Skip to main content
Young Adults - YAS

Young Adults - YAS

By Karoline Tankevicius Lau

Young Adults, YAS er en podcastserie for unge, af unge, der dykker ned i ungdomsliv og ungdoms-kultur.
I hver episode inviteres gæster ind i studiet, og ud fra vores egne oplevelser og erfaringer reflekterer vi over de emner, der fylder hos os. Vi tager udgangspunkt i en kulturoplevelse – et teater-stykke, en film, litteratur, musik, en demonstration eller noget helt andet, og vi taler om alt fra kærlighed, kønsnormer og klimadebat til ensomhed, stress og angst.

Podcastserien er produceret af Karoline Tankevicius Lau.

Available on
Apple Podcasts Logo
Spotify Logo
Currently playing episode

Litteratur fra virkeligheden og Kulturborgmesteren

Young Adults - YASOct 07, 2020

00:00
15:48
16. Nietzsches forårsrengøring: Ud med de kristne værdier

16. Nietzsches forårsrengøring: Ud med de kristne værdier

Filosofi! Sludder for en sladder? Eller verdensomvæltende øjenåbner? 

I dette afsnit af YAS taler jeg med min veninde Augusta om filosofi med udgangspunkt i en af de gamle kendinger - Friedrich Nietzsche. Nietzsche er kendt for at erklære, at Gud er død og for at opfordre til at forkaste de kristne værdier, som ifølge ham er roden til alt ondt i verden. Derfor tænkte vi det passende at udvælge et af hans sidste værker "Antikrist" til diskussion. 

I afsnittet introducerer vi Nietzsches biografi og hans eftermæle. Vi dykker ned i Antikrist, hvor vi både diskuterer Nietzsches filosofi og skrivestil. Vi taler også generelt om filosofi, hvad det er for en størrelse, om det er noget, som vi har lyst til at beskæftige os mere med - Karoline forklarer, hvorfor hun før har været skeptisk over for faget, og Augusta forklarer, hvorfor hun er vild med det. 

Vi håber, at I vil lytte med! 


Afsnittet er produceret af Karoline Tankevicius Lau

Apr 08, 202255:41
15. Hit me boba one more time

15. Hit me boba one more time

Bubble tea har taget verden med storm. Men hvor kommer disse insta-worthy og megalækre drinks egentlig fra? Og hvor i København skal man smide sine hårdttjente monetos, hvis man gerne vil have den absolut bedste af slagsen? 

Jeg har sammensat et ekspertpanel bestående af mig selv og min lillesøster Victoria til at finde frem til svarene. Vi er OG-boba-drikkere og har tilsammen drukket litervis af bubble tea. I dette afsnit har vi sat os for at tale de forskellige københavnske bubble tea-steder igennem og undervejs give jer lidt kulturelt indspark og grineren bubble tea-relaterede anekdoter. Steder bedømmes på smagen af teen (eller anden væske), tapioka-perlerne og diverse toppings, autencitet og pris. 

I kan hoppe over på insta-profilen @youngadults_podcast for endnu mere boba-content ;))

Oversigt over indhold:

0:00-12:20 Introduktion, hvad er bubble tea, og hvor stammer det fra? 

12:25 Taste of Taiwan + Mad hatter

19:00 Boba drop + Hyggechi + Bingcha

33:00 Honourable mentions: Bryggens tehus + Tealicious + Tea time


Dette afsnit er produceret af Karoline Tankevicius Lau


Mar 11, 202235:35
14. Palindromer, minimalisme og BOB

14. Palindromer, minimalisme og BOB

Marie og jeg kaster os i dette afsnit ud i at diskutere den danske minimalistdronning Helle Helles nyeste roman "BOB". Vi taler blandt andet om, hvor relaterbart det er, at hovedpersonen er så ung og retningsløs. Vi runder også genren og skrivestilen, der kræver, at læseren udøver lidt hjernegymnastik for at kunne følge med.
Vi håber, at I vil lytte med :))

Det anbefales, at man læser bogen før lytning, da vi spoiler handlingen undervejs i afsnittet.
Bogen er et anmeldereksemplar fra Gutkind Forlag.

Afsnittet er produceret af Karoline Tankevicius Lau.
Feb 11, 202227:22
13. Et nyt univers(itet)

13. Et nyt univers(itet)

Universitet. Et mystisk og magisk sted. Et sted hvor man kan boltre sig i hjernegymnastik, og hvor drømme bliver til virkelighed. Eller hvad? 

Jeg er lige startet på første semester af jura-studiet og har været igennem en vild og overvældende intro-tid. I dette afsnit af YAS tager jeg en hyggelig snak med min veninde Asta, som lige er startet på arkitektur-studiet i Aarhus, om hvordan vores start på universitetet har været, hvordan vi valgte vores studier, hvad der er anderledes fra gymnasiet og folkeskolen - og ikke mindst giver vi et par råd fra os om, hvordan man overlever den første tid på uni. 

Vi håber, at I vil lytte med!

Asta & Karoline


Afsnittet er produceret af Karoline Tankevicius Lau

Nov 19, 202132:21
12. Ferielæsning - Efterårsferie 2021

12. Ferielæsning - Efterårsferie 2021

Halløjsa!

Hurra, så blev det endelig tid til efterårsferie med alt, hvad det indebærer af store striktrøjer, kastanjer og græskar. Hvis du er i tvivl om, hvad du skal læse i ferien, så har jeg to bøger, som jeg vil anbefale dig i dette afsnit: "Drømmefakultetet" af Sara Stridsberg og "Throne of Glass" af Sarah J. Maas - og så fortæller jeg også lidt om, hvilke bøger, som jeg selv har tænkt mig at læse ;))

Jeg håber, at du vil lytte med - Rigtig god ferie! 


Afsnittet er produceret af Karoline Tankevicius Lau


Oct 16, 202117:17
11. Spirituel bland-selv-slik

11. Spirituel bland-selv-slik

I dette afsnit af Young AdultS har jeg min veninde Viola med i studiet for at tale om, hvordan hun dyrker sin spiritualitet.
Vi har fokus på, hvordan man gennem dyrkningen af sin spiritualitet kan få mere ro i sindet og mere kontrol over sit liv. Der findes utallige måder at prøve sig an med åndelighed. Viola fortæller blandt andet om sine erfaringer med loven om tiltrækning, krystaller og astral projecting. Hun giver også et par tips til dem, der godt kunne tænke sig at kaste sig ud i at prøve det selv.
Det her spiritualitetsafsnit kommer ud nu, hvor sommeren lakker mod enden, og en særlig stemning lægger sig over os, når man kan skimte det nye skoleår i horisonten. For os der stadig er i skolesystemet, synes jeg, at denne tid denne tid kan føles som et større skifte end skiftet af et kalenderår - Vi er spændte på de nye begyndelser uanset, om man går fra 7. til 8. klasse eller hopper fra gymnasiet til universitetet.
Man har efter en lang sommer mulighed for at starte på en frisk - se livet med nye briller og møde verden en ny indstilling. Afsnittet er altså lidt inspiration til dem, der måske har lyst til at gøre tingene lidt anderledes i år.
Vi håber, at I vil lytte med!

Produceret af Karoline Tankevicius Lau
Aug 20, 202125:15
10. EM fra hjemmetribunerne

10. EM fra hjemmetribunerne

Jeg har i dette afsnit besøg af Astrid, som er tidligere vært på Young Adults. I dette korte afsnit kan I følge os før, under og efter den vilde kamp mellem Danmark og Finland den 12. juni 2021. Fokus for vores samtale er på, hvordan fodbold kan skabe fællesskaber - Både de små fællesskaber hjemme i stuerne, som det jo er tilfældet for Astrid og jeg i dag, samt de store lokale og nationale fællesskaber. 

Vi håber, at I vil lytte med!

Afsnittet er produceret af Karoline Tankevicius Lau i forbindelse med #EMpåhjemmebane

Jul 06, 202115:18
9. Kunst der slår klimakrisen i SOLAR plexus

9. Kunst der slår klimakrisen i SOLAR plexus

Kan litteratur være med til at løse klimakrisen? 

I dette afsnit af YAS har jeg slået mig sammen med Kristine, der står bag podcasten The Ice Is Melting. Vi tager udgangspunkt i romanen “Solar” af Theis Ørntoft, der tager fat i klimaproblematikken, som fylder mere og mere i den offentlige debat. Vi taler om, hvordan klimalitteratur opstår, og diskuterer hvorvidt kunsten overhovedet kan gøre en forskel for den krise, vi står i. 

Vær opmærksom på, at afsnittet indebærer spoilere om bogens handling - Man kan eventuelt springe til minut 21:00, hvorfra vi har en total spoilerfri diskussion, hvis man ikke har læst bogen.

I kan forresten glæde jer til, at Kristine udgiver et afsnit i næste uge på sin kanal, hvor vi fortsætter klima-temaet og skal tale om et rigtig spændende og aktuelt emne.

Vi håber, at I vil lytte med!

Jun 10, 202136:02
8. Kvinderne på banen

8. Kvinderne på banen

Snart går det løs med europamesterskabet i fodbold, og i den forbindelse sætter YAS fokus på fodbold fra kvindernes perspektiv. 

I dette afsnit taler jeg med tre seje kvinder, der er eksperter på området pige- og kvindefodbold: 19-årige Astrid Trolle som selv spiller fodbold på eliteplan, Karina Sefron som er tidligere landsholdsspiller for kvindelandsholdet, og Anja Kouly Lethin som arbejder i Dansk Boldspil-Union.

Vi taler om, hvilke udfordringer som pige- og kvindefodbold står overfor i dag, og hvordan vi kan imødekomme udfordringerne. Vi kommer ind på, hvilken betydning sporten har for os, samt hvordan vi kan få flere piger på banen og forbedre ligestillingen i fodboldverdenen.

Vi håber, at I vil lytte med!


Dette afsnit er produceret af Karoline Tankevicius Lau i samarbejde med Københavns Kommune i forbindelse med #EMpåhjemmebane

May 14, 202134:13
7. København på krogen

7. København på krogen

Denne gang optages YAS ude i feltet, når jeg tager på fisketur i Københavns Havn med de to skønne mennesker Laura og Axel.
Vi taler om, hvordan det kan være, at flere og flere giver sig i kast med at lystfiske midt i en storby, og hvad der er specielt ved lige præcis fiskeri som en hobby.
Vi håber, at I vil lytte med!

Dette afsnit er produceret af Karoline Tankevicius Lau
Apr 23, 202117:07
6. K-POP Nørderi

6. K-POP Nørderi

Dette afsnit er for dig, der har snuset lidt til dette fantastiske hjørne af underholdningsindustrien og vil blive endnu klogere på, hvad der gør k-pop så specielt. Måske er du allerede fan og vil bare gerne høre på tre sludrende piger, der deler din glæde for K-pop.

I dette afsnit går vi et spadestik dybere og taler mere specifikt om nogle af de store grupper og solo-artister, om ekspansionen af K-pop til andre asiatiske lande samt om begrebsapparatet (Ja, der er k-pop-begreber. Rigtig mange faktisk).

Man kan mærke, at entusiasmen driver ned ad væggen. Vi griner. Vi hviner. Vi taler hurtigt. Det er et festfyrværkeri af nørderi ;))

Guide til dette afsnit:

Intro til emnet  00:00

Lær alle begreberne  06:00

Gruppen NCT  11:00

Gruppen EXO  17:55

Soloartister  24:00

Music shows & internationalt perspektiv 29:40


Dette afsnit er produceret af Karoline Tankevicius Lau

Mar 12, 202138:33
5. Ferielæsning

5. Ferielæsning

Det er snart vinterferie, og det betyder selvfølgelig hyggelæsning!

Jeg har samlet tre vidt forskellige bøger, som jeg fortæller om og giver en forklaring på, hvorfor jeg netop anbefaler disse bøger til jer som ferielæsestof.

Det drejer sig om:

”American Royals” af Katherine McGee, ”Hvis en vinternat, en rejsende…” af Italo Calvino & ”At leve” af Yu Hua

Jeg håber, at I vil lytte med! Rigtig god ferie :))


Dette afsnit er produceret af Karoline Tankevicius Lau

Feb 12, 202115:32
4. K-POP 101

4. K-POP 101

Dette afsnit er en introduktion til det, man forkortet i dagligdagssprog kalder K-pop, men som egentlig står for 'koreansk populærkultur'.

Jeg har inviteret mine to veninder Lærke og Celeste, der begge kender rigtig meget til emnet, ind til en snak om netop dette spændende hjørne af underholdningsindustrien. Sammen reflekterer vi over, hvad der gør K-pop så specielt, hvordan det adskiller sig fra, hvad vi kender i Vesten, og så kommer vi også ind på, hvilke muligheder og udfordringer, som K-pop-industrien står overfor. Selvfølgelig stiller vi også op med en række anbefalinger af kunstnere – Både de mest kendte grupper og også personlige favoritter.

Vi håber, at I vil lytte med!

Dette afsnit er produceret af Karoline Tankevicius Lau

Jan 22, 202135:17
3. Minisode - Poesi med Isala

3. Minisode - Poesi med Isala

I sidste afsnit talte Isala og jeg om digtsamlingen "Milk and Honey" af Rupi Kaur - I denne lillebitte episode fortsætter vi i samme dur med en mere generel snak om poesi som genre. Til sidst vil I også høre vores forsøg på at digte en smule selv ;))

Vi håber, at I vil lytte med!

Produceret af Karoline Tankevicius Lau

Dec 21, 202015:51
2. Digtsamlingen "Milk and Honey"

2. Digtsamlingen "Milk and Honey"

I dette afsnit taler jeg med min veninde Isala om digtsamlingen "Milk and honey" af Rupi Kaur. 

Vi kalder det et feministisk manifest og diskuterer, hvordan forfatteren rammer lige præcis vores generation med emner som kønsligestilling, seksualitet og kærlighed til sig selv. Undervejs kommer vi ind på, hvad god poesi er, og hvad det kan som genre. 

Vi håber, at du vil lytte med!

Dette afsnit er produceret af Karoline Tankevicius Lau

Dec 18, 202026:26
1. Unge og alkohol

1. Unge og alkohol

I dette afsnit taler jeg med mine tre veninder Cecilie, Lucca og Marie om alkoholkulturen blandt unge på vores alder og om vores eget forhold til alkohol - Vi diskuterer, hvad der får så mange unge til at drikke, om der er plads til at være alkoholfri på gymnasiet og meget mere. 

Vi håber, at I vil lytte med :))


Afsnittet er produceret af Karoline Tankevicius Lau

Nov 15, 202036:33
Velkommen til YAS 2.0 - Introduktion

Velkommen til YAS 2.0 - Introduktion

Hej med jer! 

Her er en lille velkomstbesked til alle jer derude, der forklarer, hvordan YAS fremover kommer til at se ud samt en lille hilsen fra Gertrud og Astrid. 

Jeg har simpelthen glædet mig så meget til at komme i gang med at udgive nye afsnit til jer - Jeg håber, at I vil tage godt imod mig :))

Kærlig hilsen, 

Karoline


Produceret af Karoline Tankevicius Lau

Nov 09, 202006:07
Karantæneafsnit

Karantæneafsnit

I denne episode af YAS mødes vi virtuelt og taler om, hvordan corona-krisen har påvirket vores hverdag, hvilke oplevelser vi har haft med karantænen samt hvilke film, serier og bøger, vi har underholdt os med i denne periode.

April 2020

Produceret af Karoline Tankevicius Lau

Oct 07, 202034:04
YAS til cityringens åbning i København

YAS til cityringens åbning i København

YAS-pigerne har været til åbningen den nye cityring i København, der blev fejret med både musik og merchandise.

En spontan beslutning ledte os på en kort udflugt til Høje Taastrup, hvor vi udforskede lidt og var i både Ikea og på McDonald’s.

Produceret af Karoline Tankevicius Lau

Oct 07, 202011:28
Og så drukner jeg...

Og så drukner jeg...

I denne episode af YAS taler vi med forfatteren, Ditte Wiese, om hendes skriveproces, og hvordan det er at skrive YA.

Vi kommer ind på hendes nyeste roman ”Og så drukner jeg”, og presset der ligger på unge mennesker i dag: Både presset fra omverdenen til at være den bedste i skolen og den mest populære på de sociale medier, samt det pres der kommer fra én selv.

Produceret af Karoline Tankevicius Lau

Oct 07, 202023:51
Five feet apart

Five feet apart

I denne episode af YAS taler vi om romanen ”Five feet apart”, af forfatterne Mikki Daughtry, Rachael Lippincott og Tobias Laconis.

En roman om kærlighed og sygdom, men også en roman der tager fat i mange af de klassiske greb inden for YA-genren, som er oppe for tiden.

Meningerne er delte, for romanen minder den for meget om John Greens ”En flænge i himlen” eller er det netop bare herligt med flere af denne form for romaner?

Lyt med og kom gerne med din egen mening på vores instagramprofil yas_youngadults

Afsnit produceret af Emilie Bernt Haag

Oct 07, 202014:25
YAS på Roskilde Festival

YAS på Roskilde Festival

YAS har været forbi opvarmningsdagene på Roskilde festival - mekka for ungdomskultur, fest, kulturoplevelser af forskellig art og en uge hvor regler og normer er helt anderledes end til hverdag.

Og for YAS, var det første gang for dette møde. Et møde med litteratur, musik, performance, debatter, campstemning og utrolig meget snak om tis.

Men det var også et møde med så mange muligheder, der åbnede  for, at man kunne gøre lige præcist det man havde lyst til. Og et møde med forskellige kulturoplevelser om fx ensomhed, der satte tankerne i gang.

Produceret af Emilie Bernt Haag

Oct 07, 202025:48
Shakespeare og kulturforskelle mellem USA og Danmark

Shakespeare og kulturforskelle mellem USA og Danmark

Gertrud er kommet tilbage fra et helt år på high school i Texas og det har været noget af en oplevelse.

Vi taler derfor om hvordan ungdomskulturen er forskellige i USA og Danmark - både ift. skole, fester og at få venner.

Derudover diskuterer vi Shakespeare og hvorfor hans tekster stadigvæk er så populære - vi har nemlig været inde og se "Shake" i H.C. Ørstedsparken, som er en nyfortolkning af Shakespeares Don Juan.

Produceret af Emilie Bernt Haag

Oct 07, 202026:38
Gymnasielivet - og det pres der følger med

Gymnasielivet - og det pres der følger med

I dette afsnit taler vi om det at starte i gymnasiet, og det pres som kan følge med.

Det handler både om at ville klare sig godt fagligt i skolen, at være med socialt og presset for at finde de helt tætte venner.

Det kan være en svær balance at finde, når alt er nyt, når man ikke kan finde tid til det hele og ikke vil gå glip af noget.

Produceret af Emilie Bernt Haag

Oct 07, 202032:24
Bag om det ydre - Tam, tyk og tatoveret

Bag om det ydre - Tam, tyk og tatoveret

Denne episode af YAS handler om identitet, at se andre mennesker for hvem de virkelig er og at spejle sig i andre karakterer.

YAS har været i teatret og se forestillingen Tam, Tyk og Tatoveret af Teater Hund og Co. Vi diskuterer hvordan det er at opleve tematikker om identitet på teater i stedet for på film eller i bøger, og hvordan oplevelsen af at stå foran rigtige mennesker af kød og blod, tager fat i alle sanserne.

Produceret af Emilie Bernt Haag

Oct 07, 202028:26
Ung og klimadebat

Ung og klimadebat

I denne episode af YAS er vi bl.a. taget til klimastrejke med en masse andre unge for at råbe politikerne op. Vi taler om det at være ung og om at skulle forholde sig til hele klimadebatten.

Fra denne episode udvider vi YAS, så vi ikke blot taler om ungdomslitteratur, men derimod om ungdomskultur – Dvs. at vi i hver episode tager et emne op – det kan være alt fra bæredygtighed og stress i skolen, til kærlighed, ensomhed, angst og forældre.

Til at diskutere hvert emne, tager vi også fat i en kulturoplevelse som kan være et teaterstykke, en roman, noget musik, en film, et museumsbesøg, en demonstration eller noget helt andet.

Og i denne episode taler vi altså om det at være ung og hvor kompliceret det kan være at forholde sig til hele spørgsmålet om klima og om jorden er ved at gå under.

Produceret af Emilie Bernt Haag

Oct 07, 202036:25
Tag gaden tilbage

Tag gaden tilbage

I denne episode af YAS taler vi om romanen "Tag gaden tilbage", skrevet af Sarah Engell og Sanne Munk Jensen.

Som altid diskuterer vi de forskellige emner som bogen tager op, og relatere det til vores eget liv. Og denne bog tager fat på alle de klassiske YA-problematikker, så der er nok at tage fat på.

Vi kommer bl.a. ind på emner som usikkerhed ift. kærlighed og hvordan det er at gå fra den velkendte klasse i folkeskolen, til helt nyt univers i Gymnasiet.

Rigtig god fornøjelse.

Produceret af Emilie Bernt Haag

Oct 07, 202034:03
Fra bog til TV-serie

Fra bog til TV-serie

I denne episode af YAS taler vi om bøger der bliver filmatiseret og lavet til tv-serier.

Vi diskuterer hvad der er fordelen og ulempen ved at lave en bog om til en tv-serie, hvordan det kan være problematisk at filmatisere en allerede højt elsket bog-klassisker.

Og så taler vi om, hvordan en bogserie kan blive til noget helt andet, når den bliver filmatiseret. 

Rigtig god fornøjelse

Produceret af Emilie Bernt Haag

Oct 07, 202031:04
Kvinde, krop og selvværd - "Skabt for dig" og "Jenteloven"

Kvinde, krop og selvværd - "Skabt for dig" og "Jenteloven"

I denne episode af YAS taler vi om kvinden, om krop, om feminisme og vores syn på os selv.

Vi tager udgangspunkt i bl.a. Louise O'Neill bestsellerroman "Skabt for dig", der er en fremtidsroman hvor kvinder bliver skabt og designet til at være perfekte for mændene.

Vi har også et uddrag med fra vores interview med Louise O'Neill, som vi lavede på Bogforum 2018.

Derudover tager vi fat på Ulrikke Falchs og Sofie Frøysaas bog "Jenteloven", som er feministisk førstehjælp.

Rigtig god lytning

Produceret af Emilie Bernt Haag

Oct 07, 202059:58
Juleafsnit

Juleafsnit

Julen og juleferien står for døren, og det er en perfekt anledning til at putte sig under dynen med alle de gode bøger man gerne vil have læst inden det nye år begynder.

I denne episode af YAS taler vi derfor om om, hvilke bøger vi selv skal læse i juleferien, hvilke bøger vi især har været glade for i år, hvilke bøger vi ønsker os til jul og hvilke specielle juletraditioner vi har i vores familier.

Alle os fra YAS-universet ønsker jer alle sammen en rigtig glædelig jul.

Produceret af Emilie Bernt Haag

Oct 07, 202018:10
YAS på Bogforum

YAS på Bogforum

I denne episode er vi taget op Bogforum.

Her var vi til bloggerarrangement og paneldebat med YA-forfatterne Malene Sølvsten, Lise Villadsen og Kristina Aamand.

Derudover fik vi lov til at interviewe Teri Terry og Gayle Forman.

Rigtig god fornøjelse.

Produceret af Emilie Bernt Haag

Oct 07, 202037:37
Tidsrejser

Tidsrejser

I denne episode taler vi om tidsrejser og vi tager bl.a. udgangspunkt i bogen Tempest af Julie Cross.

Vi diskuterer også forskellen på fantasy og sci fi, og så taler vi om, hvad vi selv ville opleve, hvis vi kunne rejse i tiden.

Ville det være fedest at rejse tilbage i tiden og opleve det som er sket? Eller ville det være mere spændende at rejse frem i tiden, og finde ud af, hvordan ens liv ender - på samme måde som det er muligt, at bladre frem til slutningen i en bog?

Produceret af Emilie Bernt Haag

Oct 07, 202023:54
Forfatter Malene Sølvsten og Ravnenes Hvisken

Forfatter Malene Sølvsten og Ravnenes Hvisken

I denne episode af YAS har vi Malene Sølvsten i studiet til en snak om hendes bøger Ravnenes Hvisken 1 og 2. Bogserien er en triologi, og 3'eren udkommer her i septembermåned, og vi har fået Malene til at afsløre lidt om handlingen!!

Ravnenes Hvisken er en blanding mellem fantasy, krimi, romantik og lidt gys, og har den mega seje 17 årige Anne som hovedperson, der skal prøve at redde verden. Vi er vilde med Malene og hendes bøger, så du kan godt glæde dig til et spændende afsnit.

Produceret af Emilie Bernt Haag

Oct 07, 202052:20
YAS læser - Gayle Formans bøger

YAS læser - Gayle Formans bøger

I denne episode af YAS taler vi om forfatter Gayle Formans bøger. Primært om bøgerne "Faret vild", "If I stay" og trilogien "Bare en dag".

Vi diskuterer bl.a. hendes måde at skrive bøger på, og hvordan det kan være svært at leve sig ind i bøgernes karaktererne, fordi de er skrevet på en måde, som er svært at visualisere for sig.

Produceret af Emilie Bernt Haag

Oct 07, 202022:49
Sommerferieafsnit

Sommerferieafsnit

Sommerferien står for døren og det betyder masse af tid til at læse bøger - mange bøger.

Derfor kommer vi med en  masse anbefalinger til bøger du kan læse i din sommerferie og vi taler om, hvad vi selv skal læse.

Derudover taler vi om, hvad der venter os i sommerferien og hvad der venter os på den anden side - gymnasiestart og udveksling til USA. Det betyder både nervøsitet og glæde på samme tid.

Produceret af Emilie Bernt Haag

Oct 07, 202020:42
Forfatter Sarah Engell om at skrive bøger til unge

Forfatter Sarah Engell om at skrive bøger til unge

Sarah Engell er i studiet, hvor vi får en snak om det at være forfatter, hvordan hun reseacher og finder materiale til de bøger hun skriver, og hvordan det er at være voksen, men at skrive bøger til unge.

Vi taler primært om bøgerne "Valget", "21 måder at dø" og "Fuglemanden", og på den måde bliver vi lukket ind i Sarahs forfatterskab og måde at skrive bøger på.

Produceret af Emilie Bernt Haag

Oct 07, 202039:02
Når ingen hører dig skrige

Når ingen hører dig skrige

"Når ingen hører dig skrige" er en roman skrevet af Stephanie Perkins, som også er forfatter til bl.a. bogen "Anna og det franske kys", som vi også har lavet en podcast om.

Denne gang har Perkins dog blandet genrerne romantik og gyser, hvilket bliver taget blandet imod i denne episode. Vi diskuterer fordele og ulemper og taler om, hvordan hardcore gyser-elskere som Gertrud føler sig 'gyser-snydt' og romantik-elskere som Astrid føler, at det er den perfekte blanding.

Produceret af Emilie Bernt Haag

Oct 07, 202023:33
YA-genren i litteraturen

YA-genren i litteraturen

I denne episode diskuteres Young adult-genren helt generelt, og de taler bl.a. om de tabuer som bøgerne sætter fokus på. Et fokus, der ifølge pigerne, kan være både  godt og skidt. Godt fordi man får mulighed for at se sig selv og andre i et andet lys, men skidt fordi det kan være med til at tabuisere noget, man ikke følte var et tabu, før man læste bogen.

Produceret af Emilie Bernt Haag

Oct 07, 202018:16
Anna og det franske kys

Anna og det franske kys

I denne episode af YAS, handler det om romantik og forelskelse. Både den forelskelse der sker mellem karaktererne i  en  roman, men også den forelskelse man kan føle for en bog. Den følelse  at blive så opslugt af en bogs univers, at man nærmest føler, man selv oplever alt det, bogens karakterer oplever.

Bogen det hele handler om i denne episode er  ”Anna og det franske kys” skrevet af Stephanie Perkins. Bogen indgår i en serie sammen med ”Lola og naboens søn” samt ”Isla og jagten på lykke” af samme forfatter. ”

Produceret af Emilie Bernt Haag

Oct 07, 202012:23
The Hate U Give

The Hate U Give

Vi tager fat på  romanen 'The Hate U Give', skrevet af Angie Thomas om en ung sort piges liv, i et opdelt USA.

Med udgangspunkt i romanen diskuteres der bl.a.  fordomme, minoriteter og bandekrig på Nørrebro ud fra bogen.

Produceret af Emilie Bernt Haag

Oct 07, 202023:41
Del 3 af 3. Krop

Del 3 af 3. Krop

Skam er individuelt og derfor kan man nogle gange misforstå, hvad andre føler skam over. Det, sammen med den skam der kan være forbundet til vores krop og til det vi spiser, diskuterer vi i denne 3. og sidste episode om skam.

Og så kommer vi med bud på den skam, vi selv ville skrive om, hvis vi skulle skrive en novelle.

Produceret af Emilie Bernt Haag

Oct 07, 202010:29
Del 2 af 3. Hvem er jeg?

Del 2 af 3. Hvem er jeg?

Skam er en universel følelse, men føler vi mere skam når man er teenagere? Det diskuterer vi i denne 2. del ud af 3 episoder om novellesamlingen SKAM. Vi taler om det at sige fra, og om at finde sig selv og være sig selv. Og så diskuterer vi, om denne bog overhovedet kan kategoriseres under genren 'Young Adult'.

Produceret af Emilie Bernt Haag

Oct 07, 202008:44
Del 1 af 3. Skam på forskellige måder

Del 1 af 3. Skam på forskellige måder

I del 1 taler vi om novellesamlingen SKAM, som er skrevet af 14 forskellige forfattere. Vi har valgt at lave tre delepisoder, i stedet for ét langt, og dette er første del.

Det handler om de mange forskellige måder man kan føle skam på, hvornår skammen dukker op og skammen ved ikke at føle skam.

Produceret af Emilie Bernt Haag

Oct 07, 202014:19
Radio Silence

Radio Silence

Romanen Radio Silence er en bog fyldt med alle former for teenageproblemer. Og oplevelsen bliver næsten helt meta (unge laver podcast om en roman, hvor unge laver podcast), romanen handler nemlig bl.a. om en dreng og en pige, der starter en podcast.

Som Saxo skriver: "Radio Silence er en eftertænksom, sjov og rørende roman om at turde sige fra og være tro mod sig selv (...) Frances Janvier bruger nærmest al sin tid på at studere. Alle kender Aled Last som den stille fyr, der altid får 12. Nu tror du sikkert, at det her er historien om, hvordan de forelsker sig. Du ved, fordi han er en dreng, og hun er en pige.Men det gør de altså ikke. De laver en podcast. En podcast, der går viralt og ændrer alt …"

En roman om kærlighed, depression, seksualitet, humor og venskab.

Produceret af Emilie Bernt Haag

Oct 07, 202014:35
 Litteratur fra virkeligheden og Kulturborgmesteren

Litteratur fra virkeligheden og Kulturborgmesteren

I denne episode af YAS, er vi taget hen på Kulturborgmesterens kontor, for at deltage i Kbh Læser-arrangementet "Lig og Lyt".

Her skal vi møde forfatter Alen Meskovic, som har skrevet en roman der bygger på virkeligheden. Derfor skal vi høre om hans opvækst som flytning fra Boisen til Danmark, og hvordan hans farfars liv danner ramme om hans roman.

Efterfølgende taler vi med kulturborgmester Niko Grünfeld om arrangementet, om litteraturoplevelser man måske ikke ville vælge selv, men som overrasker og om de fortællinger der ligger bag en bog.

Produceret af Emilie Bernt Haag

Oct 07, 202015:48
Filmatiserede bøger

Filmatiserede bøger

I denne episode af YAS, diskuterer vi forholdet mellem bøger og film. Hvornår synes vi, at der er et godt match mellem bogen og filmen, og hvornår synes vi, at en bog ikke skal filmatiseres.

Vi taler om, hvad der sker, hvis man læser bogen før man ser filmen, og hvilke situationer filmen har fordele frem for bogen. Har nogle genre lettere ved at blive filmatiseret, og hvad er forskellen på oplevelsen af at læse en bog og oplevelsen af at se en film?

Produceret af Emilie Bernt Haag

Oct 07, 202029:01
 YAS på tur til et forlag

YAS på tur til et forlag

Pigerne bag podcastserien YAS har i denne episode forladt Københavns Hovedbiblioteks lydboks, og befinder sig i stedet på forlaget Høst og Søn.

Her får de sig en snak med to af forlagets ansatte om, hvordan det er arbejde på et forlag. Hvordan man vælger man f.eks. bøger og forsider, og kan unge få indflydelse på det der udgives.

Du får i denne episode masser af inspiration til bøger du kan ønske dig til jul eller læse i juleferien.

Produceret af Emilie Bernt Haag

Oct 07, 202021:03