Skip to main content
Brighter Konferencen

Brighter Konferencen

By Brighter

Brighter Konferencen er en årlig tværkirkelig ungdomskonference. Læs mere på brighter.dk
Available on
Apple Podcasts Logo
Google Podcasts Logo
Overcast Logo
Pocket Casts Logo
RadioPublic Logo
Spotify Logo
Currently playing episode

7. Peter Prothero // Guds ånd og kraft i dag

Brighter KonferencenMar 11, 2020

00:00
35:56
Jimmy Hong // Commitment to the Beginnings

Jimmy Hong // Commitment to the Beginnings

Som vores udenlandske hovedtaler i 2022 er det os en ære at præsentere Jimmy Hong fra Tyskland!

Jimmy er en ungdommelig, levende og bibel-elskende prædikant. Han er født som koreaner i Tyskland, hvor han i dag er gift og har to børn – her er han kendt som en fantastisk forkynder! Derudover er han vært på sit eget program på YouTube og som podcast, “Kontext ist King”, hvor han på fremragende vis som bibellærer forklarer svære bibeltekster ud fra versenes kontekst.

Glæd jer til fredag aften, hvor vi får en levende prædiken fra Jimmy om commitment til nye begyndelser!

Oct 24, 202257:14
Rebekka Kongsgaard // Commitment til Samfundet

Rebekka Kongsgaard // Commitment til Samfundet

Torsdag aften på Brighter 2022 lavede Rebekka Kongsgaard comeback på Brighter! Hun er nemlig en af de tidligere ledere af konferencen og har derfor også tidligere prædiket flere gange på konferencen.

Rebekka er tidligere ungdomsleder i Apostolsk Kirke og gift med nordmanden Christer Andersen. I dag er hun uddannet cand.soc. ved CBS i kommunikation og ledelse og ansat ved Netcompany. Derudover sidder hun i styrelsen for Dansk Ungdoms Fællesråd, hvor hun repræsenterer den kirkelige gruppering.

Glæd jer til at høre Rebekka tale om vigtigheden ved også at være committed til samfundet.

Oct 24, 202244:32
Tobias Groen // Commitment til Kirken

Tobias Groen // Commitment til Kirken

Fredag formiddag under Brighter 2022 fik vi fornøjelsen af at høre Tobias Groen dele Guds ord med os.

Tobias er en 23 årig ung mand on fire for Gud. Han er ungdomsleder i Frikirken Randers for Skywalk, imens han studerer teologi på AlphaCrusis University College igennem Mariager Højskole som præsteaspirant. Tobias brænder for, at unge mennesker må opleve Jesus og få en levende relation til ham. Det kan dog være svært i dag, når der er så mange spændende ting, som fanger vores opmærksomhed, så kirke bliver kedeligt.

Glæd jer derfor til at høre Tobias fortælle om, hvorfor Commitment til kirken er vigtigt. Det er SÅ godt!

Oct 24, 202234:38
Jimmy Hong // Sex and Dating

Jimmy Hong // Sex and Dating

Som en ekstra treat fik vi det på plads, at Brighters hovedtaler i 2022, Jimmy Hong, holdt et seminar om Sex og Dating fredag eftermiddag!

Det er noget, han har rigtig meget erfaring med. Altså… At tale om…

Aaaaaaanyway, om du er single eller i et forhold er det altid godt at gøre sig nogle gode overvejelser og træffe de rigtige beslutninger, når det kommer til sex og dating – og Jimmy vil være der for at hjælpe dig på vej og besvare en masse af dine spørgsmål.

Glæd dig! Det bliver godt!

Oct 24, 202201:12:59
Jamie Lieberkind // Trosforsvar

Jamie Lieberkind // Trosforsvar

Commitment til Gud betyder også commitment til at stå fast ved ens tro, selv når den bliver betvivlet. Vi har ikke lyst til at benægte vores tro over for vores venner (Matt. 10:33), men nogle gange kan det være svært at vide, hvad man skal sige, når folk stiller kritiske spørgsmål.

På foredraget om trosforsvar kan du komme og høre nogle solide argumenter for, hvorfor det giver mening at stole på Bibelen og tro på en Gud, der genopstod fra de døde – og derudover bliver der god tid til spørgsmål og svar og til en god samtale om, hvordan det lige er, man skal håndtere kritiske spørgsmål, der uundgåeligt måtte komme.

Foredraget holdes af Jamie Lieberkind, der er teolog og medlem af Brighters lederteam.

Oct 24, 202201:29:29
Lars Bo Olesen // Sundt Lederskab

Lars Bo Olesen // Sundt Lederskab

Brighter 2022 præsenterer et inspirerende seminar om sundt lederskab:

Lars Bo er en stærk leder! Han er gift, far til to og har i dag to stillinger: Ledende præst i Åbenkirke, Herning, og forstander på Højskolen Acts Academy i Kolding. Som leder har han taget højskolen fra kun at have ganske få elever til i dag at have over 40 elever. Lars Bo har livslang erfaring som leder og har en inspirerende og varm personlighed, der får mennesker til at lytte og følge ham.

Glæd jer til et inspirerende seminar om ledelse med Lars Bo!

Oct 24, 202201:05:58
Simon Jakobsen // Commitment til Missionen

Simon Jakobsen // Commitment til Missionen

Sidst, men ikke mindst, kom Simon Jakobsen også på Brighter 2022 til afslutningsmødet og talte om Commitment til missionen.

Simon er præst i Kirken og Kulturcentret i Vendsyssel, uddannet coach og en skarp forkynder! Han elsker en snak over en god kop kaffe, men nyder mindst lige så meget at bruge tid med sine børn. En særlig ting ved Simon er, at han brænder så meget for det, han prædiker om, at han har tendens til at fælde en tåre.

Så glæd dig til at Simon Jakobsen skyder dig afsted fra Kolding med en oprigtig, stærk prædiken, der udruster dig til missionen!

Oct 24, 202235:48
Jacob Munk Rosenlund // Køn og Seksualitet

Jacob Munk Rosenlund // Køn og Seksualitet

Køn og seksualitet er et af de mest omdiskuterede emner i dag. Det at tro på at ægteskabet er mellem en mand og kvinde, eller at der kun findes to egentlige køn, er en upopulær og endda diskriminerende holdning i dagens Danmark.

Hvordan navigerer vi samfundets usikre farvand som kristne? Hvordan skal vi forholde os til det kærligt, men uden samtidig at gå på kompromis med vores tro? Glæd dig til at Jacob Munk Rosenlund, skarp og engageret teolog, foredragsholder og forfatter, vil besvare disse spørgsmål i dette seminar. Det bliver klasse!

Oct 24, 202201:18:11
Vlado Lentz // Min Kristne Tro

Vlado Lentz // Min Kristne Tro

Til et seminar under Brighter 2022 fredag eftermiddag mødte vi Vlado Lentz.

Er det ham fra politijagten? Ja, det er det! Vlado Lentz er familiefar, færdselsbetjent og følger Jesus. Han har mere end 30 års erfaring indenfor færdselspolitiet, og arbejder fortsat for Midt-Vestsjællands Færdselspoliti. I hans lange karriere ændrede en dag pludselig alt, nemlig den dag han mødte Jesus!

Så glæd dig til at høre Vlado dele ud af sin trosrejse, og om hvordan den kristne tro sætter sit præg i dagligdagen som politimand, og hvordan han kan være committed til Jesus i sit arbejde.

Oct 24, 202201:13:55
Martin Bentsen // Commitment til Jesus

Martin Bentsen // Commitment til Jesus

Torsdag morgen på Brighter 2022 fik vi æren af et besøg af Martin Bentsen.

Martin er tidligere kriminel, der både blev opgivet af hans egen familie og til sidst også af det danske samfund. Men en dag var der en kvinde, som fortalte ham om Jesus, hvilket forvandlede hans liv! I dag er Martin Bentsen præst i Oasekirken i Herning og lever glad med sin familie i Midtjylland.

Glæd dig derfor til at høre Martins historie; en fortælling om vigtigheden af at være hengivet – committed – til Jesus!

Oct 24, 202236:09
Brighter-panel // Hvordan Ser Commitment Ud I Dit Liv?

Brighter-panel // Hvordan Ser Commitment Ud I Dit Liv?

Lørdag formiddag på Brighter 2022 fik vi lov til at overvære en spændende paneldebat imellem tre fantastiske mennesker, der tog en snak ud fra spørgsmålet: ”Hvordan ser commitment ud i dit liv?”

Det var så godt godt!

Her er der lidt om de tre debattører:
Peter Würtz er skoleleder på Skipper Clement Skolen i Aalborg. Han er anerkendt som en dygtig, arbejdsom og sjov skoleleder. Derudover er han engageret i sin lokale kirke, Aalborg Citykirke, hvor han bl.a. er med til at uddele mad til byens udsatte. Han er også engageret i byen som træner i den lokale løbeklub og som speaker ved de fleste løb i Aalborg, inkl. Royal Run.

Martin Falch Rasmussen er 51 år og til daglig direktør i Enova Energy, en grøn vækstvirksomhed, som han startede i 2014, og som han i foråret har solgt til Andel Energi. Martin bor i Nødebo midt i Gribskov med sin kone, Eva, og sine 3 børn. De er en del af kirken i Nordsjælland, hvor han indimellem leder lovsang. Ellers elsker Martin at se film på hjemmebiografen, paddleboarde på eller vinterbade i Esrum Sø, læse bøger, fordybe sig i bibellæsning, lytte til Ólafur Arnalds og anden electronica og at tage på vandreture i de norske fjelde.

Maria Bentsen er en fantastisk kvinde! Hun er sjov, kærlig og lytter til Guds stemme. Hun er gift, mor til tre og tidligere køkkenchef på Mariager Højskole. Hun opsagde dog sin stilling denne sommer i tillid til, at dette var Guds vej for hende – selvom hun ikke vidste, hvad dette ville betyde for hendes fremtid. På nuværende tidspunkt er hun arbejdsløs, men stoler stadig på Gud. Der er få, der er så committede til Gud, og som tør at træde ud i tro som hende.

Oct 24, 202240:00
Anna Sørensen // Ung og Stresset

Anna Sørensen // Ung og Stresset

Er du presset eller stresset? Eller kender du nogen, der er? Mere end nogensinde før kæmper unge i dag med deres mentale sundhed: Stress, angst og depression er blevet en del af normalen.

Men hvordan ender man dér? Hvad kan man gøre ved det? Hvordan kan man forhindre det i et samfund, som stiller så mange krav til én som ung?

Alle de spørgsmål og meget mere vil psykolog og projektkoordinator Anna Sørensen behandle i seminaret om Unge og Stress. Glæd dig til et seminar, hvor du får redskaber til at deale med presset i hverdagen!

Oct 24, 202201:06:29
Vibeke Frandsen // Gå!

Vibeke Frandsen // Gå!

På Brighters sidste møde i 2021, hørte vi Vibeke Frandsen tale.

Vibeke arbejder som præst i Projekt:kirke i Hjørring. Hun har en master i teologi og er mentor på Lederfeltet på Akademiet, Mariager Efterskole. Udover teologi og ledertræning brænder Vibeke for at se unge leve de gaver og det kald ud, Gud har givet dem, og hun glædes over at få lov til at vandre med mennesker i livets svære såvel som lette processer.

Det var en fed afslutning på en fed konference!

Oct 25, 202101:13:45
Jamie Lieberkind // At Være I Verden Men Ikke Af Verden

Jamie Lieberkind // At Være I Verden Men Ikke Af Verden

Lørdag formiddag på Brighter 2021 fik vi det privilegium at høre Jamie Lieberkind uddele af sin store visdom for os alle.

Jamie har en bachelor i teologi fra Menighedsfakultetet i Aarhus og har lige nu sin daglige gang på Mariager Højskole, hvor han læser til Master i Teologi og bor sammen med sin kone, Malene, og deres to søde børn. Han er også med i Brighters arbejdsgruppe, hvor han er ansvarlig for Medie og Kommunikation.

Jamie er en dygtig forkynder, der har en helt særlig passion for Gud Ord, som stråler ud af ham, hver gang han taler. Glæd jer!

Oct 25, 202133:39
Mikael Wandt Laursen // Små Aftryk Kan Skabe En Stor Forandring

Mikael Wandt Laursen // Små Aftryk Kan Skabe En Stor Forandring

Fredag formiddag på Brighter 2021 fik vi besøg af Mikael Wandt Laursen, der talte til vores gudstjeneste.

Mikael er meget optaget af at få kristne til at engagere sig i samfundet – så han passede perfekt ind i Brighters tema for det år!

Til dagligt arbejder Mikael som generalsekretær i FrikirkeNet – og her oplever han at have møder og samtaler med mennesker i alle mulige positioner. De samtaler har skabt relationer de mest uventede steder og en erkendelse af, at kirkernes største udfordring i mødet med samfundet, er inde i vores egne hoveder og ikke i den modsatte parts holdninger.

Mikael er gift med Heidi og har fem børn. Han har tidligere været præst i Kirken i Kulturcenteret i København og arbejdet som freelance journalist for blandt andet Danmarks Radio. Han har en kandidat fra Fuller Theological Seminary i Missiologi.

Glæd jer!

Oct 25, 202148:18
Simon Jørgensen // Kongens Efterfølger

Simon Jørgensen // Kongens Efterfølger

Torsdag formiddag på Brighter 2021 startede vi en god dag med en prædiken af Simon Jørgensen (yes!)

Simon var en del af Brighters arbejdsgruppe og stod for al planlægning, der har at gøre med talere og oplægsholdere – og selvfølgelig skal han selv inkluderes i den elite, for han er en eminent taler! Han er fyldt med indsigt, humor og en ro,som kommer af et liv, hvor han har oplevet meget og har fundet sin tillid til Jesus i et simpelt og tydeligt kald til efterfølgelse.

Til hverdag har Simon to jobs: Han er både præst i Åbenkirke i Herning og lærer på Midtjyllands Kristne Friskole. Han er gift med Stephanie og far til tre dejlige børn.

Glæd jer til at høre Simon tale!

Oct 25, 202132:33
Karoline Viftrup // Vi Kan Virkelig Gøre En Forskel!

Karoline Viftrup // Vi Kan Virkelig Gøre En Forskel!

Til aftenmødet om torsdagen på Brighter 2021 hørte vi Karoline Kurtzmann Viftrup, der delte ud af sin visdom – og det var godt!

Karoline læser til dagligt teologi på Aarhus Universitet og er ansat i Aarhus Vineyard. Hun er meget optaget af, hvad det vil sige at følge Jesus i hverdagen, og hvilken plads kirken har i dette - og i verden. Karoline kommer til at dele historier fra det virkelige liv, om hvad der kan ske, når vi lægger os i slipstrømmen af, hvad Gud er i gang med at gøre her i verden.

Oct 25, 202138:46
Hans Martin Skagestad // Wrecking the Roof

Hans Martin Skagestad // Wrecking the Roof

Fredag aften under Brighter 2021, hørte vi vores hovedtaler, Hans Martin Skagestad, tale for os!

Hans er nordmand og arbejder som evangelist for Troens Bevis og rejser rundt i Afrika og Asien og holder kampagner for tusindvis af mennesker, støtter og udruster lokale præster og evangelister og starter nye kirker hvert år. Han er en dygtig prædikant, som også prædiker meget i kirker i Vesten.

Hans fortæller om, hvad de gode nyheder betyder for samfundet i dag – det bliver så godt!

Oct 25, 202143:09
7. Peter Prothero // Guds ånd og kraft i dag

7. Peter Prothero // Guds ånd og kraft i dag

Peter er senior pastor i Equippers Church, London - en kæmpe kirke spredt over fire lokationer og med en række gudstjenester om søndagen. Selvom han er præst i London, er han også leder af Kolding Internationale Højskole, og han rejser rundt og træner præster og underviser mange steder i verden. Han er en karismatisk præst, som alligevel har fødderne plantet på jorden.  Læs mere om Brighter på www.brighter.dk

Mar 11, 202035:56
6. Flemming Baatz // Når livet skuffer

6. Flemming Baatz // Når livet skuffer

Flemming har en kandidat i teologi og er sognepræst i Sct. Pauls Kirke i Aarhus. Han er kendt som en populær og kontroversiel præst, der kæmper for den klassiske kristendom i folkekirken. Han er samtidigt en omsorgsfuld præst, som elsker sin kirke.  Læs mere om Brighter på www.brighter.dk

Mar 11, 202040:14
5. Mathias Schrøder // Min kirke og evigheden

5. Mathias Schrøder // Min kirke og evigheden

Mathias er ungdomspræst i Ungkirke, som er en del af Aalborg Citykirke. Samtidigt studerer han dansk på Aalborg Universitet. Mathias er en passioneret taler, som altid griber sine tilhørere med sin store begejstring. Læs mere om Brighter på brighter.dk

Mar 11, 202043:04
4. Jakob Lundager // Er evigheden relevant for Danmark?

4. Jakob Lundager // Er evigheden relevant for Danmark?

Jakob er ungdomspræst i Skywalk, som er en del af Den Evangeliske Frikirke, Randers. Han har en bachelor i teologi og studerer diakoni på Aarhus Universitet. Han er en ydmyg, dygtig leder og et stort forbillede for mange.  Læs mere om Brighter på www.brighter.dk

Mar 11, 202032:11
3. Sebastian Stakset // Sats alt på Jesus

3. Sebastian Stakset // Sats alt på Jesus

Sebastian har været storkriminel og fået flere fængselsdomme, bl.a. for bevæbnede bankrøverier. Han var stofmisbruger, depressiv og har haft flere selvmordsforsøg. Samtidigt var han en kendt kunstner med hård rap, leder for Sveriges mest kontroversielle band, “Kartellen”, og var så succesfuld, at han optrådte til “The GRAMMYs”.  Men for seks år siden mødte han Jesus og blev frelst. De første tre år levede han dog et dobbeltliv mellem sit nye og gamle liv, men derefter forlod han sit band og besluttede sig for at tjene Jesus. Siden da har han rejst rundt og fortalt sin historie i hele Europa, og han oplever, at mange bliver kristne gennem hans arbejde. Til en kampagne, han afholdt i Sverige, kom der 14.000 mennesker, hvoraf mange gav deres liv til Jesus. Han producerer også ny musik, som bliver brugt i fængsler og institutioner, hvor hans tidligere musik var forbudt. Og så har han fortalt sin historie i sin bog, som også er oversat til dansk: “Kun Lyset Kan Besejre Mørket”.

Mar 11, 202039:41
2. Helle Rønne Samuelsen // Hvordan bliver den nye jord?

2. Helle Rønne Samuelsen // Hvordan bliver den nye jord?

Helle er præst i Rønne Vineyard og landsleder i OM (Operation Mission), som støtter mission og sender mange unge ud i verden for at gøre en forskel for Guds rige. Helle er også teolog og brænder ganske enkelt for at se flere mennesker møde Jesus.  Læs mere om Brighter på www.brighter.dk

Mar 11, 202047:34
1. Rasmus Jonstrup // Nu og for altid

1. Rasmus Jonstrup // Nu og for altid

Rasmus er konferenceleder for Brighter, ungdomspræst i Bethelkirken, Aalborg, studerer på kandidaten i teologi på Aarhus Universitet og er forfatter til Gymnasietro. Rasmus taler desuden rundt omkring i hele landet til forskellige arrangementer og gør det altid med stor begejstring.  Rasmus talte tirsdag aften på Brighter Konferencen 2019.  Læs mere om Brighter på www.brighter.dk

Mar 11, 202036:31