede har oplevet – om vi kan huske det eller ej. Alligevel er det et rum, vi ikke ofte taler frit og åbent om, og selvom det er en stor del af menneskelivet, så har litteraturen sjældent beskrevet det: Fødestuen.

I sin roman ’Til min søster’ (2019) beskriver Dy Plambeck en kvindes fødsel og tiden efter fra tætteste hold. Intet er for fint eller følsomt til at komme med. For det er sådan, en fødsel er. Hård og vild. Og så forandrer den mennesker – mentalt såvel som fysisk. Og det må vi kunne tale sammen om.

Så lyt med her.

2. december. Bag dagens låge gemmer der sig en bytur. En bytur, der ikke skulle slutte klokken 22.

For i mellemkrigstiden begyndte en kultur at brede sig: Jazz, ungdom, flappers. En krig var overlevet, men noget i Tyskland ulmede. I Knud Sønderbys ’Midt i en Jazztid’ (1931) tegner forfatteren et portræt af en generation i en historisk mellemperiode; en tid, der senere i høj grad er blevet overskygget af de krige, der indlejrede den, overskyggede den, men som også skabte den. I dagens uddrag danser de unge de bekymringer væk, som omverdenen har skabt. Og ”de’et”, citat indledes med, hvem er mon det? Måske er det ”vi” faktisk os, en henvendelse til læserne.

Lyt med!

1. december. Bag dagens låge skal vi til Afrika. Med den danske forfatter Karen Blixen.

I 17 år boede Blixen på en farm i Kenya, og det er den tid, som hendes digteriske erindringsværk ’Den afrikanske farm’ (1937) handler om. Som de klassiske tragedier består Blixens bog af fem dele eller akter – og i den skildrer hun flere former for store tab. Men ’Den afrikanske farm’ er også fuld af smukke naturbeskrivelser og interessante refleksioner over de indfødte og forskellen mellem dem og europæerne.

Bag dagens låge gemmer der sig netop et indtryk af Blixens blik på det kenyanske landskab og af hendes forhold til stedet. Lyt med.

Vi har skabt Virkelig Fiktion ud fra et ønske om at forsøge at formidle fiktionens styrker. Særligt dens potentiale som fordybelses- og refleksionsrum.

Som led i vores ambitioner har vi sat os for at facilitere arrangementer i form af samtaler om tilværelsens komplekse følelser og oplevelse – med udgangspunkt i fiktionskunsten.

Den 17/11 inviterede vi derfor forfatter Elvin Misimović til en samtale om hans debutroman "At flygte". Det blev til en snak om, hvad det gør ved individer og familier at bære rundt på en flygtningehistorie.  Men samtalen handlede også om identitet, og om hvad det er litteraturen, fiktionen og romanformatet kan.

Det hele foregik med publikum på ølbaren People Like Us på Nørrebro i København. Derfor er lyden lidt skramlende, og det beklager vi. Men sådan lyder virkeligheden indimellem. Lidt skramlende.

Vi håber, du alligevel vil lytte med.

Vi anbefaler tv-serien "Alias Grace", som kan ses på Netflix. Her kan du høre hvorfor.

Uddrag fra anbefalingen:

Alias Grace er en grum, intelligent og besynderligt overset perle af en miniserie baseret på Margaret Atwoods roman af samme navn. Mens livsstilsprogrammer tilbyder kække personlighedsanalyser ved gennemsyn af folks garderober og køleskabe, skildrer de seks nervepirrende afsnit menneskets gådefuldhed i al dens forvirrende og frustrerende herlighed.

Vi anbefaler "Det andet navn" af Jon Fosse. Her kan du høre hvorfor.

Uddrag af anbefalingen:
Kan sproget standse tiden? I sin roman Det andet navn, Septologien 1 kommer Jon Fosse tæt på. I en fortælling bestående af én lang sætning uden punktummer skaber han sammen med sin fortæller et maleri af ord, der næsten får tiden til at gå i stå, så de øjeblikke, der udgør et liv kan blive foldet ud, men også gentaget. Ikke alle øjeblikke er dog lykkelige. Det andet navn handler om sorg, og romanens særlige form viser på poetisk vis, hvordan sorgen slår mod sjælen, som bølger slår mod land. Gentagende. Evindeligt.

Vi anbefaler "Oktoberbarn" af Linda Boström Knausgård. Her kan du høre hvorfor.

Uddrag fra anbefalingen:

Hvordan bevarer man sig selv, når man er indlagt på en psykiatrisk afdeling og oplever, at de elektrochokbehandlinger, man modtager, ødelægger ens erindringer og dermed truer ens identitet? Opgøret med det psykiatriske behandlingssystem er et af temaerne i Linda Boström Knausgårds autofiktive roman Oktoberbarn, hvor hun skriver kritisk om systemet indefra og om frygten for, at elektrochokbehandlingen vil gøre hende til ”ingen”. Det får hende til at reflektere over, hvem hun egentlig er, og hvordan hun altid har søgt efter svaret på netop dét spørgsmål.

Vi anbefaler "Aber Dabei" af Julia Butschkow. Her kan du høre hvorfor.

Uddrag af anbefalingen:

Har du set Gøgereden? Hvis du har, har du sikkert også en klar forestilling om, hvordan der er på lukkede psykiatriske afdelinger, og hvem de indespærrede er. Men så kan du med fordel læse kollektivromanen Aber dabei af Julia Butschkow. For romanen viser, at der ikke kun er én form for sindssyge – at patienter på en psykiatrisk afdeling ikke bare kan skæres over én kam som værende helt ”gakkelak”. Blandt andet sætter romanen ord på, hvordan det er at lide af en spiseforstyrrelse og at blive opslugt af maniens brusende tankestrømme.

Vi anbefaler "Om efteråret af Karl Ove Knausgård. Hør her hvorfor.

Uddrag af anbefalingen:

"Med sit blik for detaljer og sin altid eksistentielle refleksion over stort som småt skriver Karl Ove Knausgård i Om efteråret om tingene omkring sig i en samling korte tekster. Sproget er elegant, og hvad enten han skriver om pis eller Gustave Flaubert, kan teksterne få os læsere til at se anderledes på alt det, vi selv omgiver os med. Og teksterne kan vise os værdien af at dvæle – i en tid, der ellers ofte kræver et højt tempo af os!"