Fugl af Glæde
By Jørn Dyhrberg Larsen & Allan Gudio Nielsen, Fugleværnsfonden
Fugl af Glæde produceres af Fugleværnsfonden
Fugl af GlædeDec 24, 2022
Sortfuglene – med Vicky Knudsen
Dagens gæst er Vicky Knudsen, som er biolog og naturformidler med stort N. Ud over at være særdeles glad ved fuglene, så er hun også ven med alle de arter, som ”man” ikke kan lide. For at begrænse feltet lidt holder vi os til ”sortfuglene” – kragefuglene. Eller næsten i hvert fald…
Dagens fugl er højaktuel her i midvinteren, nemlig vindroslen, som besøger os fra nord.
Værter: Allan Gudio Nielsen & Jørn Dyhrberg Larsen
Jingle: Joknaniel (fuglelyd: Manuel Tacke)
Fugl af Glæde produceres af Fugleværnsfonden https://www.fuglevaernsfonden.dk/
En Afrika-trækker er ikke bare en Afrika-trækker – med Anders Tøttrup
Den gådefulde gøg – med Kasper Thorup
Dagens gæst Kasper Thorup er professor på Københavns Universitet, hvor han forsker i fugletræk. Lyt med i denne episode, hvor vi hører om hvad de nyeste metoder til at undersøge fuglenes træk kan give af viden. Særligt har Kasper beskæftiget sig med gøgen, hvis træk er særligt fascinerende, for hvordan finder en gøgeunge, der aldrig har set sine rigtige forældre ud af, hvor den skal trække hen?
Hør også om den lille ligusterfascist, gærdesangeren. Den er lille, grå og sky, så den bliver ofte overset, men i dag er den dagens fugl.
Endelig skal vi også høre nyt fra vores onkel rejsende Henrik, som nu er langt mod nord på 3. etape af sin gøge-færd.
Værter: Allan Gudio Nielsen & Jørn Dyhrberg Larsen
Jingle: Joknaniel (fuglelyd: Manuel Tacke)
Fugl af Glæde produceres af Fugleværnsfonden
https://www.facebook.com/fuglafglaede
Tjurtur, Nordens nattergal og vores onkel rejsende Henrik – med Henrik Wejdling
Allan og Jørn har været i felten for at komme tæt på den særprægede og sky hønsefugl tjuren, som i april måned kan høres spille i de svenske skove. April måned er også tidspunktet, hvor man skal opleve blåhalsen, dagens fugl. Og så skal vi høre nyt fra dagens gæst Henrik Wejdling, som i dette forår er ude på en helt særlig rejsemission.
Værter: Allan Gudio Nielsen & Jørn Dyhrberg Larsen
Jingle: Joknaniel (fuglelyd: Manuel Tacke)
Fugl af Glæde produceres af Fugleværnsfonden
https://www.facebook.com/fuglafglaede
Ændernes komplicerede kærlighedsliv – med Rasmus Strack
Rasmus Strack har næsten 40 års erfaring med at kigge på ænder, og særligt hybriderne mellem forskellige arter har fanget hans interesse. Hør hvordan man finder og bestemmer andehybrider, når der sjældent findes gode felthåndbøger til den slags. Hør også hvordan hybriderne opstår og hvilke mekanisme ænder har til at begrænse fænomenet.
Vi skal selvfølgelig også høre om dagens fugl, som i denne gang handler om klyden, aktuelle fugleoplevelser og fuglenyt fra ind- og udland.
Værter: Allan Gudio Nielsen & Jørn Dyhrberg Larsen
Jingle: Joknaniel (fuglelyd: Manuel Tacke)
Fugl af Glæde produceres af Fugleværnsfonden
https://www.facebook.com/fuglafglaede
At gemme sig for dyr – med Mads Hagen
Selv om Mads Hagen er ung og relativt nystartet inden for natur- og fuglefotografi, så har han allerede stor erfaring i at opnå det helt rigtige billede, der fortæller en historie. Men det kræver mængder af tålmodighed samt hårdt og langvarigt arbejde at nå så langt. Hør hvordan han kom ind i fuglenes verden og hvilke tanker han har gjort sig om det at fotografere fugle med så lidt forstyrrelse som muligt.
Vi skal selvfølgelig også høre om dagens fugl, aktuelle fugleoplevelser og lidt fuglenyt fra det store udland.
Værter: Allan Gudio Nielsen & Jørn Dyhrberg Larsen
Jingle: Joknaniel (fuglelyd: Manuel Tacke)
Fugl af Glæde produceres af Fugleværnsfonden
https://www.facebook.com/fuglafglaede
De døde dykænders hemmeligheder – med Iben Hove Sørensen
Denne gang handler Fugl af Glæde om, hvilken viden man kan få fra døde fugle. Dagens gæst Iben Hove Sørensen er ansat i Danmarks Jægerforbund og har ved hjælp af skudte havlitter og fløjlsænder indsendt af jægere forsket i blandt andet bestandenes køns- og alderssammensætninger for at finde ud af, hvad der er årsag til nedgangene i disse bestande.
Og så tager Allan og Jørn i felten i Vaserne for at tage hul på det spirende forår og måske opsnuse en lille flagspætte, som netop på dette tidspunkt er særligt aktiv.
Vi har selvfølgelig dagens fugl med også denne gang.
Værter: Allan Gudio Nielsen & Jørn Dyhrberg Larsen
Jingle: Joknaniel (fuglelyd: Manuel Tacke)
Fugl af Glæde produceres af Fugleværnsfonden
https://www.facebook.com/fuglafglaede
Vinterjuveler fra øst og vest – med Klaus Malling Olsen
Allan og Jørn er denne gang på besøg hos Klaus Malling Olsen, en af Danmarks absolut bedste feltornitologer, som har beriget fuglekigger-Danmark med massevis af bevingede beskrivelser af fugles helhedsindtryk – både i felten, i felthåndbøger og på fuglekurser. Helt specifikt handler det om to kronjuveler, som kommer fra vidt forskellige steder i verden, men som netop nu kan opleves i det sydlige Sverige.
Vi har selvfølgelig dagens fugl med også denne gang – også en art, som er aktuel netop nu. Lyt med og hør, hvilken det er.
Værter: Allan Gudio Nielsen & Jørn Dyhrberg Larsen
Jingle: Joknaniel (fuglelyd: Manuel Tacke)
Fugl af Glæde produceres af Fugleværnsfonden
https://www.facebook.com/fuglafglaede