Skip to main content
Folkeuniversitetet Aalborg - Podcasten Athene

Folkeuniversitetet Aalborg - Podcasten Athene

By Folkeuniversitetet i Aalborg

Velkommen til Folkeuniversitetet i Aalborg. Du lytter til podcasten Athene, hvor viden og videnskaben formidles i ĂžjenhĂžjde med dig.

Med denne podcast vil vi bringe forskningen ud til masser af mennesker, der normalt ikke har adgang til videnskabens nyeste viden. God fornĂžjelse!

"FormÄlet med Folkeuniversitetets virksomhed er gennem folkeoplysende undervisnings- og foredragsvirksomhed at udbrede kendskabet til forskningens metoder og resultater samt fremme demokratiforstÄelsen og aktivt medborgerskab".
Available on
Google Podcasts Logo
Pocket Casts Logo
RadioPublic Logo
Spotify Logo
Currently playing episode

Hjernens Historie - Del 2

Folkeuniversitetet Aalborg - Podcasten Athene Sep 25, 2023

00:00
53:38
ComixCraft - Et liv med tegneserier

ComixCraft - Et liv med tegneserier

Tegneserier er et fĂŠnomenalt kunstnerisk fortĂŠllingsmedie, og i dagens digitale verden er der rigtig mange vĂŠrktĂžjer til at begynde at lave dem, men hvordan starter man overhovedet sin egen tegneserie, og hvordan kan en tegneserie se ud? đŸ‘šâ€đŸŽšđŸ‘©â€đŸŽš.

Det er blandt meget andet hvad Peter Vistisen hÞrer art director og skaber af tegneserien Infection, Casper Sand, og forsker i Digital Fritid ved Aalborg Universitet Tem Frank Andersen om, nÄr der bliver talt om den kreative proces og personlige rejser bag skabelsen af et tegneserieunivers, AI-teknologier og historien bag tegneserier!

De tre snakker nemlig ogsÄ om kulturpolitik, hvordan tegneserier kan bruges som en form for selvudtrykkelse, og tegneseriers plads i det danske samfund, i dette sjove og spÊndende afsnit af serien Podcasten Athene af Folkeuniversitetet i Aalborg!

Psst! Du hÞrer mÄske, at de nÊvner det kommende event ComixCraft, der i led af Ordkraft kommer den 5. april i Nordkraft, Aalborg.


Du kan lÊse mere om ComixCraft her: https://www.facebook.com/comixcraft/  Du finder ogsÄ Folkeuniversitetet i Aalborg pÄ: Facebook: https://www.facebook.com/fuaalborg   LinkedIn: https://www.linkedin.com/company/folkeuniversitetetiaalborg  

Yderligere information: "Bossa Antigua" Kevin MacLeod (incompetech.com) Licensed under Creative Commons: By Attribution 4.0 License http://creativecommons.org/licenses/by/4.0/ “Whipy whoosh transition” (pixabay.com) by Navadaux


Mar 15, 202457:47
Monstrologi - om uhygge, fantastiske vĂŠsener og vores monstrĂžse populĂŠrkultur

Monstrologi - om uhygge, fantastiske vĂŠsener og vores monstrĂžse populĂŠrkultur

Hvad har etik og begĂŠr at gĂžre med monstre, og hvad er zombiens funktion i en post-apokalyptisk fiktiv verden? đŸ§Ÿâ€â™€ïžđŸ§Ÿâ€â™‚ïžđŸ‘€ Mange af os elsker at se gyserfilm, lĂŠse gyserhistorier, tage i spĂžgelseshuse og escape rooms og blive skrĂŠmte i kontrollerede omgivelser, men det virker mĂ„ske mĂŠrkeligt, hvorfor en stor del af befolkningen sĂŠtter pris pĂ„ sĂ„danne uhyggelige oplevelser. Det kaldes frygtens paradoks, og det har Peter i dag blandt meget andet inviteret forsker i monstrologi, Steen Ledet Christiansen ind pĂ„ podcast-kontoret for at tale om. HĂžr, hvordan populĂŠrkulturen har formet vores opfattelse af monstre, og hvordan samfundets frygt og fascination afspejles gennem disse medier, samt hvordan monstre er blevet brugt som forklaring pĂ„ individer, der afviger fra normalen gennem tiden. SĂ„ lyt med, nĂ„r vĂŠrt Peter Vistisen og Steen Ledet Christiansen, professor ved Institut for Kultur og LĂŠring pĂ„ Aalborg Universitet, taler om moral, sex, vampyrer, kultur og en lille smule The Walking Dead i dette super spĂŠndende og nĂžrdede afsnit af Podcasten Athene, en podcast-serie af Folkeuniversitetet i Aalborg! Du finder ogsĂ„ Folkeuniversitetet i Aalborg pĂ„: Facebook: https://www.facebook.com/fuaalborg  LinkedIn: https://www.linkedin.com/company/folkeuniversitetetiaalborg  Yderligere information: "Bossa Antigua" Kevin MacLeod (incompetech.com) Licensed under Creative Commons: By Attribution 4.0 License http://creativecommons.org/licenses/by/4.0/ “Whipy whoosh transition” (pixabay.com) by Navadaux


Feb 01, 202456:49
Julefilm & Julekalendere - medier med dybe traditioner

Julefilm & Julekalendere - medier med dybe traditioner

Den sĂžde juletid er atter over os, med alt, hvad der dertil fĂžlger af vinterhygge, glĂžgg og and, samt ikke mindst forventningens glĂŠde frem mod Juleaften â„ïžđŸŽ„. Alle har deres egne traditioner i julen, men er der Ă©n tradition som mĂžder stort set alle i julen er det at vores medieflader i December fyldes til randen med bĂ„de julefilm og juleserier đŸ“ș. Men hvad kender tegner egentligt julens film og serier? Hvordan har for eksempel julekalenderformatet udviklet sig? Og afspejler vores julens film og tv ogsĂ„ vores samtid i det bredere perspektiv? đŸ€“

For at blive klogere pĂ„ det, har vi i denne episode af Podcasten Athene inviteret Professor Emirita Gunhild Agger, fra institut for Kultur og LĂŠring Aalborg Universitet i studiet đŸ€¶đŸŒ. Vi skal bl.a. snakke om, hvad der kendetegner en god julefilm, hvordan TV-julekalenderen er en (nĂŠsten) dansk opfindelse, samt ikke mindst om actionfilmen Die Hard er en julefilm đŸ’„đŸ˜….

SĂ„ hĂŠld glĂžgg i glasset, sĂŠt dig til rette foran kaminen og lyt med til en times underholdende indsigter om de film og tv, der optager unge som gamle i JulenđŸŽ„â™„ïž.

Vi er superglade for at I lytter med - Rigtigt glĂŠdelig jul fra Podcasten Athene! đŸŽ…đŸŒ

Bag dette afsnit stÄr ⁠Peter Vistisen⁠ og Gunhild Agger fra Aalborg Universitet og i samarbejde med ⁠Folkeuniversitet Aalborg⁠.

Yderligere information:
"Bossa Antigua" Kevin MacLeod (incompetech.com)
Licensed under Creative Commons: By Attribution 4.0 License
⁠http://creativecommons.org/licenses/by/4.0/⁠
“Whipy whoosh transition” (⁠pixabay.com⁠) by Navadaux
Dec 12, 202356:44
Multiverset - Findes der flere universer?

Multiverset - Findes der flere universer?

Er vores univers blot Ă©t af mange? Og hvad er et multivers helt prĂŠcist? đŸ€”đŸ˜ł

Det er nogle af de helt store spÞrgsmÄl, der bliver bragt op i dette afsnit af Podcasten Athene, med vÊrt Peter Vistisen sammen med gÊst Jakob Stoustrup, professor pÄ Institut for Elektroniske Systemer pÄ Aalborg Universitet.

Jakob Stoustrup er en af de tre danske forskere, som for nylig har fĂ„et offentliggjort en artikel, hvor de ikke alene viser, at spĂžrgsmĂ„let kan afgĂžres ved hjĂŠlp af observerbare data, men ligefrem angiver en formel til at afgĂžre spĂžrgsmĂ„let. I dette afsnit taler Jakob og Peter om opdagelsen og dens betydning. Tag laboratoriekitlen pĂ„, for det bliver nĂžrdet, og det bliver fedt! đŸ˜ŽđŸ‘©â€đŸ”Ź

Du finder ogsÄ Folkeuniversitetet i Aalborg pÄ:

Facebook: https://facebook.com/fuaalborg

LinkedIn: https://www.linkedin.com/company/folkeuniversitetetiaalborg/


Yderligere information:

"Bossa Antigua" Kevin MacLeod (incompetech.com) Licensed under Creative Commons: By Attribution 4.0 License http://creativecommons.org/licenses/by/4.0/ “Whipy whoosh transition” (pixabay.com) by Navadaux

Nov 20, 202348:40
Finansiering fra folket: Crowdfunding som kreativ kapital

Finansiering fra folket: Crowdfunding som kreativ kapital

Vidste du, at Frihedsgudinden i New York City er et resultat af crowdfunding? đŸ€Ż

Hvordan crowdfunding egentlig fungerer, dets adskillige variationer og spÊndende juridiske dilemmaer, udforskes i dette afsnit af Podcasten Athene med vÊrt Peter Vistisen sammen med Thomas Neumann, lektor ved Juridisk Institut pÄ Aalborg Universitet, som gÊst.

Lyt med, mens Thomas fortÊller Peter hvordan crowdfunding har Êndret spillet for ivÊrksÊttere, virksomheder sÄvel som investorer, og hvordan det har muliggjort realiseringen af spÊndende ideer og drÞmme. Uanset om du Þnsker at crowdfunde dit eget projekt eller blot er nysgerrig efter at vide mere, sÄ er dette afsnit noget for dig!

Du finder ogsÄ Folkeuniversitetet i Aalborg pÄ:

Facebook: https://facebook.com/fuaalborg

LinkedIn: https://www.linkedin.com/company/folkeuniversitetetiaalborg/


Yderligere information:

"Bossa Antigua" Kevin MacLeod (incompetech.com) Licensed under Creative Commons: By Attribution 4.0 License http://creativecommons.org/licenses/by/4.0/ “Whipy whoosh transition” (pixabay.com) by Navadaux


Nov 01, 202357:50
At vĂŠre pressemedie i en presset medietid

At vĂŠre pressemedie i en presset medietid

Hvor stor en vĂŠrdi har pressemedier for dig, og hvad synes du medierne betyder for samfundet? đŸ˜Č

Velkommen til endnu et spÊndende afsnit af serien Podcasten Athene, hvor vÊrt Peter Vistisen denne gang gÄr i dybden med emnet "At vÊre et pressemedie i en presset medietid" sammen med Tom Bue, chefredaktÞr hos Vigeur. Lyt med og hÞr Tom blandt andet fortÊlle Peter om hvordan forstÄelsen af 'hvad er et medie' er skiftet gennem de seneste Ärtier, samt om arbejdet i at udforme et personligt erhvervsmedie til en mÄlgruppe, Det Nordjyske Mediehus ikke tidligere har haft godt fat i. Vi stiller skarpt pÄ, hvilket rolle de redaktionelle og redigerede medier har i en samtid fyldt med sociale medier, influencers og nye teknologier - alt sammen i dette afsnit af Podcasten Athene!


Vil du hĂžre mere om pressemediernes rolle i det moderne mediebillede kan du den 10. oktober hĂžre Tom Bue holde foredrag i Folkeuniversitet Aalborg.

Du finder ogsĂ„ Folkeuniversitetet i Aalborg pĂ„: Facebook: https://facebook.com/fuaalborg LinkedIn: https://www.linkedin.com/company/folkeuniversitetetiaalborg/ Yderligere information: "Bossa Antigua" Kevin MacLeod (incompetech.com) Licensed under Creative Commons: By Attribution 4.0 License http://creativecommons.org/licenses/by/4.0/ “Whipy whoosh transition” (pixabay.com) by Navadaux


Oct 04, 202358:03
Hjernens Historie - Del 2

Hjernens Historie - Del 2

Hvor ofte bruger du din tredje hjernehalvdel, og hvilket styresystem har du i hjernen? đŸ€šÂ  Lyt med i del 2 af Hjernens Historie med LĂŠge og Ph.d. ved Aalborg Universitetshospital, Benjamin Svejgaard JĂžrgensen som gĂŠst i studiet, og sĂ„ kan du finde ud af det, og hĂžre ham blandt andet fortĂŠlle Peter hvor stor vores hjerne er i forhold til vores forfĂŠdres. Svaret vil nok overraske dig! 👀

Hvis du gerne vil hÞre mere, kan du mÞde Benjamin ved at tilmelde dig hans foredrag opdelt i fire spÊndende hjerneemner, gennem dette link: https://fuaalborg.dk/aalborg/program/naturvidenskab-og-teknologi/hjernens-historie-2321-060 (Psst, hvis du ikke allerede har hÞrt del 1, kan du hÞre Benjamin Svejgaard JÞrgensen, lÊge og ph.d.-studerende ved Aalborg Universitetshospital, give vÊrt Peter Vistisen, lektor og forsker ved Aalborg Universitet, en forsmag pÄ hans kommende foredrag om hjernens historie her: ⁠https://open.spotify.com/episode/1dcP4dxV6rJOHj9p3zJ81s?si=c95aea66ce3f4fab⁠ )


En lille rettelse...

Det gÄr stÊrkt nÄr samtalen flyder og vi har lige et par rettelser til enkelte dele af samtalen med Benjamin og Peter:

Bogen "Manden der forvekslede sin kone med en hat" er altsÄ 230 sider lang - men man kan stadig lÊse den pÄ en weekend! :)

Den fĂžrste skopudsepacemaker kom i 1958, ikke 1954.

Yderligere information: "Bossa Antigua" Kevin MacLeod (incompetech.com) Licensed under Creative Commons: By Attribution 4.0 License http://creativecommons.org/licenses/by/4.0/ “Whipy whoosh transition” (pixabay.com) by Navadaux


Sep 25, 202353:38
Hjernens Historie - Del 1

Hjernens Historie - Del 1

Hvad er en hjerne, og hvornĂ„r er en hjerne en hjerne? 🧠 Det lyder umiddelbart som en gĂ„de, men der er faktisk svar pĂ„ det! đŸ‘©â€đŸ”Ź Fra fladorme til dinosaurer til blĂŠksprutter til mennesker, er der enormt store forskelle i, hvordan en hjerne ser ud, og vi har forsĂžgt at forstĂ„ hjernen pĂ„ alle mulige kreative mĂ„der gennem tiden, selv fĂžr pyramiderne var bygget. đŸ€Ż


Lyt med og hĂžr Benjamin Svejgaard JĂžrgensen, lĂŠge og ph.d.-studerende ved Aalborg Universitetshospital, give vĂŠrt Peter Vistisen, lektor og forsker ved Aalborg Universitet, en forsmag pĂ„ hans foredrag om hjernens historie, i dette afsnit af Podcasten Athene! Episoden er fĂžrste halvdel af to, hvor vi i denne fĂžrste del skal snakke om 'den fĂžrste hjerne' vi kender til, frem til det Ăžjeblik vi mennesker begynder at interessere os for de smĂ„ grĂ„ inde i hovedet 💭.


Hvis du gerne vil hÞre mere, kan du mÞde Benjamin ved at tilmelde dig hans kommende foredrag opdelt i fire spÊndende hjerneemner, gennem dette link: https://fuaalborg.dk/aalborg/program/naturvidenskab-og-teknologi/hjernens-historie-2321-060 


En lille rettelse:

Det gĂ„r stĂŠrkt i studiet - ogsĂ„ nĂ„r pointerne vĂŠlter ud af spĂŠndende gĂŠster 😅

Benjamin tilfĂžjer lige fĂžlgende rettelser til udtalelser i episoden:

  • Kroppen nedbryder nĂŠringsstoffer, ikke enzymer.
  • Det bliver sagt at Jorden er 3,5 mia Ă„r gammel - det er selvfĂžglelig 4,5!
  • VedrĂžrende jordens tidlige udviklinger siger vi at ilten bliver opslugt de fĂžrste "mange milliarder Ă„r" her mente vi millioner af Ă„r!
  • Og sidst, men ikke mindst, siger vi at ordoviciansk tid varer 100 millioner Ă„r, nĂ„r det kun er 45 millioner đŸ€“



Yderligere information:

"Bossa Antigua" Kevin MacLeod (incompetech.com) Licensed under Creative Commons: By Attribution 4.0 License http://creativecommons.org/licenses/by/4.0/ “Whipy whoosh transition” (pixabay.com) by Navadaux

Sep 14, 202355:05
Er du Euroman(d) nok? - En snak om magasiner og kĂžn

Er du Euroman(d) nok? - En snak om magasiner og kĂžn

Det er 2023 og vi lever i en tid hvor reprĂŠsentation og diversitet trender som aldrig fĂžr 🎉. Derfor er det overraskende, at kĂžnsopdelingen stadig prĂŠger pĂ„ magasinhylden nede i kiosken. Hvordan kan det vĂŠre? Hvorfor mon? Er der sket en udvikling?Â đŸ€·â€â™€ïžđŸ€·â€â™‚ïž

I denne episodes af Folkeuniversitet i Aalborgs podcast Athene interviewer vores vÊrter Erik og Anne chefredaktÞren for Agenda, Sofie Rosenkrantz samt studielektor og forsker ved Aalborg Universitet, Janne Bang. HÊng pÄ, mens vi fÄr professionelle holdninger om interessante temaer, her inkluderet om magasinernes digitale fremtid. I podcastepisoden kommer vi ind pÄ flere emner, der giver anledning til en spÊndende debat i studiet: HvornÄr er man mand nok til at komme pÄ forsiden af Euroman? Hvordan er kÞnsfordelingen i Agendas redaktion, og kan studiebladet overleve hvis det gÄr digitalt? Hvorfor har Simon Kvamm blÄ neglelak pÄ?

Podcastens temaer og nÞgleord inkluderer: KÞnsreprÊsentation i magasiner, mandemagasiner vs. kvindemagasiner, maskulinitet, digitalisering af medier, studenterbladet Agenda, journalistik, neglelak til mÊnd, og endda reprÊsentationen af anden-etnisk baggrund i div. livsstilsmagasiner.  

Temaerne bliver nÞje diskuteret af vores kyndige gÊster. Lyt med og find ud af om du selv er enig i hvad Janne og Sofie har at sige! 

Forresten... VĂŠrter: Erik RĂžnne og Anne Johansen GĂŠster: Sofie Rosenkrantz og Janne Bang Crew: Cecilie Ravn og Oliver Hoffmann

Musik: Cruising by HoliznaPatreon is licensed under a Common Creative Attribution License (https://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/4.0/) Artist: HoliznaPATREON 

Du finder ogsÄ Folkeuniversitetet i Aalborg pÄ: Facebook: https://facebook.com/fuaalborg LinkedIn: https://www.linkedin.com/company/folkeuniversitetetiaalborg/

Aug 08, 202350:27
Mad og medier - fra selfies til foodies

Mad og medier - fra selfies til foodies

Med madprogrammer, madblogs og madmagasiner er der ingen tvivl om, at mad og medier gĂ„r hĂ„nd i hĂ„nd. I dagens podcast episode inviterer vi medieforsker, Stinne Gunder StrĂžm Krogager, i studiet til en snak om netop dette forhold. Podcasten kommer omkring hvordan mad og medier har pĂ„virket og fortsat pĂ„virker hinanden, Umut Sakayas instagram-profil overfor trenden om det minimalistiske udtryk og meget andet 🍔 đŸ„—. Lyt med og hĂžr om Stinnes forskning indenfor emnet, samt hvad der rĂžrer sig i verden indenfor mad og medier 🎧.

Afsnittet er udarbejdet af Mediefagsstuderende Jesse Øllgaard samt tre studerende fra Kommunikation og Digitale Medier; Malene SÞrensen, Trine JÞrgensen og Anne SÞder Afsnittets gÊst: Stinne Gunder StrÞm Krogager, lektor pÄ Kommunikation og Psykologi.

Lyd: ‘The perfect corporate podcast intro’ by Lundstroem - fra hjemmesiden ‘Free Music Archive’ https://freemusicarchive.org/search/?quicksearch=the+perfect+corporate+podcast+intro&search-genre=

Du finder ogsÄ Folkeuniversitetet i Aalborg pÄ: Facebook: https://facebook.com/fuaalborg LinkedIn: https://www.linkedin.com/company/folkeuniversitetetiaalborg/

Jul 25, 202338:32
Positionering - Fra klassevĂŠrelset til Christiansborg

Positionering - Fra klassevĂŠrelset til Christiansborg

Hvad er positioneringsteori og hvad sker der, nĂ„r vi sĂŠtter os selv og andre ind i roller?  

Lyt med nĂ„r vi indbyder Bo AllesĂže Christensen, lektor pĂ„ Aalborg Universitet, til en spĂŠndende snak om positioneringsteori. Her kommer vi ind pĂ„ emner sĂ„som magt, narrativer, ret og pligt, og generelt menneskers ubevidste trang til at placere folk i bokse. Som et eksempel pĂ„ positionering tager vi udgangspunkt i Sofie Linde og Pia KjĂŠrsgaards udtalelser om #MeToo og krĂŠnkelseskultur i Debatten hos Clement fra 2020.  

Bliv bekendt med vĂŠrterne Tilde og Sarah, samt vores ekspert, Bo, nĂ„r de inddrager deres egne personlige erfaringer med at positionere sig selv og andre i samfundet. Det kan vĂŠre, at du lĂŠrer noget om dig selv og andre pĂ„ vejen.  

Bag denne episode stÄr Anna Kathrine Tolsgaard, Sarah Ramadan, Roald Lindof og Tilde Krarup, studerende pÄ Aalborg Universitet og i samarbejde med Folkeuniversitet Aalborg. 

Musik:  ComaStudio “Floating Abstract”  Klip fra DR2 Debatten “Hvor store problemer har vi med sexisme i Danmark?” 

Du finder ogsÄ Folkeuniversitetet i Aalborg pÄ: Facebook: https://www.facebook.com/fuaalborg LinkedIn: https://www.linkedin.com/company/fokeuniversitetetiaalborg/

Jul 11, 202349:17
Hvordan ser klimadebatten ud i dag?

Hvordan ser klimadebatten ud i dag?

🌳Klima, politik og debat 📣

I dette spÊndende podcast-afsnit dykker Maria, en engageret universitetsstuderende, ned i emnerne klima, politik og debatter sammen med den erfarne lektor og forsker Anders HorsbÞl fra Aalborg Universitet. De diskuterer de komplekse udfordringer vedrÞrende klimaforandringer og undersÞger, hvordan politik og debatter pÄvirker kampen mod klimakrisen. Sammen reflekterer de over de seneste politiske tiltag og internationale aftaler vedrÞrende klimaet. De diskuterer ogsÄ forskellige perspektiver og kontroverser omkring klimadebatten, herunder forskelle mellem globale og nationale interesser samt udfordringer ved at finde fÊlles lÞsninger. Undervejs deler Anders HorsbÞl sin ekspertise og indsigter fra sin forskning om politik og klimaforandringer. Han fremhÊver vigtigheden af tvÊrfaglig tilgang og inddragelse af alle interessenter i at tackle klimakrisen.

Podcast-afsnittet giver lytterne en dybere forstÄelse af kompleksiteten ved klimaforandringer, politiske udfordringer og den igangvÊrende debat. Samtidig inspirerer Maria og Anders lytterne til at engagere sig i diskussioner og handlinger, der kan gÞre en forskel i kampen mod klimakrisen. Lyt med i dette afsnit af Podcasten Athene, hvor studerende fra Aalborg Universitet, Maria, snakker med lektor og forsker, Anders HorsbÞl om klimaet - MÄske lÊrer du noget nyt!

Du finder ogsÄ Folkeuniversitetet i Aalborg pÄ: Facebook: https://www.facebook.com/fuaalborg og LinkedIn: https://www.linkedin.com/company/folkeuniversitetetiaalborg/

Jun 27, 202342:23
Kunstig kĂŠrlighed - kan man elske en chatbot?

Kunstig kĂŠrlighed - kan man elske en chatbot?

đŸ€–â€ïžEr det muligt at elske en chatbot?â€ïžđŸ€–Â 

Lyt med nÄr to studerende fra Kommunikation & Digitale Medier sammen med lektor Malene Charlotte Larsen fra Aalborg Universitet diskuterer hvordan bÞrn og unge danner sociale relationer digitalt. I denne episode sÊtter vi fokus pÄ AI-relationer, isÊr sociale chatbots, med et virkeligt eksempel fra en brugers oplevelse med chatbotten Replika. Brugeren udtrykte frustration og sorg over chatbottens seneste opdatering, som fjernede muligheden for at deltage i erotisk rollespil, hvilket samtidig skabte store Êndringer i chatbotternes personligheder. Opdateringen har fÄet mange brugere til at fÞle at deres trygge, virtuelle rum til at udtrykke sig, er blevet frataget dem.

Vi undersþger effekten af ​​disse stérke relationer, der dannes mellem unge mennesker og deres chatbots, og udforsker selve betydningen af venskab. Vi dykker ned i det grundléggende om, hvad en chatbot er, de forskellige typer chatbots, samt hvordan de fungerer.

Vi diskuterer de potentielle fordele og ulemper ved at danne fĂžlelsesmĂŠssige forbindelser med chatbots. Vi vil dele indsigter og eksempler pĂ„, hvordan teknologien kan pĂ„virke og ĂŠndre mĂ„den, vi interagerer med hinanden pĂ„, og hvad det betyder for vores samfund; sĂŠrligt med henblik pĂ„ hvordan vi kan hjĂŠlpe bĂžrn, unge og voksne med at navigere i en fremtid, hvor relationsbegrebet ĂŠndres i takt med teknologiens udvikling.đŸ“±đŸ‘„Â  Lyt med og fĂ„ et nyt perspektiv pĂ„ digitale relationer. 

Du finder ogsÄ Folkeuniversitetet i Aalborg pÄ: Facebook: https://www.facebook.com/fuaalborg

LinkedIn: https://www.linkedin.com/company/folkeuniversitetetiaalborg/

Yderligere noter: Bog: Johansen, S. L., & Larsen, M. C. (2019). BÞrn, unge og medier. Samfundslitteratur. 

Musik: Artist: Danijel Zambo Numre: Spatial og Serenity   (https://uppbeat.io/browse/artist/danijel-zambo?fbclid=IwAR3RNOpaNmbl97SMJnfUff7cWwDzEUxv3b0S-zP58NETFIdW5SOVJtY_3vQ)

Jun 13, 202348:47
Overtager robotterne dit arbejde?

Overtager robotterne dit arbejde?

I denne episode har tre studerende inviteret lektor Claus Rosenstand med bag mikrofonen til en snak om digitaliseringen, og hvordan den transformerer det danske erhvervsliv. De sidste mÄneder har kunstige intelligenser, sÄsom ChatGPT, vÊret et stort samtaleemne, som har ledt til tanker angÄende, om vi bliver overflÞdige, nÄr vi oplever teknologiens evne til at automatisere arbejdsopgaver. SÄ hvordan skal vi og virksomhederne forholde os til fremtidens teknologi, der udvikler sig med eksponentiel hast?

 

Dette emne, som kan virke bĂ„de faretruende og fascinerende, bliver italesat i denne episode ‘Digital transformation af det danske erhvervsliv’. De studerende kan allerede nu afslĂžre, at de bestemt ikke vil kalde Claus for en fremtidspessimist.

 

I episoden berĂžres fĂžlgende emner:

00:00-01:32: Intro

01:32-29:52: Digitale Ăžkosystemer og fremtidens jobs

29:55-37:47: Disruption og digital disruption af virksomheder

37:50-40:25: Singularitet og den ukendte fremtid

40:28-47:02: FN’s VerdensmĂ„l og teknologi

47.02-49:23: Hvordan skal vi forholde os til fremtiden?

49:23-49:50: Outro

 

Bag dette afsnit stÄr studerende pÄ Aalborg Universitet Mollie SÞrup, Nikoline Anine StrandbÊk og Stine Kieldsen i samarbejde med Folkeuniversitet Aalborg. 

 

Du finder ogsÄ Folkeuniversitet Aalborg pÄ:                
Facebook: https://www.facebook.com/fuaalborg

LinkedIn: https://www.linkedin.com/company/folkeuniversitetetiaalborg/

 

Musik:

Relaxed Vlog (Night Street)

(https://pixabay.com/da/music/slag-relaxed-vlog-night-street-131746/)

May 30, 202349:52
Kundetyper - hvilken farve kendetegner dine kĂžbsoplevelser?

Kundetyper - hvilken farve kendetegner dine kĂžbsoplevelser?

Vi lever i et forbrugssamfund đŸ›ïž. Hver dag bombarderes vi med reklamer eller besĂžger butikker, der prĂžver at sĂŠlge os lige det vi har brug for 💾. Men tĂŠnker du nogensinde over, hvilke mekanismer det er der gĂžr, at du nogle gange finder et produkt, en reklame, eller et brand appellerende og mĂ„ske sĂ„gar afskyr andre? Og vidste du, at du formodentligt har Ă©n sĂŠrlig arketypisk kĂžbsadfĂŠrd đŸ€”? Den slags spĂžrgsmĂ„l er hvad der optager forskningsfeltet for emotionel marketing, der undersĂžger hvilke humĂžr, fĂžlelser og typer, der pĂ„virkes af hvilke typer af budskaber 📣. For at blive klogere pĂ„ denne moderne mĂ„de at se pĂ„ brands og marketing har vi i denne episode allieret os med erhvervsforsker Sanne Dollerup, der forsker og rĂ„dgiver i emotionelle kundetyper. Det bliver en episode, hvor vi skal snakke om, hvordan man kan kategorisere vores kĂžbsvaner i blĂ„ đŸ””, gule 🟡, grĂžnne 🟱 og rĂžde 🔮 kundetyper og via kombinationer af disse blive meget bedre til bĂ„de at sĂŠlge, servicere og ikke mindst vĂŠre i ĂžjenhĂžjde med sine kunder og forretning.  Vi er superglade for, at I lytter med - Velkommen tilbage fra Podcasten Athene! đŸ€© Bag dette afsnit stĂ„r Peter Vistisen fra Aalborg Universitet, og Sanne Dollerup fra Institut for Kundetyper i samarbejde med Folkeuniversitet Aalborg. Yderligere information: "Bossa Antigua" Kevin MacLeod (incompetech.com) Licensed under Creative Commons: By Attribution 4.0 License http://creativecommons.org/licenses/by/4.0/ “Whipy whoosh transition” (pixabay.com) by Navadaux


May 15, 202344:45
Tidslogik – hvordan filosofi, tro og tvivl hénger sammen med den moderne computer

Tidslogik – hvordan filosofi, tro og tvivl hénger sammen med den moderne computer

Logik er kan fĂ„ de smĂ„ grĂ„ pĂ„ arbejde for de fleste af os đŸ€” Ja faktisk kan logiske problemer nogle gange fĂ„ os til at tvivle pĂ„, hvad der er sandt og falsk i vores opfattelse af tid og rum đŸ€“. SĂŠrligt spĂžrgsmĂ„let om tid har plaget filosoffer i Ă„rtusinder - navnligt hvordan vi overhovedet kan sige noget meningsfuldt om vores fremtid ⌛. Her kommer den sĂ„kaldte tidslogik i spil, udviklet i det 20. Ă„rhundrede af bl.a. New ZealĂŠnderen Arthur C. Prior, der pĂ„ baggrund af tvivl pĂ„ sin kristne religion endte med at revolutionere mĂ„den, hvorpĂ„ man logisk kan beskrive tid - faktisk pĂ„ en mĂ„de, der idag er en vĂŠsentlig forudsĂŠtning for computervidenskaben đŸ’». For at blive klogere pĂ„, hvordan tidslogikken fungerer og hvilken betydning den har haft, har vi denne episode allieret os med Lektor David Jakobsen, fra Aalborg Universitet, der forsker i Priors filosofi og betydning for samfundet. Det bliver en episode, hvor vi bĂ„de tager et blik bag facaden pĂ„, hvordan videnskabens store bidragsydere ogsĂ„ er pĂ„virket af oplevelser fra deres levede liv, samt ikke mindst en episode, hvor vi for alvor holder tungen lige i munden for at fĂžlge de komplekse logiske sammenhĂŠnge Prior udtĂŠnkte đŸ€Ż. Vi er superglade for at I lytter med - Velkommen tilbage fra Podcasten Athene! đŸ€© Bag dette afsnit stĂ„r Peter Vistisen og David Jakobsen fra Aalborg Universitet i samarbejde med Folkeuniversitet Aalborg. Yderligere information:"Bossa Antigua" Kevin MacLeod (incompetech.com) Licensed under Creative Commons: By Attribution 4.0 License http://creativecommons.org/licenses/by/4.0/ “Whipy whoosh transition” (pixabay.com) by Navadaux


Feb 16, 202347:13
Stamceller - kroppens indbyggede superarkitekter

Stamceller - kroppens indbyggede superarkitekter

De fleste har prĂžvet at komme galt afsted og mĂ„tte fĂ„ et plaster pĂ„ sĂ„ret đŸ©č. Men hvad gĂžr man nĂ„r sĂ„ret ikke vil hele, eller kroppen pĂ„ anden mĂ„de udsĂŠttes for kroniske skader đŸ€•? Moderne forskning i stamceller peger i retningen mod, at stamceller kan agere som smĂ„ ‘bygherrer’, der kan instruere resten af kroppen til at reparere bĂ„de muskler, sĂ„r og sĂ„gar blodkar đŸ©žđŸ’ȘđŸœ. 

Men hvad er egentligt en stamcelle for noget og hvordan virker de? For at blive klogere pĂ„ dette har vi i Ă„rets fĂžrste episode af Podcasten Athene inviteret lektor ved Aalborg Universitets sundhedsvidenskabelige fakultetet, Trine Fink, i studiet. Vi snakker blandt andet hvordan stamcelleforskning har gjort op med tidligere tiders etiske dilemmaer ⚖, hvordan stamcellers unikke egenskabe kan hjĂŠlpe kronisk syge đŸ€’, samt ikke mindst, hvordan det stĂžrste forskningsspĂžrgsmĂ„l ikke er om stamceller virker medicinsk, men hvordan de gĂžr det đŸ€“. 

Vi er superglade for at I lytter med - Velkommen tilbage fra Podcasten Athene! đŸ€©Â 

Bag dette afsnit stÄr Peter Vistisen og Trine Fink fra Aalborg Universitet og i samarbejde med Folkeuniversitet Aalborg. 

Yderligere information: 

"Bossa Antigua" Kevin MacLeod (incompetech.com) 

Licensed under Creative Commons: By Attribution 4.0 License http://creativecommons.org/licenses/by/4.0/ 

“Whipy whoosh transition” (pixabay.com) by Navadaux

Jan 25, 202346:35
Juletraditioner - hvor kommer de fra og hvor skal de hen?

Juletraditioner - hvor kommer de fra og hvor skal de hen?

HĂžjt fra trĂŠets grĂžnne top, strĂ„ler juleglansen đŸŽ¶ SĂ„dan lyder tonerne af Peter Fabers berĂžmte julesang fra 1847 nĂ„r den lystigt synges rundt om juletrĂŠet i mange danske hjem 🎄.
Men vidste du, at sangen faktisk ogsĂ„ afslĂžrer, hvordan den danske jul rent kulturhistorisk er sammenflettet med den tyske jul og en lĂŠrdom om mĂ„dehold og behovsudsĂŠttelse? Og kender du egentligt til den komplekse oprindelseshistorie for vores allesammens Julemand? đŸŽ…đŸŒ
I studiet har vi, i anledningen af den sĂžde juletid, inviteret professor i oplevelsesdesign og kultur analyse, Christian Jantzen, ind til en snak om juletraditioner og de komplekse kulturelle strukturer, der ligger til grund for den mĂ„de vi rammesĂŠtter ‘den gode jul’ đŸ§‘đŸŒâ€đŸŽ„.
Det bliver til en snak om bĂ„de dansk kulturhistorie, samt ikke mindst en snak om, hvorvidt julens sande vĂŠsen er en moralsk Ăžvelse i at udĂžve fĂŠllesskab og socialt nĂŠrvĂŠr đŸ‘Ș, eller om det er en kold forbrugsfest 💰🍗.
SĂ„ hĂŠld en kop varm glĂžgg i glasset og lyt med til en times dybsindige indsigter bagom hjerternes fest đŸŽ„â™„ïž.

Vi er superglade for at I lytter med - Rigtigt glĂŠdelig jul fra Podcasten Athene! đŸŽ…đŸŒ

Bag dette afsnit stÄr Peter Vistisen og Christian Jantzen fra Aalborg Universitet og i samarbejde med Folkeuniversitet Aalborg.

Yderligere information:
"Bossa Antigua" Kevin MacLeod (incompetech.com)
Licensed under Creative Commons: By Attribution 4.0 License
creativecommons.org/licenses/by/4.0/
“Whipy whoosh transition” (pixabay.com) by Navadaux
Dec 15, 202248:36
Jura og forbrugsret - kender du dine rettigheder?

Jura og forbrugsret - kender du dine rettigheder?

Med lov skal land bygges - sĂ„dan lyder vores landsrets mantra og er mĂ„ske og der, hvor grĂŠnsen for mange gĂ„r ift. hvad vi egentligt ved om jura og vores retsystem ⚖.
Men jura spiller faktisk en kĂŠmpe rolle i vores dagligdag i bĂ„de stort og smĂ„t ⚖ Fra de regler vi alle sammen skal overholde, til de rettigheder vi har som forbrugere i samfundet. Netop forbrugerrettigheder et omrĂ„de vi alle er beskyttet af, men som mange ogsĂ„ ofte har svĂŠrt ved at navigere i. Hvordan skal jeg fx. forholde mig, hvis et produkt ikke virker, hvis en udlejer snyder mig, eller hvis min data bliver misbrugt đŸ€”?
For at navigere os sikkert igennem juraen for forbrugerrettigheder har vi derfor besĂžg af Lektor i Forbrugsret, Marie Jull SĂžrensen, fra Aalborg Universitet 🎓. I episoden snakker vi bl.a. om, hvordan juraen prĂžver at hjĂŠlpe afgĂžrelser med at passe i den rette kasse, hvorfor forbrugeren skal blive bedre til at kende og krĂŠve sin ret đŸ€“, samt ikke mindst, hvordan digitalisering đŸ€–og grĂžn omstilling 🌳 skaber behov for helt nye mĂ„der at lovgive omkring vores forbrugsvaner.

Vi er superglade for at I lytter med - velkommen til Podcasten Athene! đŸ€©

Bag dette afsnit stÄr Peter Vistisen og Marie Jull SÞrensen fra Aalborg Universitet og i samarbejde med Folkeuniversitet Aalborg.

Yderligere information:
"Bossa Antigua" Kevin MacLeod (incompetech.com)
Licensed under Creative Commons: By Attribution 4.0 License
creativecommons.org/licenses/by/4.0/
“Whipy whoosh transition” (pixabay.com) by Navadaux
Nov 23, 202243:55
Fem ting du ikke vidste man kunne med lyd 🔊

Fem ting du ikke vidste man kunne med lyd 🔊

Der er lyde overalt omkring os 🔈! Nogle gange synes vi mĂ„ske sĂ„gar, at der er lige lovligt mange lyde, der forstyrrer vores tankestrĂžm eller arbejdsro đŸ€«  Men tĂŠnker du nogensinde over, at lyd faktisk er et utroligt komplekst fĂŠnomen bĂ„de akustisk, matematisk og ikke mindst teknologisk? đŸ€”

I studiet har vi inviteret professor i lydteknologi pĂ„ Aalborg Universitets Audio Analysis Lab, Mads GrĂŠsbĂžll Christensen til en snak om de skjulte mĂ„der lyd bĂ„de pĂ„virker og kan pĂ„virke vores dagligdag đŸ€“.

Vi snakker bl.a., hvordan lydteknologi kan hjĂŠlpe hĂžrehĂŠmmede til bedre at indgĂ„ i folkemĂŠngder đŸŠ»đŸŒ, hvordan retningsbestemte hĂžjtalere kan skabe zoner af lyd i vores hjem 🔇 og ikke mindst, hvordan vi kan bruge lyd til at give biler, robotstĂžvsugere o.lign flagermusesanser 🩇.

SĂ„ pĂ„ med ĂžrebĂžfferne 🎧 og lyt med pĂ„ de spĂŠndende fem eksempler pĂ„, hvad de fĂŠrreste vidste vi faktisk kan gĂžre med moderne lydteknologi đŸ€©.

Vi er superglade for at I lytter med - velkommen til Podcasten Athene! đŸ€©


Bag dette afsnit stÄr
Peter Vistisen og Mads GrĂŠsbĂžll Christensen fra Aalborg Universitet og i samarbejde med Folkeuniversitet Aalborg.


Yderligere information:

"Bossa Antigua" Kevin MacLeod (incompetech.com)

Licensed under Creative Commons: By Attribution 4.0 License

http://creativecommons.org/licenses/by/4.0/

“Whipy whoosh transition” (pixabay.com) by Navadaux

"Jackson American Series Soloist SL3 Electric Guitars Demo" by Sweetwater

"Dumb & Dumber" (1994) by New Line Cinema

Nov 09, 202246:48
Historietimen - hvordan hĂŠnger vores lokale og nationale udvikling sammen?

Historietimen - hvordan hĂŠnger vores lokale og nationale udvikling sammen?

Man siger at historien skrives af sejrherrerne đŸ’ȘđŸœ  Men hvilken rolle spiller historien egentligt for mĂ„den vi bĂ„de forstĂ„r og handler i vores samtid idagđŸ€”?

For at forstĂ„ historiens pĂ„virkning pĂ„ vores samtid har vi inviteret historiker Flemming Nielsen i studiet til en snak om, hvordan lokalhistorisk forskning kan bidrage med indsigter om, hvordan vi dels er kommet til at leve som vi gĂžr i vores lokalmiljĂžer 🏡, men ogsĂ„ hvordan det lokale trĂŠkker trĂ„de op til vores nationale og globale tilstedevĂŠrelse đŸ‡©đŸ‡° 🌎

I episoden snakker vi bĂ„de om Aalborgs lokalhistorie som arbejderby, hvordan smĂ„ lokalsamfund i 'Udkantsdanmark' lykkedes med at skabe innovativ vĂŠkst netop fordi de historisk var udenfor magtens centrum, samt ikke mindst hvorfor vi skal gĂ„ metodisk og kritisk til vĂŠrks, hvis vi skal komme sĂ„kaldt 'historielĂžshed' til livs 🔎.

Der er alt i alt lagt op til en spĂŠndende historietime her i podcasten đŸ€“ Vi er superglade for at I lytter med - velkommen til Podcasten Athene! đŸ€©


Bag dette afsnit stÄr Peter Vistisen fra Aalborg Universitet og historiker Flemming Nielsen, nu pensioneret arkivar hos Aalborg Stadsarkiv, i samarbejde med Folkeuniversitet Aalborg.

Yderligere information: "Bossa Antigua" Kevin MacLeod (incompetech.com) Licensed under Creative Commons: By Attribution 4.0 License http://creativecommons.org/licenses/by/4.0/ “Whipy whoosh transition” (pixabay.com) by Navadaux

Oct 24, 202243:34
Sport Management - sÄ er der scoret, ogsÄ pÄ bundlinjen!

Sport Management - sÄ er der scoret, ogsÄ pÄ bundlinjen!

Det er de fĂŠrreste, der ikke har et eller andet forhold til sport âšœïžđŸž  MĂ„ske er det noget du dyrker i fritiden med venner, eller noget der primĂŠrt hĂžrer hjemme bag TV skĂŠrmen, nĂ„r dit ynglingshold skal heppes til sejr đŸ“ș. 

Ligegyldigt hvad er sport dog en nĂŠrmest allestedsnĂŠrvĂŠrende del af vores samfund. Men tĂŠnker du nogensinde over, hvad der ligger bag aktiviterne pĂ„ grĂžnsvĂŠren eller i hallen đŸ€”? Moderne sportsudĂžvelse har nemlig et dybt og komplekst lag af bĂ„de rekruttering 💰, talentpleje đŸ’ȘđŸœ, marketing 📣 og forretningsudvikling 📈. 

For at blive klogere pĂ„ alt det der ligger under isbjerget i sportens verden har vi i denne episode allieret os med sportsĂžkonomi fra University College Nordjylland, Kenneth Cortsen, til en snak om moderne sportsmanagement 💡. 

Vi snakker bl.a. om, hvorfor det er vigtigt at give talenter tid til at udvikle sig, hvordan ledelse altid skal have fÞlge af lederskab, samt hvordan ogsÄ sportens verden har fÄet mere fokus pÄ bÊredygtighed. 

Vi er superglade for at I lytter med - velkommen til Podcasten Athene! đŸ€©Â 

Bag dette afsnit stÄr Peter Vistisen fra Aalborg Universitet og Kenneth Cortsen fra University College Nordjylland i samarbejde med Folkeuniversitet Aalborg. 

Yderligere information: "Bossa Antigua" Kevin MacLeod (incompetech.com) Licensed under Creative Commons: By Attribution 4.0 License http://creativecommons.org/licenses/by/4.0/ “Whipy whoosh transition” (pixabay.com) by Navadaux

Oct 03, 202254:57
LĂŠring i en digital tidsalder - det handler ikke bare om teknologi!

LĂŠring i en digital tidsalder - det handler ikke bare om teknologi!

Øvelse gĂžr mester, sĂ„dan lyder det gamle mundheld om lĂŠring 💡 LĂŠringen spiller en rolle igennem hele vores liv - fra vi er smĂ„ og gĂ„r i folkeskolen, til ungdoms- og videregĂ„ende uddannelser, samt sĂ„gar livslang lĂŠring helt ind i voksenlivet 📖

I kĂžlvandet de seneste Ă„rtiers digitaliseringsbĂžlger đŸ€– og ikke mindst efter corona pandemien 🩠 er den digitale lĂŠring imidlertid for alvor kommet pĂ„ dagsorden pĂ„ tvĂŠrs af skel og sektorer i Danmark. Det viser sig ofte svĂŠrere end som sĂ„ at hĂžjne standarderne for lĂŠring og inklusion ved ‘bare at sĂŠtte strĂžm til’ đŸ€” Og lĂŠring viser sig sĂ„gar ogsĂ„ at vĂŠre en del af udfordringen nĂ„r vi mĂžder offentlige IT systemer for at at skulle i kontakt med eksempelvis lĂŠgen đŸ©ș, kommunen đŸ« eller banken 🏩 og blevet mĂždt med Ă©t eller flere digitale logins og systemer pĂ„ vores vej đŸ’»đŸ”‘.

Men hvorfor er det egentligt udfordrende at ramme 100% rigtigt med digital lĂŠring? Og er der mon mĂ„der man kan hĂžjne chancen for at fĂ„ alle med? For at blive klogere pĂ„ disse spĂžrgsmĂ„l har vi i denne episode inviteret Lektor i Digital LĂŠring, Jacob Gorm Davidsen, pĂ„ besĂžg til en snak om lĂŠring i en digital tidsalder đŸ‘šđŸ»â€đŸ«

Vi snakker om, hvordan det er vigtigt at forstĂ„ praksis fĂžr vi udvikler teknologi đŸ€–, hvordan mennesker finder mening pĂ„ forskellige mĂ„der 🙃, samt hvorfor der alligevel mĂ„ske er hĂ„b forude for den offentlige digitalisering i Danmark ⭐.

Vi er superglade for at I lytter med - velkommen til Podcasten Athene! đŸ€©

Bag dette afsnit stÄr Peter Vistisen og Jacob Gorm Davidsen fra Aalborg Universitet i samarbejde med Folkeuniversitet Aalborg.


Yderligere information:

"Bossa Antigua" Kevin MacLeod (incompetech.com)

Licensed under Creative Commons: By Attribution 4.0 License

http://creativecommons.org/licenses/by/4.0/

“Whipy whoosh transition” (pixabay.com) by Navadaux

Sep 19, 202254:49
Hvordan skaber design vĂŠrdi i samfundet?

Hvordan skaber design vĂŠrdi i samfundet?

Hvordan skaber design vĂŠrdi i samfundet?

Hvad tĂŠnker du nĂ„r du hĂžrer ordet ‘design’? Mange tĂŠnker mĂ„ske det handler om formgivning 🖌, de danske mĂžbelklassikere đŸȘ‘ eller moderigtigt tĂžj 👗. Men design er meget mere og spiller en rolle i stort set alle facetter af vores moderne verden - lige fra designet af din nyeste smartphoneđŸ“± til virksomheders mĂ„de at arbejde strategisk med deres forretning 💰.

Men hvis design kan dĂŠkke over sĂ„ bredt et omrĂ„de, kan vi sĂ„ overhovedet snakke om noget, der ligner fĂŠllestrĂŠk for, hvordan design skaber vĂŠrdi? For at blive klogere pĂ„ dette har vi i denne episode allieret os med Lektor i design ved Aalborg Universitet, SĂžren Bolvig Poulsen, til en snak om designs rolle i samfundet đŸ€“.

Vi snakker om det at have respekt for sine brugere, hvordan design skaber kreative nye mĂ„der at lĂžse problemer og hvorfor vi i fremtiden ofte kommer til at se en designer med til bords nĂ„r flere fagligheder skal samarbejde đŸ«±đŸŒâ€đŸ«ČđŸœ

Vi er superglade for at I lytter med - velkommen til efterĂ„rets sĂŠson af Podcasten Athene! đŸ€©

Bag dette afsnit stÄr Peter Vistisen og SÞren Bolvig Poulsen fra Aalborg Universitet i samarbejde med Folkeuniversitet Aalborg.


Yderligere information:

"Bossa Antigua" Kevin MacLeod (incompetech.com)
Licensed under Creative Commons: By Attribution 4.0 License
http://creativecommons.org/licenses/by/4.0/

“Whipy whoosh transition” (pixabay.com) by Navadaux

Sep 05, 202251:46
Over smertegrĂŠnsen - hvad ved vi egentlig om smerte?

Over smertegrĂŠnsen - hvad ved vi egentlig om smerte?

Nydelse, lidelse, lÊring og lasere! Vi bevÊger os over smertegrÊnsen i denne episode for at forstÄ hvad der sker, nÄr det gÞr ondt.

For hvad er smerte egentlig for en stÞrrelse? Hvad er formÄlet med smerte? Og er det etisk forsvarligt at gÞre skade pÄ andre menneske i et akademisk lys?

For at besvare disse spÞrgsmÄl har vi med os i studiet, lektor i smerte ved Aalborg Universitet, Carsten Dahl MÞrch, der tager os med igennem processen 'at studere smerte'.

I podcasten er vÊrterne Kristoffer Lund Jensen , Mathias Glarman og Anne Mette Gade Andersen med lektor pÄ Aalborg Universitet Carsten Dahl MÞrch, mens kulisserne bemandes af Mikkel Hundborg og Emil GrÞnlund SÞrensen.

Musik af:

  • Erdalkemahli “Cameltoe” til intro montage
  • Pyrosion “The View” fra Audio Library til intro
  • Michikawa “Tokio 3” til outtroEffekter af:
  • Mike Koenig med: “Fake Applause”, “Banana Peel Slip”, “Dying Lightbulb”, “HotSizzling”, “Lightbulb breaking”, “Magic Wand noise”, “Ray gun”, “Fizzle”
  • Yannick Lemieux med: “Small Crowd Applause”
  • Sweeper med: “Electrical Sweep”
  • KevanGSE med: “Toilet Flushing”
  • snottyboi med: “Whip crack”
  • Rutgermuller med: “Scary Scream”
May 09, 202250:56
Youtube-generationen: fra kattevideoer til mainstream
May 04, 202250:37
Street art - fra vandalisme til kunstvĂŠrker

Street art - fra vandalisme til kunstvĂŠrker

Catharina Kjelsmark, Ida Pranjic og Jessica Roed har i denne episode inviteret Maria StensgÄrd Poulsen, cand.mag i kunsthistorie og dansk og cand.pÊd. i billedkunst, med ind i studiet. Maria leder gallerivandringer og artwalks i Aalborg, og denne episode omhandler derfor street art, kreativitet og kunstverdenen. Vi har i episoden en uformel snak omkring street art - for hvad er det egentlig? Tags pÄ s-toget? VÊrdiskabende kunst som bryder med hverdagen? Banksys street art er efterhÄnden blevet kvalificeret som kunst, men det startede vel som vandalisme?

Lyt med i denne spĂŠndende episode, hvor vi forsĂžger at udfordre vores fordomme og udforske et interessant og stadig voksende felt inden for kunstverdenen.

Musik: “Tea Walk by Zplit” by Audio Library (https://bit.ly/tea-walk-zplit) is licensed under creative commons https://soundcloud.com/zplit

May 04, 202243:41
Digital etik - hvad er moralen med moderne medier?
May 04, 202237:48
Tegneseriekultur - bÄde for bÞrn og voksne!

Tegneseriekultur - bÄde for bÞrn og voksne!

Tegneserier...  det er da mest noget for bĂžrn og nĂžrdede voksne?đŸ€“ Nej tvĂŠrtimod!  Faktisk er tegneserier en hastigt voksende mediegenre, der formĂ„r at kommunikere komplekse fĂžlelser og informationer i  engagerende og ĂŠstetisk dragende visuelle fortĂŠllinger. Tegneserier er  blevet en kulturform, der formĂ„r at bygge bro mellem bĂ„de pop- og finkulturelle emner, sĂ„vel som rumme lag der taler til bĂ„de bĂžrn, unge og voksne. I denne episode af Podcasten Athene fra Folkeuniversitetet Aalborg stiller vi skarpt pĂ„ de mange facetter moderne tegneseriekultur rummer. Lektor i digitale medier, Peter Vistisen, diskuterer sammen med Lektor i digital fritid Tem Frank Andersen og P.hd. stipendiat Rameshnath Krishnasamy deres respektive forhold til tegneserier og hvilken betydning de fortsat spiller i deres liv đŸ’ȘđŸŒ. Det bliver en time fyldt med anekdoter, fun facts og nuanceringer af tegneserier og visuel kultur, hvor sĂŠrligt Tem vil sĂŠtte ord pĂ„, hvorfor tegneserier og visuel kultur er mere relevant for vores dannelse i 2022 end nogensinde fĂžr ⭐.

Vi er superglade for at I lytter med - og velkommen til en ny séson af Podcasten Athene! 🎙


Bag dette afsnit stÄr Peter Vistisen, Tem Frank Andersen & Rameshnath Krishnasamy

Yderligere information:

Musik: Peaceful bells by Soundbyter.com is licensed under Creative Commons Sampling+ license (https://creativecommons.org/licenses/sampling+/1.0/)

Artist: http://www.soundbyter.com

Introspeak: https://bigbearstudio.dk/

Mar 28, 202258:30
Museet i 2020’erne - hvad kan vi forvente?
Jul 01, 202146:30
Lyd i hjemmet - hvordan styrer det vores dagligdag?
Jul 01, 202147:45
GrĂžn omstilling - er kommunikation lĂžsningen?
Jul 01, 202149:23
Gamification - hvad kan kultursektoren bruge det til?

Gamification - hvad kan kultursektoren bruge det til?

Hader ĂŠldre teknologi og leg? Kan man vĂŠre 22 Ă„r men fĂžle sig gammel indeni? Bliver man skrevet ud af testamentet, hvis man tager telefonen frem foran farmor? FĂ„ svaret i fĂžrste afsnit af Athene-podcasten, hvor Ramesh Krishnasamy svarer pĂ„ spĂžrgsmĂ„l omkring sine egne udgivelser. Emnet i dette afsnit er gamification i kulturindustrien. Bag podcasten stĂ„r Emma Bollerup Christensen, Sarah Linde Clausen og Emma KjĂŠrsgaard Worup – der alle tre til dagligt lĂŠser Kommunikation og Digitale Medier pĂ„ Aalborg Universitet. I samarbejde med Folkeuniversitetet i Aalborg.  Yderligere information: YouTube: https://www.youtube.com/watch?v=aH3RV3qntbk&t=1s Lydfil fra FMA; Scott Holmes Carefree Morning Musik: Peaceful bells by Soundbyter.com is licensed under Creative Commons Sampling+ license (https://creativecommons.org/licenses/sampling+/1.0/) Artist: http://www.soundbyter.com Introspeak: https://bigbearstudio.dk/
Jul 01, 202127:25